Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Margrethe Vestager 50 år

Landsformand Svend Thorhauges tale til EU-kommissær Margrethe Vestagers fødselsdagsreception.
Kære Margrethe
Virkeligheden kalder på ledelse. Ledelse med integritet og autoritet. Som ansvarligt tager tidens spørgsmål forfængeligt. Som vil tage kampen op imod det, der truer det enkelte menneskes mulighed for at handle, agere og tænke frit. Ledelse, som vil sørge for, at de store ikke tryner de små. 
 
Der har måske aldrig været så meget brug for transnationale institutioner til at sikre, at de store ikke tryner de små, som der er lige nu. Derfor er det afgørende, at vi har et stærkt europæisk samarbejde. Og derfor er det så fremragende, at netop du er med i fronten for det samarbejde. Og gør det med eksekverende ekvilibrisme. Radikale Venstre kunne ikke have bidraget med en bedre kommissær. 
- Det kan Danmark stadig ikke.
Det vidner dagens fremmøde også om. Det vidner om den respekt og anerkendelse, som indrammer dit virke. Ja, man fristes næsten til at sige, at du er blevet populær. Men kun næsten. Vi er vel radikale.
 
For det er jo nok sådan, at man først rigtig bliver folkeeje som partileder, når man er gået af som partileder. Vi danskere kan nemlig godt lide forandring og magt. Hvis det ikke kaldes reformer. Hvis det er de andre, der skal forandre sig. Og hvis magten er på vores side. 
 
Som konkurrencekommissær er du en af vore. Mod de store. 
 
Og så er du nemlig ikke længere den partileder i Danmark, som havde viljen til at gennemføre også de svære beslutninger. Den slags beslutninger, der både føles og virker som vaccinationer. De stikker, og man bliver sløj af dem. Og først senere viser de deres virkning. Ofte endda ved, at der er noget, der ikke indtræffer. Hvem kan se den flaskehals, der ikke kom? Eller de uddannelser en hel generation ikke fik? Hvem kan se, hvor længe krisen have ville varet her i landet, om ikke man havde taget de midler i brug, man anså for nødvendige?
 
Det kræver mod og integritet. Det kræver lederskab. Undertiden også i et mål, så det ville kunne forveksles med stædighed. Men det er præcis denne stædighed, som i dag stolt iagttages som styrke, når du kæmper med giganterne. 
 
Og som du venligt plejer at sige, er det en kamp, du har trænet hos og med det radikale bagland. Det er nemlig ingen simpel sag. Vi har en lang rekrutteringsproces i Radikale Venstre. Med adskillige udfordringer og prøvelser undervejs. Og i modsætning til på arbejdsmarkedet så påbegynder vi først processen, efter man har fået ledelsesopgaven stukket i hånden. Det kræver sit. Og enkelte har da også med den udsigt valgt at prøve for sig selv med andre opsætninger.
 
I Radikale Venstre har man som leder vundet retten til at blive modsagt. Samtidig har vi kun haft 10 partiledere i alt. Trods det, at vi er et af Danmarks ældste partier. Det fortæller noget om genuine valg af partiledere og om et godt samarbejde i partiet. 
 
I foråret 2015 blev der taget et billede af salig Niels Helveg, Marianne Jelved, Morten Østergaard og dig. Og alle forskelle ufortalt – så vidnede billedet i den grad om det stærke fællesskab mellem jer. Om et fælles ærinde. Og for jer alle om et stadigt aktivt virke. Lederskab i Radikale Venstre er ikke en personlig ambition (alene), men en medlemspligt. Og man topper ikke nødvendigvis som leder, men løfter sin opgave som sådan, når det bliver ens tur.
 
Sådan har det også og især været med dig. Lige fra du blev den yngste landsformand i Radikale Venstre nogensinde. Du var midt i tyverne og allerede dengang fantastisk overbevisende.
 
Du var i politik, hvad Mette Fugl en halv generation tidligere havde været for journalistikken. Du kom som en ung progressiv kvinde i et selskab af velkendte mænd. Men det, man hørte, var dine argumenter. Nøgterne og præcise. Du forsøgte aldrig at ligne de mænd, du var oppe imod og omkranset af. Men mødte dem med standpunkter frem for interessevaretagelse. 
 
Ikke, at du er blind for det sidste. Altså at der er og findes interesser, som virker og gør sig gældende. Du har bare aldrig accepteret dem som gyldige politiske argumenter. 
 
Det skyldes din tillid til sproget. Og din tillid til mennesker. Jeg kender virkelig få politikere, der som du altid taler til kongen i alle og i enhver. Dine forventninger til dig selv er store, og dine forventninger til andre er tilsvarende. Lige så højt, som du sætter din egen troværdighed, lige så højt er du sikker på, at andre også sætter deres.
 
Det kan undertiden give dig et skær af at være untouchable. Altså i overført forstand. Man skal stå virkelig tidligt op, hvis man vil forsøge at hamle op med dig. Din arbejdsevne er fænomenal. Og så kan du forklare selv de mest komplekse sammenhænge på en måde, så man bagefter sidder med et overbevist, ’nå ja, sådan er det – jo.’ 
 
Men du er ikke untouchable i direkte forstand. For du er alt andet end urørlig. Uretfærdighed rammer dig som en pæl gennem maven, og som hos P. Munch handler det for dig om at mindske smerten i verden. Ikke med smertestillende medicin, men gennem styrket immunforsvar.
 
Og du er slet ikke urørlig i nærværende forstand. For enhver, der har haft fornøjelsen af at give dig et knus, har fået en omfavnelse retur. En omfavnelse, som ikke kan lade nogen urørt.
 
Kære Margrethe. 
Jeg er stolt over at dele parti med dig.
 
Hjerteligt tillykke.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik