Sofie Carsten Nielsen med Tænk nyt-skilt i Blågaardsgade i København
Nyhed

VIRKELIGHEDEN KALDER: Vi skal knække kurven for børn og unges mistrivsel

Trivselskrisen blandt vores børn og unge indrammer et af tidens største paradokser: Vi har aldrig været rigere, men mange børn og unge har aldrig haft det dårligere. Sådan skal det ikke være længere.

Tænk hvis ungdommen kunne være fyldt med mere glæde, tryghed og støtte. Så de unge var mindre bange for at fejle og gik mere ubekymrede ind i fremtiden. Tænk hvis de, der har brug for det, ikke skulle vente i årevis på at få den nødvendige og rette hjælp. Sådan er det desværre ikke i dag.

Mistrivsel blandt børn og unge er en af vores største udfordringer. Nyt studie viser, at næsten hver anden ung er ramt af mistrivsel. Alvoren taler for sig selv. Antallet af børn i psykiatrisk behandling er tæt på fordoblet på 10 år. Næsten hver syvende barn og ung får i dag en psykiatrisk diagnose. Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for den, hun er. Hver fjerde i 8. klasse er ensom. Og hver fjerde i 9. klasse har gjort eller forsøgt at gøre skade på sig selv.

"Jeg tror på, at vores børn har brug for endnu mere nærvær, blik for den enkelte og voksne, som faktisk har tid og ro til at fordybe sig sammen med vores børn," siger Sofie Carsten Nielsen.

Derfor har vi foreslået, at vi laver et nationalt kompromis om vores børns trivsel. Vi har planen og har fundet pengene. Nu mangler vi bare en bred sammenholdsregering, som på tværs af røde og blå partier står sammen i et nationalt kompromis om at finde de nødvendige midler og løsninger til at knække kurven over børn og unges mistrivsel.

I det radikale forslag er der afsat 5 milliarder kr. og vi er villige til at finde 4 milliarder mere til, at vores børn og unge får det bedre. Det drejer sig blandt andet om, at der skal være flere pædagoger og lærere omkring vores unge. Om bedre uddannelser, flere kolleger og ressourcer i psykiatrien og mindre fokus på mål og test.

Vi har en ambition om stærke fællesskaber for alle børn og unge – både i skolen, i fritiden, i foreningslivet og i familien. Der må ikke være modsætning mellem at være ung og trives. Det skal være både-og.

Karakter skal fylde væsentligt mindre

Erfaringer viser, at færre karakterer kan være et af mange værktøjer, der skal til for, at vi kan få knækket den stigende mistrivsel, der virkelig har fået sit tag i ungdommen.

"Vores børn og unge bliver målt og vejet på mange måder og mange steder i livet. Mere end de gjorde før. Også med test, prøver og karakterer hele vejen gennem uddannelsessystemet. Karakterer kan være fine pædagogiske værktøjer, men de fylder for meget," siger Sofie Carsten Nielsen

Der skal være færre karakter i både gymnasie og i folkeskolen! Vi skal væk fra pres og karakterræs og hen til klasselokaler, hvor børn og unge bliver opslugt af undervisningen, føler sig frie til og trygge ved at stille spørgsmål og begå fejl, for det er sådan vi alle bliver klogere. Derfor foreslår vi, at gymnasierne erstatter karakterer i 1.g med meget mere feedback fra lærerne. Samtidig skal vi undersøge, hvordan vi kan afslutte fagene i folkeskolen på en ny måde, samt hvilken rolle karakterer, test og eksaminer skal have.

Det skal ikke ske gennem regler, der trækkes ned over hovedet på skolerne, men i stedet udvikles nedefra ude på den enkelte skole. På den måde kan vi lette lidt af presset på vores unge og finde en af vejene ind til at løse den mistrivselskrise, der lige nu har sit tag i både børn og unge.

Debatindlæg og interviews med radikale politikere

"Mistrivsel er et komplekst problem – løsningen må ikke forsimples"
Der er behov for et nationalt kompromis om børn og unges trivsel