Inden år 2015 skal vi: Halvere tilbagefaldet til kriminalitet Sikre, at 4 ud af 5 af de indsatte er i gang med en uddannelse, og at 3 ud af 4 er i arbejde to år efter løsladelsen Sørge for, at alle børn af indsatte kan bevare en jævnlig kontakt med den indsatte far eller mor

FAKTA Der er ca. 4.000 indsatte i danske fængsler. 1 ud af 4 indsatte er varetægtsfængslet, og ikke dømt skyldig. 60 pct. af de indsatte har været i fængsel før. Mere end hver tiende indsatte har ikke gennemført folkeskolen. 4 ud af 100 børn oplever, at den ene af deres forældre bliver fængslet. Tidligere anbragte børn sigtes 4 gange så ofte for simpel vold som andre. 2-3 år efter løsladelsen er kun 4 ud af 10 kommet i arbejde igen.

Tænk, hvis vi i 2015 kan sikre, at 3.500 færre borgere udsættes for grov kriminalitet? Og tænk, hvis børn i 2015 ikke længere bliver straffet for deres forældres forbrydelser? Radikale Venstre fremlægger 27 forslag, der tilsammen skal sikre, at vi når disse mål i 2015. Den fulde liste kan ses i oversigten, men her vil vi gerne fremhæve tre.

Uddan fængselsfunktionærerne samme sted som socialrådgiverne
Står det til Radikale Venstre skal viden om straf og reintegration bane vejen for, at vi får færre gengangere i de danske fængsler. Hvis både Folketinget og Kriminalforsorgen baserer indsatsen på nationale og internationale forskningsresultater kan et fængselsophold nemlig hjælpe den indsatte til at leve et liv uden kriminalitet og mindske antallet af fre.

Fængselsfunktionærerne, der har den daglige kontakt med de indsatte, skal spille en hovedrolle. Men i dag, hvor uddannelsen til fængselsfunktionær primært består i sidemandsoplæring, har de ganske simpelt ikke den nødvendige viden og de relevante kvalifikationer. Samtidig bedømmes de uddannelsessøgende af deres ældre kollegaer, hvilket skaber meget uhensigtsmæssige hierarkier i fængslerne, der ikke fremmer fagligheden.

På den baggrund foreslår Radikale Venstre, at uddannelsen omlægges. Fremover skal fængselsfunktionærer sammen med  socialrådgiverne uddannes på professionshøjskolerne.

Arbejdet er nemlig først og fremmest en kæmpe socialpolitisk udfordring, og den opgave kræver viden og engagement. En mere  åben uddannelse vil ikke blot kunne give dem disse redskaber, den vil også gøre det lettere at tiltrække engagerede medarbejdere, fordi den giver fængselsfunktionærerne alternative karrieremuligheder.

Visk straffeattesterne rene
Når en indsat løslades, bør vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at han hurtigt får en bolig, tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Vi ved nemlig, at det kan forhindre, at han begår ny kriminalitet. Alligevel er 50 pct. af de unge, der har siddet mere end 6 måneder i fængsel, ikke i arbejde 5 år efter løsladelsen.

Meget skal ændres, men vi kunne tage et vigtigt skridt ved bare at viske straffeattesterne rene efter 1 år.

Arbejdsgiverne er nemlig blevet mere tilbageholdne med at ansætte personer, der tidligere har begået kriminalitet. Straffeattesterne medvirker dermed til at marginalisere tidligere kriminelle og til at fastholde dem i kriminalitet. I sidste  ende betyder det, at flere bliver ofre for kriminalitet. Forslaget gælder ikke de såkaldte børneattester, der bl.a. sikrer, at tidligere pædofilidømte ikke får arbejde i en børnehave, ligesom politiet fortsat vil have adgang til oplysninger om tidligere domme.

Lad enlige forsørgere afsone med elektronisk fodlænke
Når dommen er afsagt, er det ikke den kriminelle, der har fået den hårdeste straf. Det er hans eller hendes børn. Det svigt, et barn oplever, når forældrene kommer i fængsel, har vidtrækkende konsekvenser. Barnet vil ofte være plaget af depression, angst og skyldfølelse, og det påvirker bl.a. skolegangen. Og når børnene bliver ældre har de tre gange så stor risiko for selv at ende i fængsel som andre. Der er altså gode grunde til at lade børnenes behov spille en afgørende rolle i alle beslutninger om straf.

Børn af eneforsørgere er i den sammenhæng ekstremt udsatte. De bliver typisk anbragt på en døgninstitution under forældrenes fængselsophold og mister altså ikke bare deres forælder, men også deres hjem, kammerater og børnehave eller skole. Derfor mener Radikale Venstre, at eneforsørgere skal have bedre muligheder for at afsone med elektronisk fodlænke. I dag er det kun indsatte, der afsoner en dom på tre måneder eller mindre, der har den mulighed.

Radikale Venstre foreslår derfor, at eneforsørgere får mulighed for at afsone med elektronisk fodlænke ved længerevarende domme. Forslaget vil give en lille gruppe ekstremt udsatte børn mulighed for at opretholde et lidt mere normalt liv. Den  chance skylder vi dem, når løsningen skønnes at være til fordel for barnet.