Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Hvad vil vi med Europa?

Stilstand er ikke en mulighed, den europæiske union skal forandres. Vi lever i en tid, hvor EU aldrig har haft større brug for os, og hvor vi aldrig har haft større brug for EU. Det er nu, vi skal vælge: Tør vi kræve mere af hinanden eller tør vi ikke?
Europa er ikke længere verdens centrum. Vil vi en verden med Trump og stigende kinesisk dominans. Vil vi en verden, hvor Putin tyranniserer med sin energi. Vil vi et splittet Europa, hvor medlemsstaterne er sig selv nærmest. Vil vi et Europa der træder på helt fundamentale demokratiske værdier og menneskerettigheder. Vil vi et Europa uden solidaritet og konsekvens. 
 
Stilstand er ikke en mulighed, den europæiske union skal forandres. Skal vi om 10 år se tilbage på en periode, hvor der for alvor blev taget ansvar for det forpligtende, europæiske samarbejde og for at løse de stadigt større fælles udfordringer med flygtninge, klima, sikkerhed? Eller ønsker vi at se tilbage på et decimeret EU, hvor nationalstaterne har sagt ja til frihandel og det indre marked og nej til alt andet? 
 
I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl om svaret på det spørgsmål: at tage ansvar ligger i vores DNA, så selvfølgelig skal vi turde kræve mere – både af os selv, af de andre EU-lande og af fremtidens fællesskab. Selvfølgelig skal vi have mod til forandring. Det er sådan, vi skaber et både tidssvarende og stabilt Europa. 
 
Hvad betyder så det? At vi i fællesskab får skabt ro om Europas ydre grænser. At vi løfter et fælles ansvar for de mennesker, der søger ly fra krig og ødelæggelse i Europa. At vi enes om at håndhæve de demokratiske værdier, der ligger til grund for vores fællesskab. At Europa får en langt mere klar og markant stemme i verden, fordi verden bliver et bedre sted, når Europa sidder med ved bordet, uanset om der forhandles fredsaftaler i Mellemøsten eller indgås aftaler om databeskyttelse eller mod kemikalier i vores mad.
 
Europa skal være et anker i verden. Måske endda ankeret. 
 
Sådan har det været historisk, men det kan ikke tages for givent. Europa er ikke længere verdens centrum på trods af oplysningstid og vægt på menneskerettigheder. Andre lande og kontinenter buldrer frem og udfordrer vores grundlæggende syn på værdier og rettigheder. Hvis ikke Europa tager sig sammen, bliver vi overhalet. Vi risikerer at ende som et alderdomshjem, hvor alt det vi står på og elsker, vores samfundsmodeller, vores værdier, smuldrer væk, fordi vi ikke forsvarede dem i rette tid.
  
Er der nogen i Danmark, der for alvor ønsker en anden udviklingsmodel - som den i Kina, Rusland eller Trumps USA? Er der reelt nogen, som ønsker den usikkerhed og ustabilitet, som de populistiske politiske yderfløje tilbyder? 
  
Vi er nødt til at tage skeen i egn hånd. Udvise lederskab som rækker ud over Kruså og omegn. Vi er nødt til at begynde med os selv. For EU er os, summen af medlemsstaterne, uden os er der intet Bruxelles, intet fællesskab.
 
Vi skal starte med at transformere vores forpligtende samarbejde, så det passer til den tid, vi lever i. Fællesskabet har ingen berettigelse, hvis ikke EU kan levere løsninger på de problemer og udfordringer, som optager Europas 500 mio. indbyggere.  
 
Vi skal have modet til at drømme og gribe ud efter det europæiske samarbejde, vi sammen kan skabe. I Danmark har vi alle forudsætninger for at præge fremtidens Europa. Vi skal skyde brystet frem, ikke dukke nakken.
 
Opgivelsens og afmagtens politik skal være forbi. Grænsebomme og formålsløs symbolpolitik, skal erstattes af optimisme, visioner og reelle løsninger på Europas udfordringer. Rigtige løsninger på virkelighedens problemer.
 
I EU er der ligestilling med kønnene. I EU findes der ikke fattige børn. I EU efterlades ingen unge i arbejdsløshed. I EU bruges der færre penge på landbrug og veje og flere på uddannelse og forskning. Gu’ skal der så.   
 
Det skal være slut med rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg. Slut med skrækhistorier om svindel og humbug med skatteborgernes penge. Det skal have en klar konsekvens, når medlemslande vender fællesskabet ryggen og træder egne borgeres fundamentale, demokratiske værdier og rettigheder under fode. Lever man ikke op til det, man skrev under på, da man blev medlem, kan man heller ikke nyde godt af den fælles kasse.
 
Vi er klar til at gøre langt mere for at bruge de europæiske strukturfonde som aktiv sanktioneringsmekanisme. For kun med en stærk og konsekvent håndhævelse af de fælles regler, kan vi sikre, at tilliden til og respekten for EU's forpligtende samarbejde genoprettes. 
 
Europa er en politisk kampplads
Europa står ved en skillevej. Og vi skal være ærlige omkring, at det samme gør Danmark. Vores forhold til Europa vil ændre sig i takt med at Europa ændrer sig. Vi ved allerede, at den franske præsident Emmanuel Macron og med ham den tyske kansler Angela Merkel arbejder på et på flere områder forstærket europæisk samarbejde. Frankrig bliver stærkere af et stærkt Europa, siger Macron. Et mantra som hidtil har vundet ham et præsident- og et parlamentsvalg.
 
Et fælles Europa giver indflydelse på verdens udvikling, muskelkraft, diplomatisk pondus. En platform til at sætte vores fodaftryk på verden. Og en garant for at vi ikke drukner i globaliseringens bølger.
 
Men verden forandres med tiden, og det betyder at det der engang var godt for Europa, ikke nødvendigvis er det i dag. At Europa fremadrettet skal fokusere på nye områder og bruge sine penge anderledes.    
 
Når de næste store skridt i EU's historie skal tages, handler det ikke kun om drabelige sværdslag om det næste EU27-budget. Det handler også om, at vi i Danmark også turde behandle EU som det, det er: en politisk kampplads, hvor borgere, partier og regeringer krydser klinger. Det er pokkers til forskel om danskerne stemmer på Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre. Også til Europa-Parlamentet. Ikke bare de sidste tre uger hvert femte år op til EP-valgene eller på den årlige Europa-dag den 9. maj. Men hver dag. Vi skal turde debattere vores forbehold. De blev skræddersyet til en anden tid.   
 
Skrækscenarie eller drømmescenarie 
Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at EU skal tage sig sammen, at vi skal tage os sammen. Vi kan ikke tage samarbejde, solidaritet og fællesskab for givet.
 
Tænk hvis vi om ti år kan se tilbage på en æra, hvor vi opgav at finde fælles løsninger på vores fælles problemer. Hvor vi ikke lærte af den helt centrale ting af flygtningekrisen, nemlig at nationale løsninger ikke kan sættes i stedet for europæiske. At alternativet til at løse flygtningekrisen eller de andre grænseoverskridende udfordringer med klima, kriminalitet og andet ikke var at løse dem på nationalt plan. Det var slet ikke at løse dem.
 
Tænk hvis vi om ti år kan se tilbage på en æra, hvor vi ikke insisterede og krævede mere af hinanden i det europæiske samarbejde. Hvor vi isolerede os mere og mere fra omverdenen og dermed indledte et stadigt stigende velfærds- og velstandstab.
  
Det er et skrækscenarie, ja. Men er det urealistisk?  
 
Hvorfor ikke vende det om. Arbejde for at gøre det modsatte scenarie til virkelighed. Hvor vi tog afsæt i, at hvad der er godt for EU, er også godt for medlemslandene. Og derfor om ti år kunne se tilbage på en tid, hvor EU nok var udfordret af interne stridigheder og en hidtil uset solidaritetskrise, men vi alligevel fundet langsigtede løsninger på flygtninge- og migrantkrisen. Sammen. Hvor vi startede et historisk økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt løft af Afrika. Sammen. Hvor vi med dansk forbillede fik løftet velfærden og det sociale niveau i Øst- og Sydeuropa.
 
Sammen. Hvor vi fik styr på sikkerheden og stoppet terroren i Europa. Sammen.  
 
Drømmescenariet er ingenlunde urealistisk. Men det kræver, at vi i Danmark og i flere andre medlemslande opgiver stærkmandsretorikken og den kortsigtede symbolpolitik med uvirksomme grænsebomme og smykkelove. Og i stedet melder os ind i kampen for en progressiv og tidssvarende transformation af det europæiske samarbejde. At vi byder ind til fællesskabet med konstruktive ideer og løsninger. Og deler rundhåndet ud af vores styrkepositioner.
 
I en situation hvor Danmark kan have en positiv indflydelse på velfærdsstater over hele verden, skal vi ikke vende ryggen mod EU, men tværtimod ranke den i visheden om, at vi, Danmark, kan træde ét skridt frem og sætte en dagsorden i det europæiske samarbejde. Hvorfor ik?
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik