Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Live med Morten Østergaard

Igen i denne uge er der dagligt sendt Radikale Live. Det har givet Morten Østergaard og gæster rig mulighed for at svare på spørgsmål i denne svære tid. Se med her og få nogle af svarene på de spørgsmål, der blev taget op af Margrethe Vestager, Thea Enevoldsen og Johanne Schmidt-Nielsen. Du finder også alle live-sendingerne nederst i artiklen.
Af Sille Alstrup Yrt
 
Hvorfor er det de yngste, der skal begynde i skole igen, og ikke de ældste? (den 6. april)
Morten Østergaard svarer: Det skyldes, at det er de yngste, der kræver pasning. Der skulle tages et lille skridt. Der er så blevet foretaget en vurdering af, hvor man kunne tage det lille skridt, så det betød mest for den samlede aktivitet i samfundet og for samfundsøkonomien. Det er ført til, at det er de små, der skal passes, der kommer i skole, og som kommer tilbage i institutionerne, mens de store fortsat skal blive hjemme. Konsekvensen for de store skoleelever er, at de ikke kommer til afgangseksamen. Det har regeringen besluttet. Vi skal nu til at drøfte, hvad vi gør for at sikre afgangselevernes rettigheder og muligheder videre i uddannelsessystemet. 
 
Hvad med foreninger? Ingen snakker om dem, og hvornår de kan komme i gang? (den 6. april)
Morten Østergaard svarer: Vi snakker om foreninger. Vi snakker dels om de foreninger, der mister indtægter, for eksempel på grund af manglende omsætning fra genbrugsbutikker. Det er alvorligt, og det risikerer at sætte skår i den indsats, foreningerne leverer. Derudover taler vi om det almindelige foreningsliv og om, hvornår man kan begynde at gå til sport og lignende igen. De foreningers aktiviteter hører til på listen over aktiviteter, der er lukket indtil 10. maj. 
 
Hvordan bevarer vi vores frihedsrettigheder? (den 7. april)
Magrethe Vestager svarer: Hvis vi ser på det digitale område, så er der mange områder, hvor teknologien kan hjælpe os, når vi skal blive hjemme. Både når det kommer til at arbejde, men også når det handler om at komme i kontakt med andre mennesker og bevare et socialt liv. Men når det kommer til, hvordan vi bruger teknologien bedst muligt, så synes jeg, der er nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Man kan godt få fx apps til mobilen, som hjælper myndigheder og borgere med at følge smitten samtidig med, at vi beskytter vores privatliv, og sørger for, at staten og myndigheder ikke kan følge med i hvert enkelt skridt, vi tager. Her skal man dog sørge for, at nogen kan tjekke, om der er åbne protokoller, om informationer leveres videre, og om appen er sikker. Derudover skal brugen af appen være frivillig.  
 
Burde græselukningen ikke blødes op, så folk, der har familie og kæreste i andre lande, kan se hinanden igen? (den 7. april)
Magrethe Vestager svarer: Det er meget svært at sige lige nu, da vi ikke ved, hvordan det går med de forskellige tiltag, som landene har indført. Jeg håber, at den stærke kontrol med vores ydre grænser i Europa kan føre til, at vi kan bløde op på den kontrol, der er ved de indre grænser. Det første og vigtigste skridt her undervejs er at sikre, at alle lastbiler kan køre, så de nødvendige varer og dele af produktioner kan komme de rette steder hen. 
Morten Østergaard supplerer: Vi arbejder på, at det bliver betragtet som et anerkendelsesværdigt formål at samle sin nære familie. Mange nære familier er nemlig i alt hast blevet splittet. Derudover håber jeg også gradvist, at det vil blive accepteret, at ægtefæller og kærestepar, der bor i forskellige europæiske lande, og som derfor er splittede, finder sammen igen. 
 
Havde starten på genåbningen set anderledes ud, hvis alle partiledere havde været med? Og hvordan anderledes? (den 7. april)
Morten Østergaard svarer: Jeg tror ikke, genåbningen ville se anderledes ud, hvis alle partiledere havde været med. Det skyldes, at genåbningen tyder på at være forankret i sundhedsmæssige anbefalinger. Jeg har fra start meldt ud, at jeg ikke synes, genåbningen har været egnet til et politisk slagsmål. Det skyldes, at det er min holdning, at genåbningen bør være baseret på sundhedsmyndighedernes faglig inputs. Derudover synes jeg, det er vigtigt, at folk får noget at rette sig efter, og at genåbningen ikke opleves som et kompromis mellem flere synspunkter, men derimod opleves forsvarlig og som noget, man kan stå på mål for.
 
Det, jeg gerne vil tale om nu, er en grøn genstart af Danmark. Og jeg vil gerne sikre, at alle skolebørn, som nu ikke skal til eksamen eller som skal til en anden slags eksamen, ved, hvad de har at rette sig efter. At pædagoger, skoleledere og lærere ved, hvordan de skal indrette sig i næste uge for at kunne tage imod de små børn. Jeg synes nemlig, det er en politisk opgave at sørge for, at de ting er tilvejebragt. Derudover opfordrer jeg regering til at lægge åbent frem, hvilke analyse fra sundhedsmyndighederne, der ligger til grund for måden, der genåbnes, så der ikke opstår myter omkring det. Når vi giver line til regeringen, så er det passende, at de spiller med åbne kort omkring deres beslutninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik