Praktiske oplysninger
Her kan du finde oplysninger om adgang, tilmelding, indkvartering og forplejning til Det Radikale Venstres landsmøde 2007.
NYT: Al tilmelding og betaling skal i år ske direkte til Hotel Nyborg Strand
For at gøre tilmelding, betaling og check-in lettere og smidigere foregår al tilmelding med forudbetaling direkte til Hotel Nyborg Strand (se nærmere nedenfor). Da det er første gang, vi benytter os af denne procedure, håber vi, at man vil bære over med eventuelle begyndervanskeligheder.
ADGANG Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 50, både for delegerede og ikke delegerede). Der er dog fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten.
DELEGEREDE De valgte delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af storkredsen. Der ydes rejserefusion til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB Standard excl. pladsbillet), der overstiger 100 kr. Stemmehæfte bliver udleveret til de delegerede ved ankomsten.
TILMELDING Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Seneste frist er 9. september.
Tilmeldingen og betaling skal i år foretages direkte til Hotel Nyborg Strand:
* Gå ind på www.nyborgstrand.dk* Klik på ”Tilmelding” * Vælg arrangement – Det Radikale Venstres landsmøde * Skriv de ønskede oplysninger og følg instrukserne
Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes. Vær opmærksom på Nyborg Strands betalingsbetingelser, som fremgår ved tilmeldingen.
Har man ikke adgang til internettet, kan Hotel Nyborg Strand undtagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på 65 31 31 31.
INDKVARTERING – Forudbestilling nødvendig Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad.
• Enkeltværelse, lille (kun meget få) kr. 460 • Enkeltværelse, mellem (kun meget få) kr. 560 • Enkeltværelse, stort kr. 740 • Dobbeltværelse pr. person kr. 430 • 3-sengsværelse pr. person kr. 350 • ”Sovesal” (kun få pladser) kr. 95
(Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres)
Når værelserne er udsolgt, kan der blive tale om indkvartering på andre overnatningssteder.
FORPLEJNING – Forudbestilling nødvendig
• Frokost lørdag kr. 155 • Middag og fest lørdag aften kr. 208 • Frokost søndag kr. 155 Alle måltiderne er incl. kaffe.
Der arrangeres ikke fælles bustransport til og fra København, da interessen har været dalende og prisen stigende.
Fra 1. april i år er Hotel Nyborg Strand blevet totalt røgfrit.
Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene to uger før mødet. En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.
|