Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Ny handletank: Hævnporno kræver handling

Puttemiddage, hævnporno og kåringer i folkeskolen. Social kontrol og seksuelle overgreb. Historierne minder løbende om, at ligestillingen i Danmark kalder på handling. Radikale Venstre har samlet 20 unge kvinder, der vil tage kampen op i en handletank for ligestilling. I weekenden mødes de på Grundtvigs Højskole.
Ligestilling er en grundlæggende dansk værdi. Alligevel er der langt igen, før alle uanset køn, seksualitet og baggrund har lige muligheder i Danmark.
 
Derfor har Radikale Venstres ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen sammen med medstifter af Exitcirklen Khaterah Parwani taget initiativ til en handletank for ligestilling. Sammen er de værter ved weekendens højskoleophold.
 
”Vi danskere er gode til at tale om, hvor godt det går med ligestillingen. Vi er knap så gode, når det kommer til at handle. Det er ærgerligt, for ting som hævnporno, puttemiddage og social kontrol kræver, at vi ikke bare skriver forargede Facebook-opslag, men at vi får mod til handle. Derfor er jeg så glad for, at vi kan samle en gruppe unge kvinder, som vil omsætte deres tanker til handling og rykke ligestillingen i Danmark”, siger Sofie Carsten Nielsen.
 
20 unge kvinder mellem 19-26 år udgør handletanken. Oven på to indledende møder drager de i weekenden på højskole for at bane vejen fra tanker til handling.
 
Kvinderne vil konkret arbejde med temaerne: medier og sprog, etniske minoriteter samt sex, krop og køn. Højskolen får bl.a. besøg af Nina Groes (forhenværende direktør i Kvinfo), Søs Marie Serup (politisk kommentator og debattør) og Bjarne B. Christensen (generalsekretær i sex og samfund).
 
Sofie Carsten Nielsen er søndag vært for Sofie & Monopolet sammen med Nikita Klæstrup, Søs Marie Seerup og Ane Høgsberg. De vil diskutere kvindernes ligestillingsdilemmaer og forsøge at finde løsninger, som de kan bruge i kampen for ligestilling.
 
Journalister er velkomne søndag d. 2/12 til Sofie & Monopolet fra kl. 10.45 til ca. 12.00.
 
Det foregår på Grundtvigs Højskole, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød.
 
 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik