Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Kulturen i psykiatrien skal ændres

Regeringen har fremlagt en ambitiøs handlingsplan for psykiatrien. Regeringen lægger op til en massiv investering i psykiatrien, der skal nedbringe ventelisterne og brugen af tvang, og afmystificere synet på folk med psykiske lidelser.
Psykiske lidelser tegner sig for 25% af sygdomsbyrden i Danmark, og antallet af psykiatriske patienter er steget væsentligt de senere år – særligt på børne- og ungeområdet. Derfor har regeringen i dag foreslået at investere yderligere 1,6 mia. kr. i psykiatrien.
 
Handlingsplanen skal bane vejen for, at samfundet i fremtiden ser på mennesker med psykisk sygdom på samme måde som mennesker med en fysisk sygdom.
 
”I dag mødes mennesker med psykiske sygdomme ikke med samme ligeværdighed som mennesker med fysiske sygdomme. Det er vores vision at sikre en kulturændring, hvor mennesker med psykisk sygdom også bliver betragtet som det de er – mennesker, der kan få det godt igen, finde fodfæste og vende tilbage til uddannelse eller arbejde,” siger Radikales sundhedsordfører Camilla Hersom.
 
”Det skal vi sikre med et kulturskifte på hele det psykiatriske område. Vi skal have mere fokus på ledelse og løfte medarbejderkompetencerne. Vi skal sætte tidligt ind og forebygge. Vi skal sikre en behandling og rehabilitering, der virker. Og vi skal sikre sammenhæng mellem behandling og den kommunale indsats, så også borgere med psykiske lidelser har lige muligheder for at føre et ligeværdigt liv.”
 

Omtalte personer

Camilla Hersom

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik