Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Ansvarlig økonomi skaber rum til velfærd

”Et stærkere fællesskab” hedder den finanslov, som regeringen i dag har fremsat. Med en ansvarlig økonomi er der råderum for en moderat offentlig vækst til gavn for os alle.
Regeringen har i dag fremsat sit forslag til den kommende finanslov for 2015. Den tager afsæt i en ansvarlig økonomisk linje, hvor der er blevet plads til velfærdsforbedringer.
 
”Vi ønsker at investere i velfærden, når økonomien tillader det. Det er blandt andet derfor at vi har sat penge af til en ambitiøs sundhedsstrategi,” siger Camilla Hersom, Radikale Venstres gruppeformand og formand for finansudvalget.
 
Regeringen vil investere 5 mia. kr. i Danmarks sundhedsvæsen over de næste fire år. Det skal sætte mennesket i centrum og give lige muligheder for alle danskere. Regeringen vil løfte kræftområdet, prioritere de kroniske syge højere og inddrage borgerne bedre i deres egen behandling. Desuden igangsættes en række initiativer målrettet de svageste grupper.
 
”For Radikale Venstre er sundhed et kernevelfærdsområde. Finanslovsforslaget viser med al tydelighed, at en ansvarlig økonomisk politik skaber rum for en moderat offentlig vækst,” siger Camilla Hersom.
 
Endvidere prioriter regeringen 1,5 mia. kr. til anden velfærd.
 
”Vi samarbejder med dem, der vil. Det betyder også, at vores samarbejdspartnere får stor indflydelse på, hvor hvad råderummet bliver brugt til,” siger Camilla Hersom, der er yderst tilfreds med, at Danmarks økonomi ikke længere er i EU’s søgelys.
 
”På grund af regeringens ansvarlige økonomiske linje opfylder Danmark nu EU-henstillingen. Vores reformpolitik har båret frugt,” siger Camilla Hersom.
 
”Vi ser frem til og håber på en bred finanslovsaftale. På den måde kan vi komme videre i kampen for flere arbejdspladser og bedre velfærd,” siger den radikale gruppeformand.
 

Omtalte personer

Camilla Hersom

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik