Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Marianne Jelved 30 år på Tinge

Morten Østergaards tale ved Marianne Jelveds jubilæumsreception
Det talte ord gælder
 
Marianne - Bruus - Jelved.
Det har jeg drømt om at sige siden afslutningsrunden i valgkampen i 2001, hvor du tog "Anders -  Fogh -  Rasmussen" i skole om anstændighed i partilederdebat i valgkampen.
 
Efter et årti, hvor du med SR-regeringens mange bedrifter, som skaffede rekordmange danskere i job i en grad, så I var nødt til at træde på bremsen med Pinsepakken. Efter I havde afkortet dagpengeperioden, efterlønnen og ikke mindst ungdomsydelsen. 
 
Men set med partibriller var din største bedrift, at du fik os flyttet fra håndsæbe til håndtaske. 
 
Ikke bare Danmark måtte acceptere, at Marianne skulle tages i ed. Europa lærte det også: Hvem husker ikke det toldfri salg. Hvorfor skal vare være billigere fordi man køber dem oppe over skyerne? Upopulært? Måske nok. Men du stod fast.
 
Analyser siger, at vi er Europas mindst populistiske parti. I så fald var det dig, der lagde fundamentet. Ikke nemt for alle.
 
Husker at en ung ministersuppleant ved navn Anders Samuelsen skulle til Holstebro og diskutere befordringsfradrag og gik i forbøn, men fik en kurv. 
”Jo, men det bliver man ikke populær af.” 
Hvortil du svarede: ”Hvem har sagt, du skal være populær?”
For en der hævder at have lært det, han kan, fra dig, så er jeg ikke sikker på, han fangede den.
 
Efter at VKO tog over i 2001, konkluderede du: Det er ikke politikken, den er gal med. Vi holder fast. Og når debatten gik om vores manglende forståelse for at skifte alle sine synspunkter ud, hvis man kommer i opposition, og kommentatorerne mente os mere og mere marginaliserede, så sagde du de ord, som jeg aldrig bliver træt af at citere: "Midten - det er der, hvor jeg står." - og der bliver jeg stående, fristes man til at lægge til.
 
Men håndtasken blev jo faktisk populær. Sådan rigtig for alvor. I 2005. Vi lavede sågar dannebrogsfarvede pins - og Margrethe et sæt øreringe med. Jojo.
Du vandt hjerter. Fordi du stod fast. Udadtil og indadtil.
 
Menneskeretten spillede i den forbindelse en vigtig rolle. Især menneskerettighedskommissæren Gil-Robles, som påpegede konventionsproblemer i den nye danske regerings politik. Og det fik Bertel Haarder til at udbryde: 
”Denne lille mand fra Spanien, skal ikke komme her og fortælle os, hvad vi skal og ikke skal.”
Men du stod fast. Og da vi i 2005 fik lavet videoen, hvor en række af disse Haarder-citater blev trukket frem og sat i kontrast til virkeligheden.
For den her kamp var ufattelig vigtigt. Den havde det hele. Dem, som alle kan trampe på uden konsekvens, fordi de ikke stemmer. Ligegyldighed over for det internationale retssamfund og liberale frihedsværdier. Alle de jelvedske alarmklokker bimlede, og du stod fast.
 
Jeg kender ikke andre 70-åringer, der er gjort af dit stof Marianne. Og dog. Hun er godt nok to år yngre end dig, men der er én. Hun er brølstærk. Stædig, grænsende til det rethaveriske. Hendes livstilgang er: ”Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert.”
Ja, det er nemlig Pippi, men det, som I har tilfælles, er hendes grundværdi: ”Den som er vældig stærk, må også være vældig god.”
 
Du har været ufattelig stærk Marianne OG ufattelig god til at bruge din magt og indflydelse.
 
Hvordan fandt du modet og roen? Ingen er jo stærk hele tiden.
 
Måske gav du selv svaret, da vi talte sammen i foråret, lige efter du havde mistet Jan. Jeg skulle til HB og talte med dig, fordi jeg ville bede HB om at dele din sorg, fordi vi jo kendte Jan fra Nytårsstævner og andre sammenkomster, hvor han altid tog del. Og du bad mig sige, at Jan aldrig havde lagt bindinger på dit arbejde for partiet. Din familie er dit fundament. Dine børn og især børnebørn kan trumfe politik. De er #1.
Men det du sagde om Jan - og som jeg ikke betvivler et sekund - fik mig alligevel til at erindre en historie om, hvordan Jan i hvert fald én gang havde håndteret dit uforudsigelige fravær. For sommerhuset skulle han jo op i. Og da du jo ikke var der, så fældede han det træ, I længe havde diskuteret om skulle ned eller blive oppe. 
 
Fra håndtaske over muhammedkrise og Anden Vej til splittelse: rundrejse i DK. Du fik en hård medfart. Nogen ville have sagt nok-er-nok efter 17 år som leder
- du har aldrig været der for din egen skyld.
 
Du har været 30 år i politik uden at blive levebrødspolitiker, fordi dit kald er et andet: 
 
- Folkeskolen: Vi skal mere end at lære at stave, skrive og regne. Grisen bliver ikke tungere af at blive vejet. 
Men så skal radikal skolepolitik være mere end modstand mod test. Vi tog til Aarhus. Og på vej hjem øste du af din erfaring: Vi måtte rulle vinduerne ned, fordi dit lærerkald truede med at løfte taget af.
 
Du er Marianne Jelved - skolelærer valgt til Folketinget. Minister mere end 10 år. Elsket af mange, respekteret af alle. Forkæmper for dem som andre ikke har øje for. 
 
Du har virket for folkestyre, fællesskab & folkeskole i 30 år. Men ligesom Pippi er der ingen, som hæfter sig ved din alder men dit livssyn, og det er så vigtigt og så rigtigt og så radikalt i dag, som for 30 år siden.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik