Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Invitation til pressemøde med Radikale Venstre

Radikale Venstre indkalder til pressemøde i dag kl. 13, hvor politisk leder Morten Østergaard sammen med Sofie Carsten Nielsen, Martin Lidegaard og Manu Sareen præsenterer den politik, Radikale Venstre går til valg på. Der vil efter pressemødet være mulighed for at stille en-til-en spørgsmål.
Tidspunkt: Kl. 13.00
Sted: Radikale Venstres gruppeværelse på Christiansborg (lokale 2-015)
 
Danmark har lagt krisen bag sig, men reformarbejdet skal fortsætte. Radikale Venstre vil have mindst tre millioner i arbejde, så flere forsørger færre. Det er godt for den enkelte, og det er godt for fællesskabet. Vi vil styrke hjælpen til udsatte børn og unge, for børns baggrund skal ikke afgøre deres fremtid. Og vi vil satse på en grøn fremtid og markant reducere Danmarks CO2-udledning i de kommende år. Det er omdrejningspunktet for Radikale Venstres politiske platform under valget og i de kommende år. Det handler om mennesker og om at tage ansvar – også for fremtiden. 
 
Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen, Martin Lidegaard og Manu Sareen præsenterer i dag Radikale Venstres politik på et pressemøde, hvor alle journalister er velkomne. Pressemødet afholdes kl. 13.00 i Radikale Venstres gruppeværelse på Christiansborg (lokale 2-015). Der vil være mulighed for at lave en-til-en interviews efter pressemødet. 
 
”Vores mål er, at der til enhver tid er mindst 3 millioner mennesker i arbejde. Det kræver, at vi fortsætter med at reformere Danmark, og for os er der ingen tabuer. Vi, der kan, skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og vi vil flytte rabatten på boligskatten til skattelettelser på arbejde. Vi vil have flest muligt med, uanset om man så kun kan bidrage med en times arbejde om ugen,” siger Morten Østergaard.   
 
Radikale Venstre vil samtidig prioritere nye investeringer i velfærd til dem med de største behov.
 
”De syge og svage skal ikke bidrage til, at sådan nogle som Lars Løkke og jeg selv kan få tilskud til rengøringshjælp. Kan man selv, skal man selv, og vi skal i stedet prioritere råderummet til at tage os bedre af dem, der har det største behov. Børn af kontanthjælpsmodtagere ender oftere på kontanthjælp, ligesom børn af kriminelle har markant øget risiko for at ende i kriminalitet. Vi vil derfor investere mere i tidlige indsatser, bedre dagtilbud til børn og hjælp til psykisk udsatte mennesker,” siger Morten Østergaard. 
 
Sidst - men ikke mindst - peger Morten Østergaard på den grønne omstilling som afgørende for Radikale Venstre.
 
”Jeg vil af med kul, olie og gas, fordi jeg ønsker at give en verden videre til mine børn, hvor jeg ikke er i tvivl om, at vores vand kan drikkes, vores huse er i sikkerhed, og vores natur og miljø er i balance. Det er en investering i fremtiden, jeg ikke mener, vi kan undslå os. Også når det koster lidt ekstra af os i dag. Vi har vist verden, at vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd, og vi radikale mener, at en grøn fremtid er prisen værd”, siger han. 
 
Ved spørgsmål angående pressemødet kan pressemedarbejder Anne Nyhus kontaktes på 61624896.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik