Forside



 

Den radikale vision for Frederikshavn
Det Radikale Venstre vil sikre det bedst mulige læringsmiljø for vore børn – inden for de opnåelige rammer. Den store skoleplan er lagt i mølposen, men med et faldende børnetal i kommunen kan det blive nødvendigt at nedlægge og sammenlægge skoler, simpelthen for at sikre de bedste fysiske og pædagogiske rammer for både elever og lærere.

 

Det har vist sig meget svært for de tre kommuner at skulle fungere som én stor kommune, derfor er det vigtigt at bevare en decentral borgerservice, men formålstjenligt, at samle administrationen centralt i Frederikshavn.

Vi vil arbejde for et ægte lokalt demokrati, og det er meget ærgerligt, at Distriktsudvalget, som blev oprettet i forbindelse med reformen, mange steder ikke har virket efter hensigten. Det vil være formålstjenligt, hvis Distriktsudvalget kan fungere som et høringsberettiget lokalråd, hvis arbejde de lokale beboere har indflydelse på.

 
Frihed, ansvar og arbejdsglæde

Både i hjemmeplejen og på institutionerne skal der være mere tid til at varetage de omsorgsopgaver der er behov for, derfor skal de ansatte have friheden, ansvaret og arbejdsglæden tilbage.

Vi ønsker at afskaffer den tidsrøvende kontrol og registrering, så der bliver mere tid til den omsorg som det egentlig handler om. Det vil resultere i et bedre arbejdsmiljø, vi vil få gladere og mindre stressede medarbejdere, mindre sygefravær og mere omsorg for pengene.

 

Vi sætter fokus på et godt og bæredygtigt miljø og vi ønsker miljøtilsynet opprioriteret.

Vi vil være med til at sikre, at kommunen overholder miljølovgivningens bestemmelser fuldt ud.


Økonomi og skat
Vi ser alvorligt på den vanskelige økonomiske situation
 i Frederikshavn Kommune, desværre forhindrer den stramme statslige styring af kommunerne, at kommunen kan hæve skatteprocenten, derfor er en tilpasning af driftsomkostningerne nødvendig på alle serviceområder. Derudover vil vi arbejde hårdt for at få tilført udviklingsmidler til Frederikshavns Kommune, så vi kan styrke rammebetingelser for vort erhvervsliv. Herigennem styrker vi innovation og dermed økonomisk udvikling i vort område, der skal fremme beskæftigelsen.  

 



Udskrevet fra www.radikale.dk den 07-09-2010 16:48:17