Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Aftale om dobbelt statsborgerskab er kæmpe radikal sejr

Regeringen har netop indgået en bred aftale om dobbelt statsborgerskab. Radikale Venstres udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, kalder aftalen for "en sejr for det åbne Danmark"
Regeringen har netop indgået en bred aftale om dobbelt statsborgerskab. Kun Dansk Folkeparti og De Konservative står udenfor aftalen.
 
Aftalen flugter med regeringens eget udspil og betyder, at Danmark fremover generelt tillader dobbelt statsborgerskab. Udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, behøver dermed ikke længere at miste deres tidligere statsborgerskab. Danskere, som rejser ud og opnår et statsborgerskab i et andet land, behøver heller ikke længere at frasige sig deres danske statsborgerskab.
 
"Jeg er uendeligt glad for aftalen. Statsborgerskab er ikke kun en følelse, men statsborgerskab er også en følelse. Og som radikal er jeg enormt stolt over, at vi fremover respekterer netop dette," siger Radikale Venstres udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen.
 
Hun uddyber:
 
"De nye regler er en kæmpe sejr for Radikale Venstre, og de er gode for Danmark og danskerne. Det er simpelthen regler, der stemmer meget bedre overens med det liv, som mange mennesker lever i dag. Vi rejser ud, vi kommer hjem, og vi kan sagtens have hjemme i to lande. Det anerkender den danske stat også nu."
 
Reglerne om dobbelt statsborgerskab træder i kraft sommeren 2015. Der etableres en overgangsordning, hvor tidligere danske statsborgere, der har mistet deres statsborgerskab, kan ansøge om at få deres danske statsborgerskab igen. Overgangsordningen løber over de kommende fem år.
 
"Aftalen er et eksempel på lovgivning, der åbner Danmark op. Med dobbelt statsborgerskab bliver internationalt udsyn til lov, og det er en moderne og positiv tilgang, der kun kan varme mit radikale hjerte," siger Marlene Borst Hansen.
 
Hun fortsætter:
 
"Det faktum at regeringen igen har landet en bred aftale er også virkelig positivt. På den måde sikrer vi aftalens holdbarhed, ligesom vi i fællesskab viser en masse mennesker den respekt, de fortjener."
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik