Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Europa skal fremad

De europæiske demokratier er under angreb fra højrepopulister, der truer Europas fremtid. Men der er også håb for det europæiske fællesskab, hvis vi progressive forener os og viser vejen frem.
Flygtninge, der går på motorvejene. Falske nyheder, der udfordrer vores frie valg. Og klimaforandringer, der truer vores planet. Meget er sket de sidste 10 år i Europa. Og mange er med rette bekymrede. Kan vi få kontrol med de mange, som flygter fra krig, nød og naturkatastrofer? Kan vi holde fast ved vores måde at leve sammen på under pres fra populisme? Kan vi forhindre klimaforandringer i at ødelægge livsvilkårene for vores børnebørn?
 
Mit svar på de spørgsmål er et klart: Ja! Vi kan finde rigtige løsninger på virkelighedens flygtninge- og klimaproblemer – og alle de andre grænseoverskridende problemer, som europæerne savner svar på. Hvis vi kræver mere af hinanden. Hvis vi står fast på, at vores værdier og solidaritet med hinanden ikke er til forhandling. Hvis vi har viljen til at tage et opgør med de europæiske højrepopulister, der truer vores fremtid.
 
Ikke mod højre – Fremad!
Skal vi fremad? Eller dreje skarpt til højre? Det er valget for både Danmark og Europa. Vejen fremad betyder et stærkere europæisk samarbejde. Her kan politiet bekæmpe kriminalitet sammen med deres kolleger i Europa. Her kan kampen mod skattesnyd og internationale virksomheders magtmisbrug vindes i fællesskab. Her løser vi sammen de udfordringer, vi ikke kan løse for os selv. Den vej ønsker jeg. Og det gør danskerne formentlig også, for 4 ud af 5 ser vores EU-medlemskab som en fordel for Danmark.
 
Højresvinget står de nationalkonservative populister for. Bevægelser, man før så i de enkelte europæiske lande, er for længst groet sammen på tværs af grænserne. I dag arbejder de sammen. Når Dansk Folkeparti herhjemme slagter DR og gradvist udmarver vores public service, så er det en del af et koordineret angreb på flere europæiske demokratier. Fordi mindre kritisk journalistik, mindre oplysning, mindre der samler os på tværs af skel, er til højrepopulisternes fordel. 
 
I Ungarn opkøbes medier af premierminister Victor Orbans støtter. I Polen har det højrenationale regeringsparti Lov og Retfærdighed overtaget TV-kanaler og fyret journalister, der kritiserede regeringens linje. I Østrig insisterer det højrenationale FPÖ på, at parlamentet får mere kontrol med den statsejede TV-station ÖRFs indhold.
 
Vi kan ikke regne med de ”højere magter”
Det samme er vi andre nødt til at gøre. For hvis vi skal undgå flygtninge på motorvejene, så er svaret mere samarbejde. Ikke mindre. Hvis vi vil beskytte vores demokratiske valg, kræver det stærkere public service. Ikke svagere. Og hvis vi vil sikre vores natur og en planet, vi kan være bekendt at give videre til vores børn, så skal vi handle. Ikke trække på skuldrene, som Morten Messerschmidt gjorde det for nyligt, da han konstaterede, at Dansk Folkeparti ville lade ”de højere magter om at redde planeten”.
 
For vi kan ikke regne med, at problemerne løser sig selv. 68,5 millioner mennesker blev sidste år drevet på flugt på grund af krig, vold og forfølgelse. Falske nyheder og manipulation udefra har udfordret valg i USA og Frankrig, fordi mennesker misbruger teknologi. Og temperaturen stiger og vejret skifter, fordi mennesker udleder for mange drivhusgasser.
 
Danmarks og verdenssamfundets største problemer er skabt af mennesker. Men det betyder også, at mennesker kan løse dem. Det kræver dog, at vi tager ansvar for verden omkring os og arbejder for at finde rigtige løsninger på virkelighedens problemer. Mange af de løsninger finder vi kun gennem EU.
  
Det europæiske samarbejde giver Danmark slagkraft
EU er nemlig det stærkeste fællesskab, Danmark er en del af. Intet sted på jorden finder man et så tæt samarbejde, som i Europa. Men det er ikke altid det indtryk, man får i debatten om EU. 
 
Når jeg spørger mine kolleger på Christiansborg, hvad de vi vil i EU, så svarer de mig ofte, hvad de i hvert fald ikke vil. Hverken Løkke eller Frederiksen giver klare svar på, hvor de står. Men det er selvfølgelig også svært at give, når man bejler til et Dansk Folkeparti, der ønsker Danmark ud af fællesskabet. Engang var Venstre og Socialdemokratiet EU-positive partier. Men igen og igen ender Løkke og Frederiksen desværre i diskussioner, der handler om at at EU er noget, vi skal beskytte os imod. Men sådan er det jo ikke. EU er et fællesskab, vi skal forvente os noget af. Et fællesskab vi skal udnytte, at vi er en del af.
 
For det er ved at være en progressiv medspiller i EU, at Danmark kan opnå større indflydelse end vores størrelse berettiger. Vi har en enestående adgang til at påvirke vores egen fremtid, når vi forstår at løsninger på de problemer som udfordrer os mest, nok påvirker os alle hver for sig, men ikke kan løses af et land alene. Kun gennem EU kan vi lægge vægt bag vores ord, når vi går i rette med Putin i Rusland og Netanyahu i Israel. Det er gennem EU, vi kan sikre arbejdsgivere de optimale vilkår for at skabe arbejdspladser. Og det er i EU, vi kan være med til at sikre, at voksne og børn ikke drukner i Middelhavet på flugt fra krig og fattigdom. 
 
Løsningerne kræver lederskab
I sidste uge kom vi lidt nærmere en løsning på netop det problem. Torsdagens EU-topmøde endte med enighed om, at der skal etableres modtagecentre – både udenfor og indenfor EU's grænser. 
Centrene kan være første skridt mod en løsning, hvor mennesker ikke tvinges ud på en livsfarlig færd på Middelhavet for at komme i sikkerhed. Men skal centrene rigtig give mening, er medlemslandene dog nødt til at blive enige om, hvordan vi fordeler de flygtninge, der faktisk er berettigede til asyl.
 
Derfor var det skuffende at se, at vores statsminister valgte samme vej som Polen og Ungarn. Sammen med Victor Orban og Andrzej Duda afviste Lars Løkke blankt, at Danmark ville deltage i en omfordeling af flygtninge internt i EU. Det er ikke det, jeg forstår ved ansvarlighed. Og det er ikke en melding, jeg ser meget lederskab i. Det er sørgeligt, at vi har en statsminister, som er mere optaget af at følge Dansk Folkeparti end af at lede selv.
 
Lad os kæmpe for fremtiden
Vi skal stille krav til EU. Men vi skal også huske, at vi dermed stiller krav til os selv. I år er det 10 år siden, at Folketingets partier sidst satte sig ned og lagde linjen for Danmarks EU-politik. Meget er sket siden da. Derfor er det på tide, partierne får lagt en opdateret linje for Danmarks politik i EU. En linje, der stiller krav til EU og vores egen indsats i fællesskabet. Og en linje, der adresserer EU’s største udfordringer: flygtningestrømmen, klimakrisen, Ruslandsspørgsmålet, uddannelsespolitikken og behovet for fleksibel arbejdskraft. 
 
Skal vi løfte den opgave, så kræver det en progressiv alliance mellem partierne i Danmark, der vil samarbejdet i fællesskab med ligesindede europæiske partnere. Her håber jeg, at Venstre vil ranke ryggen og søge løs-ningerne i stedet for at gå højrefløjens ærinde. Og at Socialdemokraterne indser, at rets- og forsvarsforbeholdet ikke beskytter os, men står i vejen for rigtige løsninger på Danmarks problemer. Vi har brug for et opgør med den EU-pessimisme, som Dansk Folkeparti har smittet både Løkke og Frederiksen med. 
 
På alle fronter er der brug for en tilgang, der passer til fremtiden og ikke fortiden. Vi kan finde rigtige løsninger på de grænseoverskridende problemer, som europæerne savner svar på. Men kun hvis alle progressive kræfter går sammen og vælger en vej, der udfordrer de europæiske højrefløjspopulister på alle fronter. En vej, hvor vi finder fælles løsninger på fælles problemer. En vej, der fører Europa fremad.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik