handicapversionhandicapversion Handicap Bliv medlem Kontakt English Shop Sitemap Login Login http://www.radikale.dk/cms
Loader...
Forside  Pressemeddelelser  Oversigt  Infomation


Folketinget bør ikke lovgive om tørklæder

Pressetjenesten , 14-maj-2008
”Vi har fuld tillid til, at de mennesker, vi har sat til at lede vores domstole, politi, forsvar, hospitaler og kommuner er i stand til at træffe fornuftige afgørelser, også når det gælder folks påklædning,” siger den radikale gruppeformand Margrethe Vestager.
 

Radikale Venstre bakker op om Domstolsstyrelsens afgørelse og lægger vægt på styrelsens udtalelse om: "at der ikke er noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks Domstole kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde".

"Vi har fuld tillid til Domstolsstyrelsens vurdering af kravene til værdig myndighedsudøvelse og domstolenes upartiskhed," udtaler Margrethe Vestager og fortsætter: "Det nåleøje, man skal igennem for at blive dommer i Danmark, er så snævert, at der ikke er noget reelt grundlag for at så tvivl om dommernes neutralitet, selv om nogle øjensynligt inderligt ønsker at gøre det."

Når det kommer til de øvrige offentlige ansatte, mener Radikale Venstre heller ikke lovgivning er vejen frem.

"Vi ønsker ikke en tørklædelov. Hvis politiet efter nøje overvejelser kommer frem til, at det er uforeneligt at bære tørklæde med at være politibetjent, så bakker vi op om den beslutning," siger Margrethe Vestager og understreger: "For os handler det om tillid til de mennesker, vi har sat til at lede vores politi, forsvar, skoler, hospitaler og retsvæsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi altid bifalder folks valg af beklædning og det, det repræsenterer."

Yderligere kommentarer: Margrethe Vestager, via 3337 4782


   Til toppen  tiltop   Print  Print    Tip en ven  mail
  Tilmeld nyhedsbrev
E-mail
Siden er hentet: 9-feb-2010 04:41

Radikale Venstre | Christiansborg | 1240 København K | Telefon 33 37 47 47 | Fax 33 13 72 51 | radikale@radikale.dk