Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Fremad!

Vi skal ikke bare bytte statsminister for fortsat at lade Dansk Folkeparti svinge taktstokken. Stilstand og symbolpolitik er ikke svaret på Danmarks udfordringer. Vi har brug for en ny retning. Det handler ikke om poster, men om politik.
Vi står over for valget mellem at løse virkelighedens problemer eller sande til i endeløs symbolpolitik. Mellem at gøre en positiv forskel for mennesker eller at fejre deres ulykke med kage. Skal vi holde vores værdier højt eller lade dem falde én for én? Skal vejen frem være brolagt med frihed, forventninger og fællesskab eller straf, tvang og forbud?
 
For os er burkaforbud, smykkelov, stop for kvoteflygtninge, uddannelsesloft, grænsebomme, stop for uden-landsk arbejdskraft, fattigdomsydelser, dobbeltstraf, tvangsvuggestuer og stopprøver i børnehaveklassen ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet. 
 
Radikale Venstre står, hvor vi hele tiden har stået. Vi kan samarbejde med alle der vil være med til at sætte en ny kurs. Socialdemokratiet har omvendt allerede før vælgerne er blevet spurgt besluttet sig for en et-partiregering. Fordi deres mærkesag nummer ét, to og tre er at få fingre i statsministerposten. For os er det ikke nok. Vi vil også have en ny politik. Og man kan ikke både vælge vores politik fra og samtidig regne med vores opbakning. 
 
Virkeligheden kalder: Det handler ikke om rød eller blå. Om Mette eller Lars. Om magt eller ministerbiler. Det handler om en ny retning for Danmark. Fremad.
 
Vi skal da rive loftet over uddannelse ned. Tage ansvar i verden. Hæve ulandsbistanden. Styrke integrationen ved at få flygtninge i arbejde. Finde pengene til igen at gøre Danmark til et grønt fyrtårn. Give alle børn den bedste start på livet. Finde rigtige løsninger på virkelige problemer sammen med dem, det handler om. Og kæmpe for noget frem for mod nogen. 
 
Til jer, der har det ligesom mig – lad os sammen skabe forandring.
 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik