Forskningsmarch til kamp mod fake news | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Forskningsmarch til kamp mod fake news

Vi må insistere på, at en kvalificeret debat hviler på et fundament af viden. Selvfølgelig må man sætte spørgsmålstegn ved videnskabelige resultater. Videnskab lever af modstand og kritisk tænkning. Men vi må have respekt for evidens, så det i sidste ende er argumentets styrke, der er afgørende.
Af Sofie Carsten Nielsen, Stinus Lindgreen, Jens Degett og Camilla Gregersen
 
Snart vil unge som gamle samles i mere end 500 byer verden over og deltage i demonstration March for Science. De vil vandre for, at viden er grundlaget for vores moderne samfund og for at stoppe tendensen til, at værdidebatten tromler den vidensbaserede debat.
 
Lørdag vil akademikere forlade tastaturer og smide kitler for at marchere for viden – forhåbentlig sammen med lærere, sygeplejesker, faglærte og andre.
 
For demonstrationen er ikke kun for akademikere. Den er for alle, der sætter pris på fakta. Alle, der ikke ønsker fake news. Alle, der værdsætter de fremskridt, som videnskaben har givet os: lige fra vacciner til MR-scannere, og fra viden om menneskelige relationer til GPS.
 
Demonstrationen er for alle, der værdsætter viden om vores kultur, samfund og klima. Den er for alle, der er enige i, at viden er grundlaget for vores moderne velstående samfund og er forudsætningen for, at vi kan blive ved med at udvikle os til det bedre.
 
March for Science er en reaktion imod tiltag til at undergrave et vidensbaseret samfund. Initiativet opstod i USA, da Trump-administration i januar varslede, at oplysninger om klimaforandringer på Environmental Protection Agency’s hjemmeside skulle fjernes. Derfor kommer hovedmarchen også til at foregå i Washington D.C.
 
Men demonstrationen i Danmark er ikke partipolitisk. Kampen for adgang til viden er en fælles kamp, som røde, blå og neutrale personer kan stå sammen om. Uanset om man sympatiserer med Trump eller ej, kan man være tilhænger af viden.
 
Det, vi er fælles om, er, at viden skal spille en tung rolle i samfundsdebatten. Vi må insistere på, at en kvalificeret debat hviler på et fundament af viden. Selvfølgelig må man sætte spørgsmålstegn ved videnskabelige resultater. Videnskab lever af modstand og kritisk tænkning. Men vi må have respekt for evidens, så det i sidste ende er argumentets styrke, der er afgørende.
 
En sand mirakelkur?
Viden er et udfordret koncept i dag. For hvordan kan man vide, hvilke nyheder på Facebook, der er sande? Hvilke mirakelkure man skal tro på? Hvilke teorier om globale sammenhænge der er troværdige? Med udbredelsen af internettet og sociale medier har vi adgang til uanede informationsmængder med få museklik – men desværre også en grim mængde af misinformation.
 
Mistilliden til forskerstanden trækker tråde tilbage til Foghs 15 år gamle opgør med smagsdommere. Man lytter ikke til fagfolk, og man udvælger de historier, der passer ind i ens eget verdensbillede, godt hjulpet af selektion på de sociale medier. Hvem vil udfordres, når man kan blive bekræftet?
 
Det kan for nogen være bekvemt at blive ved med at problematisere viden på eksempelvis klimaområdet. Det lyder tilforladeligt at stille spørgsmålet: Spiller vi mennesker en rolle? Men der kommer et tidspunkt, hvor det spørgsmål er blevet undersøgt og endevendt.
 
Engang kunne man med rette spørge, om menneskelig aktivitet var en betydende faktor i klimaforandringer, hvilket forskere da også har beskæftiget sig med i årtier.
 
I dag er det spild af tid at bruge ressourcer i debatten på det spørgsmål. Svaret er – hvis man lytter til eksperterne – et klart og tydeligt ja. Lad os derfor hellere bruge denne viden og i stedet rette fokus mod, hvad vi så gør nu.
 
Vi ser det også i vaccinationsdebatten herhjemme, hvor indlæg om mæslinger og HPV har fyldt meget i medierne. Vacciner skal selvfølgelig være et frit valg, men det er vigtigt for os alle, at beslutningen sker på et oplyst grundlag og ikke på baggrund af myter og tro.
 
I sidste ende handler det jo om at redde menneskeliv og forebygge lange og ubehagelige sygdomsforløb. Ligesom med klimadebatten er det nødvendigt at have respekt for viden og lytte til det store flertal af eksperter, læger og forskere, der alle anbefaler vaccinationer.
 
Kigger vi mod Christiansborg, skal der gives plads til evidensbaseret politik. Evidensbaseret politik handler kort sagt om at finde de midler, der bedst kan føre til de politiske mål. Vi vil alle sammen mindske ungdomskriminalitet. Vi ønsker, at der bliver jobåbninger til ledige. Vi vil give vores børn de bedste læsefærdigheder. Hvordan gør vi det?
 
Det kan forskere og fagpersoner hjælpe med at svare på. Men vi ser i dag en tendens til, at mediebilledet kommer til at handle om antal læsninger og klik på overskrifter. Vi ser en tendens til, at værdidebatten tromler den vidensbaserede debat.
 
Vi ser, at polemik og personificering træder helt i forgrunden, mens den substantielle debat træder i baggrunden. Og derfor må vi holde fast i, at en god samfundsdebat bygger på viden. Det er muligt, at forskerne ikke giver sexede overskrifter og følelsesladede udbrud, men når problemerne er tunge og alvorlige, må vi give plads til viden. Vi må gerne skulle anstrenge os bare en smule mentalt i samfundsdebatten i stedet for at bruge samfundsdebatten som underholdning.
 
Vidensopbygning
Hvordan kan vi så understøtte viden? Vi har tre konkrete bud.
 
For det første må vi investere mere i vores uddannelser. Vores børn og unge skal selvfølgelig blive dygtige til dansk, matematik, IT og historie, men det alene er ikke tilstrækkeligt.
 
Vi skal skabe rammer, der opbygger og udfordrer nysgerrighed og evnen til at stille spørgsmål. Den kritiske tænkning, behov for at forstå, hvordan vi opbygger viden og evnerne til at skelne mellem sandt eller falsk i et kaotisk mediebillede, er essentielle. Derfor bør det kritiske og spørgende være grundlæggende for undervisningen, ja hele tænkningen i samtlige forgreninger af vores skole og uddannelsessystem.
 
For det andet må vi sikre, at forskningen får ordentlig finansiering. Finansieringen skal dække de langsigtede områder, som Folketinget vælger at prioritere. Det giver plads til store visioner, men politikernes fantasi er også begrænset.
 
Det er endnu vigtigere, at vi sikrer penge til den frie forskning. Det er, når forskningsmidler ikke er bundne, at de nye banebrydende ideer opstår. Fri forskning giver os ny viden om vores historie og vores plads i universet. Og derfor er fri og apolitisk forskning afgørende.
 
Forskerne skal selv bestemme forskningsområderne, for de kender deres eget område bedst. Det er ikke ministeriets opgave, og vi skal værne om det armslængdeprincip, der eksisterer. Det er nødvendigt for at have de bedste rammer for forskningen, men også for at bevare vores gode omdømme ude i verden som et land med uafhængig forskning af høj kvalitet.
 
For det tredje må vi gøre en indsats for at tiltrække dygtige mennesker. Vi skal have et dynamisk forskningsmiljø, som kan tiltrække og opfostre de skarpeste hjerner og de bedste ideer. Nogle forskningsprojekter kræver store summer og mange forskere, andre skal blot finansiere det næste skridt for den nyuddannede ph.d. Begge dele er vigtige, og begge dele skal prioriteres, hvis vi skal have forskning i topklasse.
 
Vi vil opfordre alle til at gå med os den 22. april i enten Aarhus eller København. Lad March For Science være starten på en folkelig bevægelse for viden, der kan sikre vores fremtidige udvikling, velfærd og velstand. Vi har ikke brug for en debat, der er renset for viden. Vi har ikke brug for fake news. Vi har brug for viden og forskning. Vi har brug for uddannelse. Vi har brug for en fornyet respekt for viden.
 
Bragt på information.dk d. 21. april 2017
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik