SOCIAL
2015-PLAN Radikale Venstre har udarbejdet en social 2015-plan for Danmark.
Planen består af en række meget ambitiøse, men
realistiske mål og indsatsplaner.
Tilsammen tegner de et billede af et mere rummeligt Danmark. Et
Danmark, der tager hånd om sine sårbare og udsatte børn,
unge og voksne. Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer mennesker,
men i stedet ser alle medborgere som ligeværdige.
MARGRETHES VESTAGER En
Social 2015-plan for Danmark
Radikale Venstre ønsker mere perspektiv i socialpolitikken.
Derfor har vi udarbejdet en Social 2015-plan for Danmark, som sætter
pejlemærker for sårbare og udsatte mennesker. Hvis det
lykkes at nå målene, er der mange positive effekter
for hele samfundet.
En
folkelig sag
Vi har en idé, og vi har en plan. Ideen er, at tiden er inde
til at prioritere ressourcer og kræfter til fordel for de sårbare
og udsatte i vores samfund. Derfor har vi udarbejdet 109 konkrete
forslag, der vil give flere relevante muligheder for handling og behandling
i socialpolitikken... Læs
mere
Giv
barnet den chance, mor aldrig fik
I dag hjælpes børn alt for sent, ofte først når
skaden er sket. En af konsekvenserne er, at en del af dem ikke gennemfører
folkeskolen, og derfor får meget svært ved at klare sig
senere i livet. 2015-målene sigter mod, at Danmark i 2015 kan
leve op til FNs børnekonventions krav om, at barnet skal
beskyttes og have den omsorg, der skal til for at barnet trives...
Læs mere
En
sårbar ungdom, uden ar på sjælen
2015-målene skal sikre, at udsatte unge får hjælp
til at komme igennem en sårbar ungdom. Får de ikke den
nødvendige støtte, ved vi nemlig, at mange af dem om
10 eller 20 år er i det psykiatriske system, på førtidspension
eller i fængsel. Det kræver en massiv indsats at nå
målene... Læs
mere
Udviklingshæmmede
og mennesker med særlige behov
Psykisk udviklingshæmmede skal have muligheder for at træne
og udvikle deres kompetencer til større selvhjulpenhed, og
de skal have flere muligheder på arbejdsmarkedet. Vi kan se,
hvordan det kan lykkes alle unge at udvikle og træne deres kompetencer,
så de kan klare meget mere i hverdagen. Det er godt både
for de unge mennesker og for samfundet... Læs
mere
Depression
i lykkeland
Mange rammes hvert år af en psykisk sygdom. De borgere, der
rammes, får alt for tit sociale problemer med i købet.
Det kan være i form af et misbrug, ledighed, hjemløshed
og manglende kontakt til familie og venner. Hvis vi inden 2015 kan
sikre, at borgere med psykiske lidelser får behandling eller
støtte til at leve med deres sygdom, har vi nået et vigtigt
socialpolitisk mål... Læs
mere
Arbejdsmarkedet
- en stoleleg for voksne
Mere end hver tiende dansker har ikke et arbejde. De er enten for
syge eller mangler kvalifikationerne. Det samme gælder for mere
end 4 ud af 10 indvandrere fra ikke vestlige lande. Med de tre 2015-mål
sætter vi kursen mod et arbejdsmarked med bedre plads til mennesker
med forskellige udfordringer. Læs mere
Bekæmp
kriminalitet - ikke de kriminelle
Vi skal vide mere om straf og turde afprøve alternative strafformer,
vi skal satse på reintegration og på, at de indsattes
børn skal have langt bedre forhold. Tænk, hvis vi i 2015
kan sikre, at 3.500 færre borgere udsættes for grov kriminalitet?
Og tænk, hvis børn i 2015 ikke længere bliver straffet
for deres forældres forbrydelser? Læs mere
SOCIAL 2015-MØDER
109
GRUNDE TIL HÅB FOR SÅRBARE OG UDSATTE MENNESKER Den Sociale 2015-plan er et udtryk for, at Radikale Venstre
ønsker mere perspektiv i socialpolitikken. Mange af de berørte
mennesker har brug for et langt sejt træk. Og børn
og unge har brug for, at deres rettigheder er i fokus og har konsekvenser
for den hjælp, de får, så intet barn og ingen
ung lades i stikken af de voksne, som de burde kunne have tillid
til.
TÆNK FREM - VÆR MED! En social 2015-plan vil ikke løse alle socialpolitiske
udfordringer. Der er fortsat brug for, at både det offentlige
og de frivillige organisationer udvikler indsatsen for de sårbare
og udsatte.
Den sociale 2015-plan kan skabe et mere rummeligt Danmark. Men
det kræver at indsatsen prioriteres. I den kommende tid vil
vi derfor også forsøge at skabe debat om viljen til
prioritering.
Radikale Venstre inviterer derfor alle til fortsat at dele deres
erfaringer, synspunkter og forslag med os på www.radikale.net.
AMBITIØSE MÅL - REALISTISK
PLAN Social 2015-planen præsenterer en lang række mål,
forslag og tiltag, som Radikale Venstre har indsamlet fra eksperter,
organisationer og gennem debat med vore medlemmer og andre interesserede.
Vi har haft dialogmøder med relevante
eksperter. Vi har besøgt løfterige institutioner og
organisationer. Vi har mødtes med frivillige organisationer.
Vi har haft drøftelser i partiets bagland og på medlemsmøder.
Og vi har udviklet planen i fuld åbenhed på radikale.net.