3000 små skridt

Politikere fra Venstre går i disse dage rundt og ønsker sig selv til lykke med, at skattestoppet nu  sammenlagt har varet i 3000 dage. Man må tro, at de samme politikere har en lidt besk smag i munden, eftersom statens finanser samtidig udviser et gigantisk underskud. Et underskud, der kalder på særdeles alvorlige handlinger i de kommende år.

Et loft over skatterne i Danmark kan umiddelbart virke fornuftig. Det der imidlertid gør VK’s skattestop så problematisk, er dels dens rigide form, der efter den seneste aftale mellem regeringen og DF umuliggør tilpasninger af skatten i en periode på 9 år frem til 2019. Det andet problem er, at skatteindtægterne samlet set falder som følge af, at en række skatter er fastlåste i kroner og ører og ikke længere følger den almindelige løn- og prisudvikling. Skattestoppet er således ensbetydende med, at der sker en udhuling af skatteindtægterne og skaber dermed utryghed om velfærdsstatens fremtidige finansiering.

Skatteministeren har selv oplyst, at skattestoppet indebærer et provenutab på 21 mia. kr. i 2009. Venstre, konservative og DF skylder os en forklaring på, hvordan denne indtægt kan undværes, når vi står med en voksende statsgæld i den økonomiske krise. Selv når krisen er overvundet, vil der ifølge regeringens egen 2015 plan mangle 14 mia. kr. om året.

En af de fastlåste skatter er ejendomsværdiskatten. De økonomiske vismænd har kritiseret regeringen for, at den har undladt at lade skatten følge ejendomsvurderingen, fordi man herigennem kunne have dæmpet de voldsomme prisstigninger på ejendomsmarkedet og dermed have undgået den boligprisboble, der nu koster så mange så dyrt.

De økonomiske vismænd anbefaler, at man genindfører princippet om, at ejendomsværdiskatten beregnes af den aktuelle ejendomsvurdering. Det kan indføres gradvis ved at justere skattesatsen og eventuelt kombineres med et loft over stigningstakten. Det vil udsætte boligmarkedet for mindre udsving og forebygge en ny boligboble. Kedeligt for spekulanter, men trygt for den almindelige boligejer.

Hvornår ser vi en regering, der interesserer sig for finansieringen af vores fælles velfærdssamfund? Hvornår ser vi en regering, der er parat til at træffe de nødvendige men upopulære beslutninger og iværksætte reformer, der forbereder os til de kommende års udfordringer.

Vi kommer f.eks. ikke uden om at fremskynde en afvikling af den alt for dyre efterlønsordning, som sender alt for mange alt for tidligt ud af arbejdsmarkedet. De reelt nedslidte skal fortsat tilbydes en tilbagetrækningsordning, men fuldt arbejdsduelige over 60 vil der i høj grad være brug for. De skal fristes til at blive i arbejde, ikke til at gå på tidlig pension.