I 2015 skal der være: 1.500 færre mennesker, der får behov for at få tilkendt en førtidspension 20 pct. færre kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Mindre end 10 pct. forskel mellem danskere og nydanskeres erhvervsfrekvens. Det svarer til en halvering.

FAKTA 1 ud af 10 i den arbejdsdygtige alder er dømt ude. De er på sygedagpenge, førtidspension eller er ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 1 ud af 4 indvandrere fra ikke vestlige lande står uden for arbejdsstyrken. 80 pct. af depressioner kan behandles, og mange psykiske lidelser er ikke permanente. Alligevel får hver anden nye førtidspensionist pension på baggrund af en psykisk lidelse. I 2006 fik 1.400 personer under· 30 år tilkendt førtidspension. 150.000 mennesker er hver dag fraværende pga. sygdom. En tredjedel af det samlede sygefravær skyldes psykiske lidelser.

Hvis målene skal nås skal førtidspensionssystemet reformeres, og socialrådgiverne skal have mulighed for at tilbyde en hjælp, der er tilpasset den enkelte, og indsatsen skal være langt mere opsøgende. Derfor fremlægger Radikale Venstre nu 17 forslag, der tilsammen vil sikre, at vi når målene. Tre af dem kan du læse mere om her. De øvrige kan du se i den samlede oversigt.
 
Ny førtidspension: Ingen skal opgives
Hvert år får 14.000 mennesker tilkendt en førtidspension. 1.400 er under 30 år. De kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet.  Psykisk sygdom er årsag til halvdelen af de nye førtidspensioner, selvom vi ved, at rigtigt mange psykiske lidelser kan behandles. En førtidspension er hverken lykken for borgeren eller samfundet. De fleste af os vil gerne føle, at vi gør nytte.  Og det kan være svært at bygge nye netværk op uden for arbejdsmarkedet, særligt med en sårbar psyke. Derfor skal langt færre  skubbes ud i en førtidspension i 2015.

For at forebygge unødig førtidspensionering foreslår Radikale Venstre, at der indføres en ny rehabiliteringsydelse.

Ideen er at give borgere, der kæmper med en psykisk lidelse, ro til at komme sig. Ydelsen er i modsætning til førtidspensionen tidsbegrænset, og borgeren skal modtage behandling. Når borgeren har modtaget ydelsen i 3 år, skal kommunen vurdere, om der er behov for et nyt behandlingsforløb. Kun hvis al væsentlig tvivl, om at borgeren aldrig kommer sig, er væk, kan han eller den tilkendes en permanent førtidspension.

Den sociale lods forhøjer oddsene
En borger med en psykisk sygdom og et alkoholmisbrug får hurtigt fire forskellige sagsbehandlere. En skal hjælpe hende i arbejde, en skal udbetale kontanthjælp, en finder behandling og en tager sig af hendes børns situation. Hun bliver derfor hele tiden sendt rundt i systemet, og det er ekstremt stressende. Særligt for den skrøbelige borger, der i forvejen mangler tillid til systemet. For nogle betyder det, at psykiske symptomer forværres, for andre, at de giver op og derfor mister kontanthjælp og bolig.

Hvis de udsatte borgere skal nærme sig arbejdsmarkedet skal de have tilknyttet en fast kontaktperson.

Man kunne kalde det en social lods. Lodsen skal følge borgeren rundt i systemet, sikre at hun kommer til møderne, og kontakte hende hvis ingen hører fra hende. På den måde kan lodsen være med til at skabe et tiltrængt sikkerhedsnet under den udsatte borger. Borgeren møder samtidig et menneske, der bekymrer sig om hende og tror på hendes chancer. Hvis hun skal tilbage på arbejdsmarkedet, er det en social lods, der skal til.

Flyt jobcentrene ind i ghettoerne og beboerne ud på arbejdsmarkedet
Et af 2015-målene er, at forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens skal halveres. Her står jobcentrene over  for en kæmpe udfordring. For selvom der måske kun er en enkelt kilometer fra ghettoen til jobcenteret, nærmer den mentale afstand sig uendelig. For jobcenteret er måske det sidste sted, en førstegenerationsindvandrer, der ikke har fået velfærdsstaten ind med modermælken, leder efter arbejde. I ghettoen er arbejde noget man får gennem nogen, man kender. Og hvis man ikke lige kender nogen, ja så får man ikke et arbejde. Derfor fastholdes etniske minoriteter på kontanthjælp alt, alt for længe.

Hvis vi skal nå målet om at halvere forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens, skal afstanden mellem ghetto og jobcenter fjernes.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at jobcentrene flytter ind i ghettoerne.

Gennem en opsøgende indsats skal medarbejderne skabe et tillidsforhold til beboerne og hjælpe dem i arbejde. Samtidig skal de  stå klar med hjælp til praktiske problemer, der forhindrer beboeren i at få et arbejde. Det kan være en enlig kvinde, der har behov for en vuggestueplads, eller en handicappet mand, der har behov for hjælpemidler. De mange hjemmegående kvinder, der i dag ikke har ret til uddannelse og jobtræning, skal også opsøges med tilbud, der kan bringe dem i arbejde. På den måde vil de mobile jobcentre også være med til at bane vejen for større ligestilling i ghettoerne.