handicapversionhandicapversion Handicap Bliv medlem Kontakt English Shop Sitemap Login Login http://www.radikale.dk/cms
Loader...
Forside  Pressemeddelelser  Oversigt  Infomation


R: Vildledning fra Udlændingeservice bør kulegraves!

Pressetjenesten , 10-jul-2008
De Radikale er voldsomt oprørte over, at Udlændingeservice i flere år har vildledt danske statsborgere om deres ret til familiesammenføring efter EU-regler. Integrationsordfører Morten Østergaard har mistet tilliden til udlændingemyndighederne og ønsker en kuglegravning af administrationen.
 
"Borgerne skal kunne stole på den vejledning, de får hos myndighederne. I årevis har Udlændingeservice svigtet denne pligt og i stedet udført politisk bestillingsarbejde ved ikke at fortælle åbent om EU-regler, der kunne hjælpe danske statsborgere i kærlighedseksil," siger den radikale integrationsordfører Morten Østergaard.
 
Det var ham, der i forbindelse med et beslutningsforslag i Folketinget, fremlagde dokumentation for, at det kun kræver få ugers arbejde i et andet EU-land at komme uden om tilknytningskrav og 24-årsregel.
 
"Vi kan ikke acceptere, at en myndighed sætter sig over love og regler. Radikale Venstre kræver derfor en uafhængig kuglegravning af administrationen på området. Hvor lang tid har man vildledt, hvor mange ansøgninger om familiesammenføring er fejlagtigt afslået, og hvem har bestemt, at reglerne ikke skal fremgå af Udlændingeservices informationsmateriale? Det er ikke nok at love bod og bedring, når man i årevis har vildledt. Vi må have ansvaret placeret og genoprettet tilliden til udlændingemyndighederne. Det kan kun en uafhængig gennemlysning sikre," siger Morten Østergaard.
 
Yderligere kommentarer: Morten Østergaard, rvmors@ft.dk
 
 

   Til toppen  tiltop   Print  Print    Tip en ven  mail
  Tilmeld nyhedsbrev
E-mail
Siden er hentet: 31-jul-2010 13:11

Radikale Venstre | Christiansborg | 1240 København K | Telefon 33 37 47 47 | Fax 33 13 72 51 | radikale@radikale.dk