Burkaforbud er ikke radikal politik | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Burkaforbud er ikke radikal politik

Der er ikke sket en radikal kovending i spørgsmålet om forbud imod, at muslimske kvinder bærer burka eller niqab i det offentlige rum.
Partiets holdning er ifølge medlem af den radikale gruppeledelse Sofie Carsten Nielsen præcis, som den hidtil har været, nemlig imod et forbud. Forbud er kun sjældent vejen frem, og er det heller ikke her, fastslår Sofie Carsten Nielsen. 
 
Den fungerende radikale sommerordfører Lotte Rod udtalte onsdag til Ritzau, at hun gerne ville være med til at forbyde burkaer og niqab, hvis regeringen samtidig ville rette fokus på at gøre en indsats for de kvinder, der bag beklædningen er underlagt social kontrol. Til det siger Sofie Carsten Nielsen:
 
"Lotte har gjort et helhjertet forsøg på at sætte fokus det rette sted, nemlig på hvordan vi kommer social kontrol til livs. Men som Lotte selv har skrevet på Facebook, har hun udtalt sig på egne vegne. Radikale Venstres holdning er stadig, at vi ikke støtter et forbud mod burkaer og niqab, hverken i folketingsgruppen eller i Landsforbundet. Vi skal ikke blande os i, hvilket tøj folk har på. Vi tror ikke på, at det virker," siger Sofie Carsten Nielsen.
 
Sofie Carsten Nielsen lægger samtidig vægt på, at alle former for undertrykkelse skal bekæmpes.
 
"Vi er ikke naive. Hvis en kvinde går med burka, fordi hendes mand har bestemt det, er det vores opgave at støtte hende i at komme i en situation, hvor hun kan træffe et selvstændigt, frit valg. Der skal sættes ind mod tvang, social kontrol og undertrykkelse af enhver art. Men løsningen er ikke, at staten dikterer klædedragten."
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik