Konkret vil de betyde, at vi i 2015 har langt større viden om, hvordan vi kan hjælpe børnene, ligesom forslagene giver sikkerhed for, at børn som har behov for hjælp, vil blive opdaget tidligere. Tre af forslagene præsenteres her. Resten kan læses i den samlede oversigt.

Opdag de udsatte børn: flyt socialrådgiverne ud på skolerne
Hver anden folkeskolelærer kan huske et omsorgssvigtet barn, der havde behov for hjælp, som han aldrig fik indberettet til kommunen. Konsekvenserne er uoverstigelige for barnet. Når socialrådgiveren ikke kender problemerne, får moren nemlig ikke hjælp. For én mor kan det betyde, at hun ikke kommer ud af sit len for et lille barn, der udsættes for vold eller misbrug. For barnet betyder det, at han skal leve med en mor, der ikke magter at få ham i skole. Derfor skal samarbejdet mellem lærerne og kommunens socialrådgivere styrkes.

Radikale Venstre foreslår derfor, at alle folkeskoler får tilknyttet en socialrådgiver, der rykker kontoret ind på skolen en gang om ugen.

Sammen med skolepsykologen og skolens lærere skal hun sørge for, at der er et godt og smidigt samarbejde om de udsatte elever. Samarbejdet skal både sikre en tidlig indsats, og at lærerne får en klar fornemmelse af, at kommunen gør noget, når de hører om et barn, der har det dårligt. Vi ved, at det er det, der skal til. På skoler, hvor samarbejdet fungerer, er der nemlig langt færre elever, der dropper ud.

Styrk barnets retssikkerhed
10. april 2008 blev en mand fra Møn idømt fængsel. Han havde misbrugt sine børn seksuelt. Men selvom kommunen kendte til problemerne, skulle der gå fire lange år, før der blev grebet ind. Historien melder ikke noget om hvorfor. Måske nægtede forældrene, at der var problemer? Måske var der ikke ressourcer til at gå ind i sagen? Uanset årsagen illustrerer sagen, hvordan vi dagligt går på kompromis med vores børns retssikkerhed og vælger at se igennem fingre med tydelige tegn på mistrivsel.

Sagen fra Møn må ikke gentage sig. For vi ved, at en hurtig indsats kan gøre hele forskelmisbrug. Derfor skal børnenes retssikkerhed styrkes markant.

Det betyder, at Radikale Venstre vil skærpe kommunernes pligt til at undersøge et barns forhold, når de har fået gentagne henvendelser om mistrivsel.

Præcis som vi andre forventer, at politiet prompte reagerer, hvis vi anmelder en voldtægt. Det betyder også, at vi vil gøre op med forældrenes ret til blankt at afvise, at deres børns forhold bliver tjekket. Den far, der har udsat sit barn for vold, skal ikke også kunne forhindre, at barnet modtager hjælp.
 
Kommunerne skal leve op til FN’s børnekonvention
Alle er enige om, at udsatte børn skal hjælpes så hurtigt som muligt. Alligevel ser virkeligheden helt anderledes ud. 9 ud af  10 af de børn, der modtager hjælp fra kommunen, er over syv år gamle. Og der er en klar tendens til, at kommuner først hjælper børnene den dag, problemerne har vokset sig så store, at barnet sælger amfetamin i skolegården eller begår indbrud i DagligBrugsen. De helt små udsatte børn svigtes først af forældrene og herefter af kommunerne.

De udsatte børn har ikke forældre, der kan beskytte dem. Og de flytter ikke til en anden kommune, hvis tilbudene ikke er gode  nok. Det er derfor, de er beskyttet af FN’s børnekonvention og af loven. Det betyder også, at kommunerne ikke må undlade at hjælpe et udsat barn pga. dårlig økonomi. Alligevel tyder det på, at den måde, kommunernes økonomi er skruet sammen på, kan føre til, at kommunerne bevæger sig på kanten af både loven og FN’s børnekonvention. Det skylder vi de svigtede børn at lave om på.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at der indføres en kommunal budgetgaranti på området for udsatte børn. Det betyder, at staten refunderer kommunernes udgifter, når de overstiger et aftalt niveau.