Mere ligestilling. Ingen tvang, undertrykkelse og social kontrol | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Mere ligestilling. Ingen tvang, undertrykkelse og social kontrol

Ofre for undertrykkelse og social kontrol skal hjælpes. Men ikke ved at straffe dem. I stedet skal vi forebygge ved at fremme ligestilling og hjælpe ofrene for undertrykkelse.
Et flertal i folketinget bakker op om forbud mod at bære burka. Argumentet er, at kvinderne er ofre, der skal sættes fri fra undertrykkelse. I Radikale Venstre mener vi også, at ofrene skal hjælpes. Men ikke ved at straffe dem. I stedet skal vi forebygge ved at fremme ligestilling og hjælpe ofrene for undertrykkelse. 
 
Radikale Venstre ønsker at afsætte midler fra satspuljen til at bekæmpe social kontrol og undertrykkelse og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. 
 
Vi ved, at andelen af kvinder, der udsættes for social kontrol, er markant større i socialt belastede boligområder, hvor der er en stor andel af danskere med anden etnisk baggrund. Derfor er det også her, vi skal sætte særligt ind med en målrettet indsats. 
 
Hvis fortalerne for et burkaforbud mener noget med de mange ord om ligestilling, så handler de nu sammen med os med de initiativer, der virker. I stedet for alene at vedtage symbollovgivning, der straffer ofrene for undertrykkelse.
 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik