Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Energikommission skal være grøn

I Radikale Venstre drømmer vi om et rent Danmark på grøn energi. Det er en hjørnesten i vores grønne vision for Danmark – og et afgørende pejlemærke for energipolitikken de kommende år.
Regeringen har nedsat en energikommission, der skal komme med anbefalinger til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030.
 
I Danmark har vi igennem mere end 50 år haft tradition for brede forlig om energipolitikken. Det har skabt stabilitet, styrket investeringsmuligheder og gjort Danmark til et førende land inden for grøn energi. Den tradition skal vi fortsætte. Vi har derfor en klar forventning om, at regeringen vil drøfte kommissoriet for energikommissionen med forligskredsen, så vi sikrer kommissionen et grønt mandat med bred politisk opbakning. 
 
I Radikale Venstre mener vi, at det er tid til at hæve den grønne overligger i energipolitikken. Det skal kommissoriet for energikommissionens arbejde afspejle. Vi ønsker: 
 
  • At Danmark helt dropper kul som energiform
  • At Danmark fortsat er det mest energieffektive land i verden til gavn for klima og konkurrenceevne
  • At strøm i langt højere grad anvendes som drivmiddel i transporten og som kilde til at dække vores varme¬behov
  • At vi producerer væsentligt mindre Co2 – og væsentligt mere vedvarende energi.
  • At det danske eksporteventyr inden for grøn energi kan fortsætte og bidrage til væksten i det danske samfund
  • At energikommissionen inddrager alle relevante aktører på området, hvilket er en del af den danske tradition på energiområdet.
 
Energikommissionen skal skabe grundlaget for, at Danmark bevarer sin position som verdens grønne fyrtårn. Vi skal fortsat være et land, der udvikler morgendagens grønne løsninger og lever af at gøre det, fordi vi går forrest. Et land, der viser resten af verden, at det kan lade sig gøre at blive helt fri af kul og olie. Det er det Danmark, vi ønsker, vores børn skal vokse op i.
 

Omtalte personer

Andreas Steenberg MF

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik