mar.
2023
28
17:00 - 19:00

Vær med til at skabe en grøn klode – borgermøde på Christiansborg

Christiansborg, 1240 Kbh K
På Overshoot Day kan du komme til borgermøde på Christiansborg til debat og samtale om, hvordan vi som borgere og samfund får et bæredygtigt forbrug i fremtiden og en grøn klode i balance.

Den 28. marts er Overshoot Day i Danmark og markerer, at vi har opbrugt de ressourcer, vi har til et helt år, hvis vores jordklode skal være i balance. Herefter lever vi udelukkende på overforbrug resten af året.

Det betyder, at Danmark har et årsforbrug svarende til fire jordkloder.

Det kræver handling og omstilling nu, så vi får én grøn klode – i stedet for fire sorte.

Derfor vil jeg gerne bruge Overshoot Day til at invitere dig til borgermøde på Christiansborg til debat og samtale om, hvordan vi som borgere og samfund får et bæredygtigt forbrug i fremtiden og en grøn klode i balance. Det er tirsdag den 28. marts kl. 17-19 på Christiansborg.

Aftenens program

17.00: Velkomst v/ Samira Nawa, klimaordfører, Radikale Venstre

17.05: Første debatrunde: Hvordan kan vi gøre vores forbrug bæredygtigt som borgere?

• Rebecca Vera Stahnke, iværksætter og stifter af Veras
• Else Skjold, lektor, Ph.d. i design og bæredygtighed på det Kongelige Akademi
• Jacob Westergaard Madsen, foreningsdirektør, Andelsgaarde

Hver paneldeltager indleder med et kort oplæg, hvorefter der er mulighed for spørgsmål, kommentarer og input fra publikum.

17.45: Pause

18.00: Anden debatrunde: Hvordan kan vi gøre vores forbrug bæredygtigt som samfund?

• Michael Minter, programchef, Concito
• Iben Kinch Sohn, fagleder for cirkulær økonomi, Dansk Industri
• Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk

Hver paneldeltager indleder med et kort oplæg, hvorefter der er mulighed for spørgsmål, kommentarer og input fra publikum.

18.40: Afrunding og afsluttende input fra publikum.

Arrangementet bliver livestreamet fra min Facebookside.

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til amalie.steffensen@ft.dk

Husk tilmelding til arrangementet via linket herunder.

Kh
Samira Nawa
Klimaordfører, Radikale Venstre

Vær med til at skabe en grøn klode

Læs mere om Samira Nawa