Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Nytårsstævnet 2016: Verdens solidaritetskrise

Der var deltagerrekord, da Radikale Venstre afholdt sit traditionsrige nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand 9. – 10. januar under den højaktuelle overskrift ’Flugt og migration’. Weekenden blev præget af debat og diskussioner, oplæg og ideudvikling.
Af Vivian Heinola, landsnæstformand for Radikale Venstres landsorganisation
 
”Statsministeren siger, at vi [i flygtningespørgsmålet] er med England, der ikke selv ved, hvad de vil. Vi er blinde passagerer, på en Englandsfærge, der er holdt op med at sejle” Morten Helveg Petersen (MEP) høstede salens bifald, da han satte ord på Danmarks ikke-eksisterende bidrag til fælles europæiske løsninger for de mange mennesker på flugt
 
Mere end 350 mennesker var mødt op til Radikale Venstres traditionsrige nytårsstævne 9.-10. januar, der i år handlede om de mange mennesker, der i år kommer til Europa på flugt fra borgerkrig og terrorregimer i fortrinsvis Mellemøsten og Nordafrika. Det var derfor en tæt pakket sal, der ventede Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen-Dahl (DF) og Morten Østergaard (R), da de åbnede nytårsstævnet med halvanden times skarp debat om grænsebomme, hjælp i nærområderne og indslusningsløn for flygtninge. Morten stod noget alene om at efterspørge humanistiske og langsigtede løsninger for de mange mennesker på flugt, mens Kristian kunne kvittere Mette for at ”grænsebommene skal blive så længe det er nødvendigt” og en enighed om at gøre op med ”30 års fejslåen integrationsindsats”. Samtidig var end ikke Kristian villig til at sætte tal på antallet af flygtninge og havde svært ved at svare på, hvordan hans gode intentioner om øget hjælp i nærområderne hang sammen med nedskæringer på ulandsbistanden. 
 
Det var en oplagt Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, der efterfølgende tog deltagerne på en udviklingshistorisk tour de force gennem menneskehedens historiske tendens til at vandrer og dyrke sex på tværs af befolkningsgrupper.  Historien viser med al tydelighed, at det dummeste en man kan gøre er at isolere sig fra andre kulturelle befolkningsgrupper – det medfører udviklingsmæssig stagnation og uddød. En kontant og speedsnakkende Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiet bidrog med et mere nutidigt perspektiv på årsagerne til de mange mennesker på flugt, og han langede ud efter de europæiske statsledere, der har forsømt at finde en fælles kurs, der kunne have afværget konflikter i det omfang, vi ser i dag. Også Andreas Kamm fra Dansk Flygtninge langede ud efter beslutningstagerne, der aktuelt går forrest med at underminere de menneskerettigheder, de er sat i verden for at beskytte.
 
Søndag formiddag blev der rettet fokus på den hjemlige andedam. Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Århus Kommune gjorde sig til talsmand for et kort og intensivt integrationsprogram med fokus på beskæftigelse inden for 14 dage efter ankomst til Danmark. Dansk skal læres på arbejdspladsen og mange flygtninge er trods angst og traumer ivrige efter at biddrage til det danske samfund. Udfordringen er at mange flygtninge ikke fra første dag er en mindsteløn værd, men omvendt er der en udbredt bekymring for at diverse indslusningsordninger vil true danske ufaglærtes eksistensgrundlag. Et bekymring Angela Brink, journalist og forfatter, fremhæver, og hun fortæller provokerende forsamlingen, at vi er ansvarlige for skabelsen af en ny underklasse af flygtninge og ufaglærte gammeleuropæere.
 
Kjeld Holm, tidligere biskop i Århus stift, afsluttede det fælles program med et både morsomt og eftertænksomt indlæg om menneskets eksistentielle vilkår. Vi lever med en kollektiv angst for meningsløshed og total udslettelse, og denne angst får en genstand i xenofobien. Ikke nødvendigvis fordi vores værste anelser om de fremmede realiseres, men fordi det principielt er en mulighed, at de tager vores job, kvinder og kultur. Samtidig har ”det folkelige fællesskab aldrig eksisteret i andet end grundvigianernes forestillingsevne”, men overalt hvor mennesker løfter en opgave opstår et (midlertidigt) fællesskab. Forstår vi det, har vi en chance for at afværge solidaritetskrisen i Danmark.   
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik