Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Nye ordførerskaber i Radikale Venstres folketingsgruppe

Radikale Venstres folketingsgruppe har netop gennemført en ordførerrokade i forbindelse med Margrethe Vestagers udtræden og Helge Vagn Jakobsen indtræden i gruppen
En mindre ordførerrokade er faldet på plads i den radikale folketingsgruppe. Da Margrethe Vestager er blevet ny EU-kommisær, træder Helge Vagn Jakobsen ind som ny MF’er. Han bliver EU-ordfører og kommunalordfører og indtræder formelt i den radikale folketingsgruppe den 1. november 2014.
 
Han ser frem til de nye udfordringer og glæder sig til at skabe radikale resultater.
 
"Vi står over for et spændende år, der byder på et folketingsvalg og en lang række spændende forhandlinger og reformer. Jeg glæder mig enormt meget til at blive en del af en stærk radikal gruppe og arbejde for et mere socialliberalt Danmark," siger Helge Vagn Jacobsen og fortsætter:
 
"Og så ser jeg meget frem til samarbejdet med Morten Østergaard, som jeg har store forventninger til som politisk leder for vores parti."
 
Helge Vagn Jacobsen har været medlem af Radikale Venstre siden 2005, og forklarer, at han i mange år har brændt for traditionelle radikale mærkesager:
 
"Jeg gik ind i politik og i Radikale Venstre, fordi jeg syntes, der var brug for økonomiske reformer, en udlændingepolitik, der ikke var dikteret af DF alene, og et brud med blokpolitikken."
 
Ida Auken, der tidligere besad EU-ordførerskabet, bliver ny ordfører for fødevare og landbrug.
 
Liv Holm Andersen bliver foruden sine øvrige ordførerskaber psykiatriordfører.
 
Helle Løvgreen Mølvig fortsætter som formand for Kommunaludvalget.
 
Kontaktinformation:
Yderligere oplysninger: Gruppeformand, Camilla Hersom.
 
 

Omtalte personer

Camilla Hersom

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik