Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Nye regler svigter arbejderne

Statsborgerskab burde ikke afhænge af ens uddannelse. Men med de nye regler skal man helst have en mellemlang eller lang videregående uddannelse for klare danskkravene.
- Det er noget særligt at blive dansk statsborger. Man skal gøre sig umage for at blive det. Men det skal da ikke afhænge af ens uddannelse. Hvis man er ordblind, går man typisk på det, der hedder dansk 1. Hvis man har en kort uddannelse, kommer man på dansk 2. Dem udelukker Venstre og Socialdemokraterne, når de kræver dansk 3, siger Radikale Venstres indfødsretsordfører Lotte Rod.
 
- I mine øjne er det helt sort at gøre det at være dansker til et spørgsmål om at bestå en historiequiz, som mange danskere ikke selv kan svare på. Et af spørgsmål var fx, hvornår stavnsbåndet blev ophævet i Danmark. Eller hvad stemmeprocenten var ved sidste valg. Mener Venstre og Socialdemokraterne virkelig, at man er en dårlig dansker, hvis man ikke ved det?, siger Lotte Rod.
 
- Det er grotesk, at Venstre og Socialdemokraterne nu tager muligheden for statsborgerskab fra mennesker, som opfylder alle krav og har indsendt deres ansøgning. De har gjort alt, hvad de skulle. De har gjort sig umage og levet op til alle regler, og så synes Venstre og Socialdemokraterne, at det er okay at sylte dem i én eller anden bunke i ministeriet og lade være med at give dem statsborgerskab, siger Lotte Rod.
 
- Vi ville gerne have forhandlet os til bedre regler, men forligspartierne stod stejlt på, at de her ting ikke kunne forhandles. Det betød, at vi ikke kunne nå videre i forhandlingerne fra radikal side, fortæller Lotte Rod.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik