Nytårsstævne 2018 | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tid & Sted

07. januar 2018 09:00
Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2
5800 Nyborg

Publiceret

07. december
2017

Nytårsstævne 2018

 



Når ret skal være ret  

Retsstaten under pres?

 

Retsstaten er en afgørende grundsten i vores demokratiske samfund, der hviler på en grundlæggende lige og retfærdig behandling af alle borgere, en åben og transparent regeringsførelse og uafhængige domstole.

 

Men retsstaten er ingen selvfølge, og i de seneste år er der blevet stillet spørgsmålstegn ved såvel den danske som den fælles europæiske retsstat, der presses fra flere forskellige sider. Lige fra åbent erklærede ønsker om at trække Danmark ud af menneskerettighedskonventionen til lovgivere, der diskriminerer bestemte befolkningsgrupper, overvågning i det private rum og ministre der bryder loven. 

 

På Nytårsstævnet 2018 sættes der fra forskellige vinkler fokus på retsstaten. Programmet kommer vidt omkring og behandler emner som menneskerettigheder, bandekriminalitet, radikalisering og terrorbekæmpelse, ligesom deltagerne selv får lov til at tage stilling til de svære spørgsmål, når de skal agere jury. Derudover har vi den traditionsrige partilederdebat, der sendes live på TV2 News og er startskuddet for det nye politiske år.

 

Skynd dig at sætte et kryds i din kalender i weekenden den 6.-7. januar 2018, hvor nytårsstævnet afholdes på Hotel Nyborg Strand. Stævnet er åbent for både medlemmer af Radikale Venstre såvel som andre interesserede. Det er også muligt blot at tilmelde sig en dag. Læs mere om priser og tilmeld dig på radikale.dk/ns18.

 

Program

 

LØRDAG D. 6. JANUAR 

 

12.00–12.10: Kort velkomst 

v/ Bitten Schjødt Kjær, næstformand for Radikale Venstres landsforbund 

 

12.10–12.40:  Hvordan går det med retsstaten og det danske demokrati? 

 

12.40–13.45: Retten er sat!

På anklagebænken sidder den 30-årige bandeleder fra Loyal to Familia, Shuaib Khan, der har en straffeattest, der er længere end sit CV. Hvilken dom skal Shuaib Khan idømmes? Skal han udvises, eller skal han have en anden dom? Når retten er sat, skal I vurdere, hvad der er mest retfærdigt? En debat om ret eller uret og en dialog om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.     

 

Gæster: 

Mette Grith Stage (Forsvarsadvokat, tidligere anklager)

Jens Elo Rytter (Professor, Center for International law, Conflict and Crisis)

Kristian Mølgaard (Bl.a. formand for Landsforening af Forsvarsadvokater, advokat i Højesteret og partner i Boelskifte Advokater A/S)

 

Vært: Zenia Stampe (Folketingsmedlem for Radikale Venstre)

 

13.45–14.05: Kaffepause 

 

14.05–15.00: The social-liberal response when Rule of Law is threatened in Europe

Retssamfundet er under pres i store dele af EU. Det gælder i særlig grad i lande som Ungarn og Polen, hvor domstolenes uafhængighed trues, og den fælles europæiske retsstat undermineres dagligt. Men er det overhovedet noget, vi kan gøre noget ved, og hvilke svar har den socialliberale bevægelse i Europa på udfordringerne?  

 

Gæster: 

Ryszard Petru (Partileder for Nowoczesna, det liberale parti i Polen (TBC))

Jens Rohde (Medlem af Europa - parlamentet for Radikale Venstre)

 

Vært: Morten Helveg (Medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre)

 

15.00–15.20: Pause

 

15.20–15.45: Fortællinger om retsstaten

5 små fortællinger fra hvert politisk værksted

- Khaterah Parwani (Talekvinde, juridisk rådgiver og leder for mentorkorps)

- Martin Christian Celosse–Andersen (Leder af Økohuset og tidligere Bandidos-præsident) 

- Pernille Boye Koch (Lektor, ph.d. i statsforfatningsret og tidligere politiker)  

 

15.45–15.50: Praktiske oplysninger

v/ Rune Christiansen, arrangør og medlem af Radikale Venstres forretningsudvalg   

 

15.50–16.00: Pause 

 

16.00–17.30: 5 medlemsdrevene politiske værksteder 

 

1. Når retsstaten svigter  

Partnervold, chikane og overgreb i hjemmet – hvorfor er de forbrydelser, folk begår mod deres nærmeste så svære at føre i retten, og hvad gør vi ved det, når ofrene svigtes af systemet? Med en konkret case om overgreb i nære relationer kommer vi med ind bag aktørernes – offerets, anklagerens, forsvarerens, den anklagede og domsmændenes - synsvinkler i en retssag. Her ser vi på de konkrete dilemmaer og forhåbentlige løsningsforslag, der kan ligge i en forbedring af retssikkerheden på området. 

 

2. Retsstat i frit fald? 

Ministre lyver i Folketinget, men retsforfølges ikke. Politiske forlig gør Folketingsbehandlingen illusorisk. Folketingets kontrol med efterretningstjenesterne er uden effekt. Den nye offentlighedslov kan kun sjældent anvendes til at afdække embedsmisbrug. Pernille Boye Koch giver eksempler på retsstaten i frit fald og kommer med bud på, hvad vi som parti kan gøre for at hindre denne udvikling. 

 

3. Er der en international retsorden? Og er Danmark med til at sikre den?

Vi har i 2 generationer hævdet, at der eksisterer universelle menneskerettigheder, og at der bør være en international retsorden til at håndhæve dem. Men hvem sikrer egentlig rettigheder for de borgere, der ikke bor i DK og bidrager Danmark tilstrækkeligt til det arbejde?

 

4. Den europæiske retsstat under pres: Nationalpopulister, truede domstole og svigtende frihedsrettigheder 

Hele det europæiske projekt bygger på en række af fælles værdier og deraf følgende retsstatsprincipper. Om demokrati, pressefrihed, mindretalsbeskyttelse, uafhængige domstole og individuelle rettigheder vi engang tog for givet. Men er alle disse principper under pres i det moderne Europa? Og hvad kan EU i givet fald gøre ved det?

 

5. Bande- og rockerkriminalitet, straf og forebyggelse

Hvorfor bliver man bande- eller rockermedlem? Hvordan kommer man ud af det igen, og hvad kan vi gøre for reelt at modvirke bander, uden at ende med tiltag, der svækker retssikkerheden for alle borgere? Det politiske værksted giver indblik i de samfundsmæssige og sociale dynamikker, der er medvirkende til, at unge mænd tiltrækkes af- og fastholdes i bande- og rocker miljøet. Afslutningsvis præsenteres der en holdbar løsning på kommunernes store udfordringer med både aktive og lukkede klubhus samt rockerborge.

 

18.30–21.00: Middag og gæstetaler 

 

21.00–?: Hygge og Stjernebar 

 

SØNDAG D. 7. JANUAR 

 

09.00–09.10: Godmorgen

v/ Svend Thorhauge, formand for Radikale Venstres landsforbund 

 

09.10–10.15: Hvad gør radikalisering, terror og terrorbekæmpelse ved vores retsstat?

Er det terrorismen, der truer vores retsstat, eller er det snarere de midler, vi bruger for at undgå terroren? Hvad er den sande trussel? Og kan man overhovedet forebygge og bekæmpe terror uden at ofre grundlæggende retsstatsprincipper? 

Paneldebat 

 

Gæster: 

Mikael Sjöberg (Landsdommer, Østre Landsret, formand, Den Danske Dommerforening)

Anja Dalgaard-Nielsen (Bl.a. chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet og tidl. afdelingschef i PET) 

Morten Skjolddager (Nyhedsredaktør på Politiken, udgav bogen ”Syv år for PET”)

 

Vært: Sofie Carsten Nielsen (Folketingsmedlem for Radikale Venstre) 

 

10.15–10.30: Pause 

 

10.30–11.50: Hvem er jeg? Forumteater om radikalisering 

”Jeg er ikke araber!” – udbryder Ali. I skolen har han valgt at hedde Simon, og derhjemme hedder han Ali. Forumteatergruppen 5240 Act Now tager dig med ind i stuen hos familien Hussain. Her møder publikum 16- årige Ali, som prøver at navigere mellem to kulturer i sin søgen efter anerkendelse. Hjælp familien Hussain med at løse dagligdagens problemer. 

 

Gæster: 5240 Act Now 

 

11.50–12.00: Information om frokost og partilederdebat 

v/ Rune Christiansen, arrangør og medlem af Radikale Venstres forretningsudvalg 

 

12.00–12.50: Frokost

 

12.55–15.00: Partilederdebatten

 

15.00–15.05: Afslutning og tak for i år

v/ Svend Thorhauge og Bitten Schjødt Kjær, formand og næstformand for Radikale Venstres landsforbund 

 



Sådan tilmelder du dig

Er du medlem af Radikale Venstre skal du logge ind på radikale.dk. Du logger ind i øverste højre hjørne. Klik herefter på "Tilmeld"-knappen til højre. Er du ikke medlem af Radikale Venstre kan du trykke på "Tilmeld"-knappen uden at logge ind først, men vil efterfølgende blive bedt om at registrere dig. 

 

Når du har klikket på "Tilmeld"-knappen, skal du vælge, om du deltager i Nytårsstævnet begge dage eller blot lørdag eller søndag samt om du ønsker middag lørdag og frokost søndag. Priserne ses nedenfor og Nytårsstævnet koster altså ikke 0 kr., som det står ved "Tilmeld"-knappen. At der står dette skyldes desværre en teknisk begrænsning.

 

Er du ikke medlem, og har du ikke tidligere været med til nytårsstævnet, så tryk på "Tilmeld", og du vil blive bedt om at oprette dig som bruger og dernæst vælge, hvad du ønsker at tilmelde dig.

 

Priser

Deltagergebyr, hele weekenden (lørdag og søndag): 165 kr. 

Deltagergebyr, én dag (lørdag eller søndag): 100 kr.

 

Frokost lørdag: 100 kr. 

Buffet lørdag aften: 235 kr.

Frokost søndag: 100 kr.

 

Overnatning bookes direkte hos Nyborg Strand her. Hvis man bestiller telefonisk, skal man huske at oplyse, at man er deltager i Radikale Venstres Nytårsstævne, da vi har fået en reduceret pris.

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik