Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Forår i Europa

Flere har spået højre-partiernes fremgang i år. Flere har talt i dommedags-overskrifter. Flere kommentatorer har sagt, at 2017 bliver en dom over Europa. Fair nok. Men jeg satser mine penge på en positiv dom over EU.
Nu er valget i Holland slut, og resultatet er en mindre revolution - omend af en helt anden karakter, end den vi forventede.
 
Wilders blev under hele valgkampen behandlet som en rockstjerne af verdens medier – med konstant spotlight og adgang til alle kameraer. Forventningen var en ny sejr til højrefløjen og en ny trussel mod EU’s fællesskab. Samtidig kæmpede en række mindre grønne og EU positive midterpartier en indædt kamp uden for rampelyset for fremtidens Holland. Og de vandt. Stort. For i sidste ende fik Wilders en større mavepuster, end nogen havde anset for mulig for en måned siden, og de EU-positive midterpartier fik tilsammen mere en dobbelt så mange stemmer som Wilders PVV. Det må da give lidt stof til eftertanke hos verdens medier – inklusive de danske. Lod de sig besnære af den gode historie om det ekstreme højres fremgang, ligesom medierne i USA gjorde i forhold til Trump?
 
Hørte du for eksempel om D66, som er Hollands svar på Radikale Venstre? Vidste du, at de er gået fra 8% opbakning i 2012 til ?? i dag?  Eller De Grønne, der gik fra 2,3% i 2012 til ??? i dag? Næppe. For dén historie er ikke blevet fortalt.
 
Men måske er denne bevægelse i virkeligheden mere spektakulær end Wilders afmatning. For i disse måneder er vi vidner til et regulært oprør fra midten i Europa. Det europæiske forår er på vej. Og den EU-positive bevægelse spirer. Se bare på Frankrig. Den unge præsidentkandidat Macron trækker tusinder af deltagere til et stort stadion. Han taler for åbenheden. Han taler for klimaet. Han taler for et stærkere EU. Og publikum giver klapsalver, som runger på stadionet i flere minutter. Marine Le Pen? Hun kan samle en gymnastiksal på en god dag.
 
Se på England. Den britiske befolkning har fortrudt sit nej til EU. Og den unge generation bakker op om EU. Det viser flere meningsmålinger.
Se på Tyskland, hvor der er stor fremgang i målingerne til SPDs Martin Schultz, der er glødende EU tilhænger, og Angela Merkel, der er det samme. 
Og ja, se på Holland. De EU-positive partier fik et flot valg. Geert Wilders retorik vakte modstand hos langt de fleste vælgere. Holland står bag EU.
 
Det europæiske oprør fra midten er stærkt, og det kan komme til at stå endnu stærkere efter valgene i Frankrig og Tyskland. Med mindre selvfølgelig medierne ukritisk fortsætter med at bruge størstedelen af sendetiden på at sætte megafonen foran højrefløjens mund, fordi det opfattes som en bedre historie på grunde af de ekstreme udtalelser og det definerede anti establishement. Også selvom det ikke nødvendigvis er den rigtige historie. 
 
Flere har spået højre-partiernes fremgang i år. Flere har talt i dommedags-overskrifter. Flere kommentatorer har sagt, at 2017 bliver en dom over Europa. Fair nok. Men jeg satser mine penge på en positiv dom over EU.
For alt tyder på et stærkt oprør fra midten. Det er et oprør for EU. Det er et oprør for klimaet. Det er et oprør for åbenheden og imod indadvendtheden.
 
Det er forår i Europa.
 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik