Andreas Steenberg
Nyhed

Europa skal kunne uden USA

Siden anden verdenskrig er det primært USA, der har garanteret Europas sikkerhed. Vi har meget at takke dem for. Men er vi sikre på at USA til evig tid også under en præsident Trump vil sende amerikanere til Europa? Og det rimeligt at USA har den opgave, når Europa burde kunne selv?

Af Andreas Steenberg, politisk ordfører

Amerikanerne har også andre opgaver rundt om i verden at se til. Derfor har USA gennem længere tid ønsket, at Europa skal kunne selv. Det forstår jeg sådan set godt. Jeg er ikke i tvivl om at USA under Biden nok skal komme og hjælpe til, hvis Putin skulle invadere os. Men jeg forstår godt, at amerikanerne gerne vil, at Europa selv skal lave missioner i Europas nærområde fx i Bosnien, hvor Putin også er i gang indirekte, og at amerikanerne gerne vil, at Europa selv har stående styrker.

Europa skal kunne selv og der er kun ét samarbejde i Europa omkring forsvar og sikkerhed, og det er EU’s. Det skal Danmark være med i, så vi kan deltage i de missioner, vi måtte finde gode og vigtige og ikke sige nej hver gang uanset hvad.

Sammenhold frem for forbehold.

Europa skal kunne selv og der er kun ét samarbejde i Europa omkring forsvar og sikkerhed, og det er EU’s. Det skal Danmark være med i, så vi kan deltage i de missioner, vi måtte finde gode og vigtige og ikke sige nej hver gang uanset hvad.
Andreas Steenberg

Skal Danmark så være det eneste NATO-land i EU, som ikke er med i samarbejde om fælles forsvar?

Verden blev ændret efter Putins invasion. Den første siden anden verdenskrig. Det er uhyggeligt og trist. Tænk, hvor mange menneskeliv, der går til i Ukraine.

Vi skal selvfølgelig sikre fred, stabilitet, frihed og demokrati i Europa. I øjeblikket kræver det desværre militære indsatser. Sammen med meget andet. Her håber jeg meget på et ja den 1. juni, for skal Danmarks svar være, at vi fortsat siger nej til alt i EU på forsvarsområdet uanset hvad?

Lige nu kan Danmark ikke deltage i en mission på Balkan. Balkan, hvor der desværre er spændinger og konflikter på vej. På samme måde ville Danmark heller ikke kunne deltage, hvis EU på et tidspunkt vil lave fredsbevaring i Ukraine. Forbeholdet betyder, at vi siger nej hver gang og har ikke mulighed for at være med.

Jeg håber det kan slutte nu, så Danmark kan deltage i de missioner, som vi måtte finde vigtige for fred, sikkerhed og demokrati i Europa.