FREMAD – JA TAK | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

FREMAD – JA TAK

Morten Østergaards partiledertale ved Folkemødet 2017
 
Tak for sangen.
Jeg elsker at synge.
Jeg elsker Folkemødet.
Jeg elsker Danmark.
 
Vores Danmark. Skabt af dem, der kom før os. Vores forældre. Deres forældre. Og generationerne før dem. 
 
Deres mod og deres handlinger har gjort Danmark til det land, vi er i dag. 
 
Generationerne før os forstod, at det, der bringer Danmark fremad, er ambitionen om altid at kunne og ville lidt mere i morgen, end vi gjorde i går. 
 
Danmark er et fantastisk landbrugsland, fordi mine tipoldeforældres generation dygtiggjorde sig, fik egen jord og med andelsbevægelsen opfandt nye måder at samarbejde. I dag leverer vi fødevarer i verdensklasse til hele kloden.  
 
Danmark er et fantastisk produktionsland, fordi mine bedsteforældres generation lærte sig at bruge maskiner. I dag henter vi job hjem fra Kina, fordi vi kan bruge robotter, der producerer billigere og bedre.    
 
Danmark er et fantastisk grønt land, fordi mine forældres generation grundlagde vores energisystem på grøn teknologi. I dag efterspørger hele verden vores viden og vores kunnen om alt fra vindmøller til kvantecomputere.  
 
Nu er det vores tur. Til at gøre en forskel. 
 
Selvfølgelig har vi også udfordringer at kæmpe med. Men svaret er det samme, som generationer før os har givet: 
 
- Viljen til at blive dygtigere 
- Kreativiteten, som drev os nye veje
- Og evnen til at gøre Danmark større. Sammen.
 
Vilje, kreativitet og fællesskab: JA TAK, JA TAK OG JA TAK, som vi sagde, der hvor jeg voksede op.
 
-------
 
Men er vi så der – lige nu – inde i folketinget?
 
Ikke rigtig. Det er ikke ligefrem ja-hatten, der trykker.
 
Tag bare de seneste uger. Regeringen fremlagde dagen før afslutningsdebatten en plan for Danmark frem til 2025. Den blev af de fleste mødt med et skuldertræk.
 
Men inden dagen var omme og debatten var slut, var man blevet enige om, at tiggere skal i fængsel. Med det samme.
 
Undskyld, vil lever i et af verdens rigeste lande, og så er det eneste, vi kan blive enige om i Folketinget, at smide de fattige i fængsel. Hvor småt kan det egentlig blive?
 
-------
 
Nej, siden jeg sidst stod på denne scene, har det desværre knebet med både viljen, optimismen og sammenholdet i dansk politik. 
 
Den dominerende mærkesag er blevet: ”Lad vær'”.
 
De politiske signaler sendes ikke med opsmøgede ærmer og sved på panden fra det politiske værksted. Nej, så tager man hellere plads i sofaen i Samtaleværelset. Et af Borgens rum, der kun anvendes ceremonielt. Med andre ord, det helt rigtige sted at opholde sig, hvis intet skal ske. Det bliver, om jeg så må sige, altid ved snakken i Samtaleværelset.
 
Men signalet er ikke til at tage fejl af:
 
- Lad nu være med at hæve pensionsalderen for at investere i børn og uddannelse 
- Lad nu være med at hjælp mennesker i nød, der banker på vores dør 
- Lad nu være med at hæve grænsebommene 
- Lad nu være med at ansætte udenlandske kolleger
- Lad nu være med at have ambitioner for fremtiden
 
Lad vær'. Lad vær'. LAD NU VÆR'!
 
Lad vær'-partierne har skabt en alliance om ting, der IKKE skal ske. 
 
Men er det nu det rigtige?
 
Får vi styr på flygtningekrisen, klimaudfordringerne og globaliseringens bagside ved bare at lade være?
 
Hjælper vi børn ud af fattigdom, unge til at få en uddannelse eller nedslidte seniorer til en bedre tilværelse ved bare at lade være?
 
SELVFØLGELIG GØR VI IKKE DET!
 
Så Kære Mette og Kristian: kom op af sofaen – ud i virkeligheden – ind i fremtiden. 
 
-------
 
Det er åbenlyst, at vi endnu ikke har fået bremset klimaforandringerne. Vi er den første generation i verdenshistorien, der mærker forandringerne. Men den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. 
 
Skal vi skabe en grønnere verden til dem, der kommer efter os eller lade være? JA TAK! 
 
Der er flere flygtninge i verden nu end på noget tidspunkt siden 2. verdenskrig. Det må vi forholde os til. Ikke med smykkelove, asylnødbremser og grænsebomme ved Kruså. Men gennem europæisk samarbejde, der sikrer de ydre grænser, sender migranter retur og hjælper de flygtninge, der har brug for vores beskyttelse. 
 
Skal vi sige samarbejde om at løse flygtningekrisen eller skal vi lade være? JA TAK! 
 
Er det ikke bare federe at sige JA TAK til livet, til hinanden og til verden end at lade være?: Gu er det så. 
 
-------
 
Så lad os tage fat. 
 
Nelson Mandela sagde: "Uddannelse er det stærkeste våben vi har, hvis vi vil forandre verden." 
 
Og det vil jeg.
 
Vi kan noget med uddannelse i Danmark. Og uddannelse kan noget med os. Uddannelse kan få det, vi har i hjertet, til at blive det, vi har i livet.
 
Vi har en helt særlig tradition for uddannelse i Danmark. Fra undervisningspligt, over højskolebevægelse til fri og lige adgang til uddannelse for alle. Opbygget gennem generationer og atter generationer. 
 
Vi radikale har det seneste år lagt til den tradition ved at foreslå en generationsgave. Vi beder de, der kan, om at blive lidt længere på jobbet. Så vi hvert år kan investere en milliard ekstra i vores børn. Helt fra deres første færd i vores daginstitutioner til de er voksne og veluddannede. 
 
Vi har også foreslået, at alle danskere på arbejdsmarkedet får en personlig uddannelseskonto. Så man kan give sig selv nye muligheder. Hele livet.
 
Men vi er kun lige begyndt. For det vi har brug for er at forny vores syn på uddannelse Danmark. Ja, det vi har brug er slet og ret en uddannelsesrevolution.
 
------- 
 
Det første min uddannelsesrevolution skal gøre op med, er de falske fjendebilleder, der lige nu stortrives i uddannelsesdebatten – ikke mindst hos dem, som vi troede os mest allierede med: 
 
Hvornår blev ånden håndens værste modstander?
Hvornår blev gymnasieelever og lærlingene dødsfjender?
Og hvornår blev akademikere folkets tyran?
 
Lad mig, som den akademiske speltgeneral, jeg godt ved, jeg er, sige det så højt og så tydeligt, jeg kan:
 
Udfordringen er da ikke, at FOR mange har taget en uddannelse i Danmark. Men snarere, at for mange IKKE har. 
 
Vis mig det samfund i verden, hvor folk ved for meget, kan for meget, og forstår for meget.
 
Det findes ikke!
 
Vi har brug for alle i det her fantastiske land. 
 
Kloge hoveder OG hænder. Uanset om de sidder på fabriksmedarbejderen, fængselsbetjenten eller funktionæren.
 
Den største trussel mod danske børn er da ikke børn med indvandrerbaggrund. Men en folkeskole, som bliver stadig mere opdelt socialt, kulturelt og etnisk. 
 
Og den største trussel mod håndværkeren og sygeplejersken er da ikke akademikeren. Men når samme flertal enes om et loft over uddannelse. Loft over muligheder.
 
Drop nu de falske fjendebilleder. Og lad os i stedet løse de reelle udfordringer. Der er nok at tage af. 
 
Og jeg ser stærke allierede, som tør sige nej tak til falske fjendebilleder og ja tak til dannelse, kreativitet og viden. I fremtiden skal alle have adgang til uddannelse hele livet. Det kræver fokus på kvalitet og kritisk tænkning. På alle niveauer. Det fokus har Søren Pind. Det vil jeg gerne anerkende. Vi er klar til at gøre holdninger til handlinger med dig, hvis du kan få regeringen med
 
Så skal vi løse de reelle udfordringer – fremfor at male falske fjendebilleder? JA TAK!
 
-------
 
I går aftes skrev Trine til mig. Hun er næsten færdig med studentereksamen og drømmer om at blive psykolog. Hun kan ikke forestille sig andet end at arbejde med mennesker. Men i går brast drømmen. For trods flotte karakterer i de mundtlige eksaminer, så kom chokket da hun fik de skriftlige tilbage. Hør hvad hun skrev: "4 stod der. Et etcifret tal, som jeg på intet tidspunkt i dansk har set i løbet af mine tre år på gymnasiet. Og til trods for det på ingen måde vedkommer dig, så har jeg brug for at fortælle dig, hvor meget det knuste mit hjerte. Kan det virkelig være rigtigt, at hvis klappen går ned under en 5-timers skriftlig afgangsprøve, eller det bare kiksede den ene gang, så skal man straffes for det resten af sit liv?"
 
Jeg har mødt mange som Trine rundt i landet. Og mange rektorer som bekræfter billedet. I hver eneste klasse sidder mindst én elev, som har ondt i livet. Gør skade på sig selv. Føler sig forladt. 
 
Vi har skabt en syg uddannelseskultur, hvor alt centrerer sig om et tal. 
 
Et pres for at gøre det, der forventes, og gøre det i en fart. 
 
Hvor uddannelsessynet ikke er drevet af nysgerrighed. Men af en 12-talskultur, hvor det vi belønner er dem der husker bedst og læser hurtigst. 
 
Dem, der siger, "jorden er flad," hvis det står i alle bøgerne. Fremfor dem, der spørger, om det nu også kan passe.
 
Og for hvis skyld? Underviserne advarer om, at de ikke bliver dygtigere. Ungdomsforskerne fortæller os i stedet, at de unge bliver syge. Cheferne siger, at de ikke kunne drømme om at ansætte folk på karakterblad alene, som en skrev forleden: "vis mig hellere dine feriebilleder end dit eksamensbevis." Verdens bedste universiteter kunne ikke drømme om at optage studerende kun på deres karakter. 
 
Så kære Trine og alle I andre. 
 
Det andet min uddannelsesrevolution skal gøre op med, er en uddannelseskultur, der knuser drømme og gør alt for mange unge mennesker syge.
 
Derfor fremlægger jeg i dag en pakke til alle børn og unge i Danmark: Slut med kun at optage på karakterer og på at booste snittet, hvis du tager ekstra fag, eller skynder dig videre. Det er for snævert og gør os ensporede. Lad os i stedet give alle lov til bruge de gode erfaringer med karakterfri 1.g. Give studerende ret til orlov, hvis de har behov. Og finde veje til også at anerkende og belønne alle dem med de krøllede hjerner og urolige hænder. 
 
Skal vi gøre op med et uddannelsessystem, der gøre vores børn og unge syge? JA TAK! 
 
-------
 
Det tredje min uddannelsesrevolution skal gøre op med, er et uddannelsessystem, der bogstaveligt talt ligner det, jeg selv gik i. 
 
Prøv at lukke øjnene et øjeblik.
 
Forestil dig så, hvordan den første skoletime så ud: 
- I sognegården. 
- Med tavle-undervisning. 
- Borde på lige rækker. 
- Og bagen på bænken dagen lang.
 
Og tænk så på, hvordan dine børn og børnebørns skoledag ser ud i dag?
 
Det er skræmmende, hvor meget verden har forandret sig. Og hvor lidt vores måde at undervise har fulgt med.
 
De klogeste folk i de højeste Elfenbenstårne siger det selv: Det 21. århundrede tilhører de, der forstår, at det vi har behov er:
 
- Færre samlebåndsfærdigheder – mere kritisk refleksion og kreativ tænkning.
- Mindre røv til bænk – mere samarbejde og samskabelse.
- Mindre test, trit og retning – mere dannelse og formål. 
 
Når verden forandrer sig – så skal undervisningen følge med: fra ABC til ph.D.
 
Og nej, Anders Fogh og alle I andre, som deltog i opgøret med såkaldte smagsdommere og rundkredspædagoger:
 
Det er ikke rigtigt, at dem der sidder i rundkreds ikke LÆRER noget.
Nej, men dem der sanser og danser, skaber og diskuterer, tegner og fortæller: det er dem, som kan bruge det, de lærer TIL noget. 
 
Skal vi bygge et uddannelsessystem, der uddanner til fremtiden og ikke fortiden? JA TAK!
 
-------
 
Jeg erkender, at nogle af de valg, jeg har truffet for at løse andre problemer, har skubbet på denne her udvikling og dermed skabt nogle nye. Så meget desto mere tager jeg i dag også ansvaret for at tage nyt skridt, der kan skabe et uddannelsessystem med plads til alle og udfordringer for enhver.
 
Nogen har så travlt med at sige, at vi radikale er blevet vældig ensomme. Er på ørkenvandring osv.
 
Jeg siger som Storm P: "Modvind er godt, hvis man skal den anden vej":
 
Jeg nægter at være kustode på frilandsmuseet Danmark. 
Danmark har brug for noget andet. 
Noget som hverken peger mod højre. Eller venstre. Men fremad. 
Noget, der bygger på vores lyst til at gøre verden bedre – og ikke vores frygt for, at den bliver værre. 
 
Er uddannelse svaret på alt? Nej. Men det knagme et godt sted at starte, når man som jeg vil forandre verden.  
 
Jeg er patriot.
 
Jeg elsker Danmark.
 
Derfor nægter jeg at lade være. Men insisterer på, at vi kan, hvad vi vil!
 
Stilstand er ikke svaret. For kun når vi handler former vi fremtiden.
 
Symbolpolitik er ikke svaret. Det er samarbejde. For samarbejde løser de store udfordringer. Det gør grænsebomme, smykkelove og asylbremser ikke.  
 
La nu vær' er ikke svaret – det er ”JA TAK”. For vi har så meget mere grund til at tro på fremtiden, end til at frygte den. 
 
Skal vi blive klogere sammen, alle sammen? Give flere en flyvende start på livet? Smadre uddannelseslofter? Kaste vores milliarder efter flere pædagoger og bedre skoler? Revolutionere vores syn på uddannelse fra grunden og op? Og uddanne til i morgen frem for til i går? JA TAK!
 
Skal vi skabe et klogere, grønnere, rummeligere og mere kreativt Danmark? JA TAK!
 
Skal vi gøre Danmark større, og skal vi gøre det sammen? 
 
JA TAK! – JA TAK! – OG JA TAK!
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik