Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

LØSNINGER ELLER SYMBOLPOLITIK

Virkeligheden kalder. Vi skal have en ny retning for Danmark, hvor vi siger farvel til skadelig symbolpolitik og ja tak til integration, værdighed og tryghed for dem, der uddanner sig og arbejder. Hvorfor sætte integrationen i stå, når der er brug at give den et skub fremad?

Hvordan skal det nogensinde løse virkelighedens problemer at slette ordet "integration" i al lovgivning? Hvordan giver det mening, menneskeligt som økonomisk, at isolere flygtninge på så lave offentlige ydelser, at de må leve i fattigdom frem for at engagere dem og lade dem bidrage? Hvorfor skal det ikke gøre en positiv forskel, at man uddanner sig eller arbejder og viser, at man kan og vil? Hvorfor ikke møde folk med krav og forventninger frem for uambitiøse falliterklæringer?

Desværre er sund fornuft symbolpolitikkens første offer. Og lige nu drukner vi i symbolpolitik.

Venstre og Socialdemokratiet er så optaget af at tækkes Dansk Folkeparti, at de med paradigmeskiftet indfører et integrationsstop. Det løser ingen verdens problemer. Til gengæld skaber det nye: Utryghed og usikkerhed for mennesker og virksomheder. Og så peger det direkte ind i et mere splittet Danmark.

Danmark har i den grad brug for en ny retning! Med en ny integrationspolitik skal vi sikre, at det altid kan betale sig at integrere sig. På den måde kan vi genskabe trygheden og værdigheden for dem, der gør alt det, vi beder dem om, og dem på plejehjemmene og i virksomhederne, som er glade for deres kollegaer og medarbejdere med flygtningebaggrund.

Det eneste, der giver mening, er, at vi belønner dem, der gør det, som vi ønsker. Nemlig at lære sproget, at tage aktivt del på arbejdsmarkedet og at bidrage til samfundet.

Så hvorfor sætte integrationen i stå, når det, der er brug for, er et skub fremad?

Lad os sætte en ny kurs, hvor vi vælger symbolpolitikken fra og finder rigtige løsninger på de virkelige problemer.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik