Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

En flygtningepolitik for fremtiden

Ingen ønsker sig flere flygtninge frem for færre. Men der hvor vandene skilles er, om man er villig til at samarbejde med andre lande om at håndtere en ny flygtningekrise, eller om man bilder sig selv ind, at vi kan klare os bedre hver for sig.
Af Morten Østergaard
 
Jo flere mennesker på flugt. Jo flere banker på vores dør. Og jo større ansvar må vi tage. Men betyder antallet så ikke noget? Jo naturligvis. Det kan de mange, som har knoklet for at håndtere de seneste års rekordmange flygtninge, tale med om. Det betyder noget for vores muligheder for at gøre dem, der kommer, til en del af vores fællesskab, om der er færre eller flere. Og ja, antallet kan godt betyde noget, uden at det er muligt at sætte eksakt tal på, hvor mange der kan komme. 
 
Vi befinder os i en tid med flere flygtninge i verden end på noget andet tidspunkt siden 2. verdenskrig. Flygtninge- og migrantudfordringen er ikke forbigående. Den er permanent. 
 
Skylder vi så ikke kommende generationer at finde en permanent løsning? Selvfølgelig gør vi det. Smykkelove og grænsebomme ved Kruså er ikke permanente svar. Vi gemmer os for virkeligheden, som små børn gemmer sig for verden, når de holder sig for øjnene. Intet land kan håndtere denne udfordring selv. Heller ikke Danmark. Vi løser kun flygtninge- og migrantudfordringen permanent, hvis vi gør det i fællesskab. 
 
Først og fremmest må vi have ordnede forhold ved EU’s ydre grænser. Når regeringen lægger op til at skifte politibetjente ved grænsen ud med soldater, undrer jeg mig over, at regeringen insisterer på at holde grænsekontrol, hvor den virker dårligst. Vi har da ikke behov for soldater til at vogte os mod Tyskland. Sendte vi i stedet soldaterne til Europas ydre grænser, ville de kunne bekæmpe menneskesmugling af migranter, der ikke skal til Europa, og hjælpe flygtninge, som fortjener vores beskyttelse. Se det ville være grænsekontrol med et forståeligt formål. Samtidig skal vi oprette fælles EU-lejre ved den ydre grænse, der lever op til vores fælles europæiske standarder. Her skal man kunne få sin asylsag behandlet. Det er en langt mere værdig løsning – for flygtningene, migranterne og for Europa.
 
For det andet skal vi hermed ikke længere behandle sager om asyl ved den danske grænse. Det er klaret ved de ydre grænser. Flygtninge, der har krav på vores beskyttelse, vil blive fordelt via et fælles, europæisk fordelingssystem. Og vi kan koncentrere os om at vise os selv og verden, at velfærdssamfundet også er bedst, når det handler om integration af nye medborgere. Så vi, frem for at vænne mennesker til passivitet, fra første dag gør dem til en ressource for sig selv og for vores samfund.  
 
For det tredje skal vi fjerne årsagerne til de ukontrollerede flygtningestrømme. Vi skal sørge for, at flygtningebørn går i skole – også i de store flygtningelejre i nærområderne. Og vi skal investere i at vende udviklingen i de dele af især Afrika, som så mange udvandrer fra, fordi de ikke kan opretholde deres liv, hvor de er. Det handler om fattigdom, sundhed og klima, som truer med at sætte uendelige menneskemængder i bevægelse, hvis ikke vi i den rigeste del af verden forstår, at når vi hjælper lande langt herfra, forebygger vi også udfordringer og humanitære katastrofer ved vore grænser. Målet må være at færrest muligt behøver flygte for at leve.
 
Der er ingen nemme løsninger på flygtninge- og migrantudfordringen. Desværre vælger alt for mange på spørgsmålet om antallet af flygtninge, den fatale tilgang ”ude af øje – ude af sind” og glemmer, at de eneste med realistisk chance for at fungere i praksis de fælles løsninger og en solidaritet, der rækker ud over egen matrikel.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik