Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tid & Sted

10. marts 2019 09:00
Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2
5800 Nyborg

Publiceret

29. june
2018

Foreningstræf

Årets foreningstræf vil fokusere på ledelse, samarbejde og konflikthåndtering samt nye medlemmer. Vi samles to dage for at lære, udveksle ideer og få inspiration til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at lede og udvikle vores lokale foreninger.

Målgruppen for Foreningstræffet er formænd, næstformænd, bestyrelsesmedlemmer og medlemmer, der er interesserede i at tage et ledende ansvar for foreningen. Vores ambitiøse målsætning er at alle foreninger er repræsenterede på træffet og i særlig grad de foreninger, der ikke deltog på Foreningstræf 2018.

Tilmelding: Finder sted via dette link: https://podio.com/webforms/21140161/1461731
Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. marts.

Pris: 500 kr. (delt dobbeltværelse) eller 900 kr. (enkeltværelse).
Prisen dækker frokost lørdag, middag lørdag, frokost søndag og overnatning med morgenmad på Hotel Nyborg Strand. Derudover er der rejserefusion efter gældende regler, dvs. DSB 2. klasse med fradrag for 150 kr. Vi opfordrer dig til at undersøge muligheden for at søge tilskud til deltagergebyret i din forening eller storkreds.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at mange af jer er involveret i valgkamp, men håber at I vil prioritere Foreningstræffet, der også er yderst relevant, både i forhold til tiden før, under og efter et valg.
I tilfælde af at folketingsvalget er udskrevet, vil Foreningstræffet dog blive rykket og i stedet afholdt i efteråret.

Program
Lørdag den 9. marts:
10.45-12.00: Foreningskultur og foreningsudvikling
Her lærer vi hinanden lidt bedre at kende og får sat forventningerne til weekenden.
Vi arbejder med hvad en attraktiv forening er.

12.00-13.00 Frokost med relationer

13.00-15.00: Workshops om ledelse.
Om du er valgt til en post i bestyrelsen eller et medlem, der gerne vil tage et ekstra ansvar for at foreningen udvikles, så handler det om ledelse. At tage hånd om forskellige elementer af foreningens liv og tage initiativer, der gør det godt at være medlem. Du kan her vælge mellem følgende fire workshops:
1. Ledelse af de gode møder
2. Ledelse af de frivillige
3. Ledelse af samarbejdet med de indvalgte i byråd og region
4. Ledelse af at gå fra drøm til realitet i foreningen
Kompetente undervisere står klar til at arbejde med jer og give gode redskaber med hjem.

15.00-15.30: Kaffe med kant

15.30-17.30: Samarbejde og konflikthåndtering i foreningen
Her får vi viden om hvordan vi forebygger konflikter, hvad vi gør, hvis konflikterne opstår, og hvordan vi samarbejder på bedste vis. Vi skal både have oplæg og arbejde med aktuelle cases. 

Pause – egen tid, frisk luft, en tur i den nye sauna på Nyborg Strand, en lur, en drink, omklædning – du bestemmer.

18.30: Optakt til middagen. 
19.00: Middag og hyggeligt samvær

Søndag den 10. marts:
9.30-10.00: Morgensang
Relevant foreningspraktik og service fra sekretariatet

10.00-11.00: Forebyggelse af konflikter – hvad skaber stabilitet i foreningen?

11.00-12.30: Billeder og liv
Her vil der bl.a. være en videoworkshop, hvor vi lærer de gode tricks til at gøre foreningen levende via video. 

12.30-13.15: Frokost

13.15-14.30: Nye medlemmer – under og efter valget. Hvad gør vi?
Vi kan regne med at få en hel del nye medlemmer i forbindelse med folketingsvalgkampen og valget til Europa-parlamentet. Her udveksler vi ideer til at medlemmerne får lyst til at blive en del af det aktive liv i foreningen.

14.30-15.00: Spørgecafé

15.00: Farvel og på gensyn

Programmet er foreløbigt og opdateres løbende.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik