Internationalt Udvalgs aktivitetspulje

EU og Danmark har brug for et nyt paradigme for samarbejdet med Afrika. Klima, migration, sikkerhed og adgang til sjældne råstoffer, er nogle af de temaer, som presser sig på i forholdet mellem EU og Afrika, og som vi bliver nødt til at finde en tilgang til hvis vi ønsker at spille en rolle på kontinentet.

Spørgsmålet er, om vi skal væk fra den gammeldags måde at se på udviklingssamarbejde og i stedet finde en model, der tager udgangspunkt i strategiske alliancer med udvalgte afrikanske lande inden for de ovennævnte temaer.

Et af dilemmaerne ved en sådan ny tilgang til samarbejdet mellem Afrika og EU er hvorvidt vi kan blive ved med at stille krav om overholdelse af vores grundlæggende værdier om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, eller om det vil forringe vores mulighed for at gøre os gældende og dermed risikere at de afrikanske lande vil fortsætte det tætte samarbejde med andre lande som fx Kina.

Ruslands invasion af Ukraine har for alvor sat fokus på, hvor hurtigt den geopolitiske virkelighed kan ændre sig – også tæt på Europa. Men sikkerhedsspørgsmål handler ikke alene om konventionelle trusler i vores nærområde: Klimaforandringer, teknologisk rivalisering og forandringer i Arktis udfordrer i stigende grad vores forestilling om, hvad fred og sikkerhed kræver. Særligt i Arktis, hvor isen smelter, og stormagternes interesser kolliderer, er der brug for en klar strategi for rigsfællesskabet.

Et grundlæggende dilemma er, hvorvidt vi skal fastholde en konsekvent værdipolitisk linje, som afviser at samarbejde militært med lande, der krænker menneskerettigheder og demokratiske værdier, eller om vi i højere grad skal gå på kompromis for at sikre stabilitet og beskytte egne interesser. Vi står over for:

• En redefinering af trusler og forsvar i lyset af klima og ny teknologi.
• Arktis som et strategisk knudepunkt, hvor militær oprustning, råstofudnyttelse og storpolitiske interesser mødes.
• Om Europa er politisk og institutionelt rede til at tage ansvar i NATO trods stigende vælgermodstand.

Den grønne omstilling, presset på globale forsyningskæder og den teknologiske udvikling sætter rammerne for en sikkerhedspolitisk dagsorden, hvor handelspolitik spiller en stadig større rolle. I en tid præget af geopolitiske spændinger, protektionistiske tendenser og konkurrence mellem stormagter, står EU og Danmark over for et valg: Skal vi styrke vores egen industrielle og teknologiske base gennem statsstøtte og protektionistiske tiltag, eller skal vi fortsat kæmpe for det frie og multilaterale handelssystem, som historisk har været fundamentet for ikke bare kontinentets vækst og velstand, men også partiets ideologiske fundament. 

For Radikale Venstre bliver det afgørende at balancere hensynet til en åben økonomi med behovet for at sikre uafhængighed og bæredygtig udvikling. Afhængighed af råstoffer, energi og vigtige komponenter fra få leverandører udfordrer vores sikkerhed, ligesom vi må overveje, hvordan vi kan understøtte europæiske virksomheder og skabe en stærk, grøn industri uden at undergrave den globale konkurrence. Vi skal samtidig vurdere den danske erhvervsverdens risikovillighed og muligheder for at investere i nye løsninger, især på det grønne område, hvor Europa kan opnå en førerposition.

Spørgsmål, som Radikale Venstre skal forholde sig til, omfatter:

• Kan europæisk økonomi overleve toldkrige med Amerika og statsstøttekrige med Kina? 
• Hvordan sikrer vi, at EU’s nye industripolitik ikke ender i overdreven protektionisme, men snarere understøtter de fælles grønne og digitale ambitioner?
• Kan en eventuel ”Buy European Act” eller lignende tiltag forenes med radikale værdier om frihandel og åbenhed, og hvordan finder vi den rette balance?

Europa-Parlamentet og Kommissionen står over for en ny arbejdsperiode, hvor både grøn og digital omstilling, migration og sikkerhed vil præge dagsordenen. Samtidig får Danmark formandskabet i EU i 2025, hvilket giver en unik mulighed for at påvirke Unionens retning i en tid med mange brændpunkter:

• Nyt kommissionsprogram: Den nye Kommissions formand vil lancere en række initiativer, som vil få afgørende betydning for klimaindsats, digitalisering og retsstatsprincipper. Radikale Venstre vil følge tæt, hvordan EU’s budget prioriteres og sikre, at de grønne, digitale og sociale målsætninger fortsat er i fokus.
• Dansk formandskab i 2025: Her er det centralt at sætte en tydelig radikal dagsorden med tre klare ønsker til regeringen. Det kunne fx handle om at styrke EU’s rolle som global klimaforkæmper, understøtte en mere human og solidarisk migrationspolitik og fremme Europas digitale førerposition baseret på ansvarlig dataanvendelse og borgerrettigheder.
• EU-udvidelse mod øst – demokrati og sameksistens: Kandidatlandene i Østeuropa ønsker at blive en del af Unionen, men samtidig udfordrer Polens og Ungarns udvikling retsstatsprincipperne inden for EU. Hvordan sikrer vi, at nye medlemmer forpligter sig på demokrati og menneskerettigheder, og hvordan kan EU reagere over for eksisterende medlemsstater, der ikke efterlever spillereglerne?

Herudover står EU over for en fortsat håndtering af forholdet til Rusland, krav om solidarisk fordeling af migranter, og strammere klimamål – alt sammen områder, hvor Radikale Venstre kan være med til at forme en fremadskuende, åben og demokratisk europæisk politik.