Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Politikudvikling og politisk indflydelse i Radikale Venstre

Hvis du gerne vil være med til at skabe et stærkere, grønnere og mere rummeligt Danmark, er det et godt første skridt at melde sig ind i et parti og ikke mindst i Radikale Venstre, hvor der er rige muligheder for at gøre sig gældende allerede fra første dag, du er medlem.
Den radikale politik udvikles i et samspil mellem de folkevalgte og deres baglande tilsammen kaldet det Radikale landsforbund. De radikale synspunkter kan udspringe fra mange steder i landsforbundet, men de formes altid i samtale.
 
Nogle gange opstår ideerne til et politisk forslag hos et regionsrådsmedlem, et folketingsmedlem, et medlem af Europa-Parlamentet eller et byrådsmedlem. Både MF'erne og MEP'erne er fuldtidspolitikere og færdes hver dag i en politisk sammenhæng, hvor der er konkrete forhandlinger og aktuelle spørgsmål, som der skal findes svar på.
 
Andre gange begynder processen hos et medlem, som i sit private eller professionelle liv kan se, at noget kan gøres på en anden og bedre måde. Og dette medlem bringer så sin sag frem i Radikale Venstre.
 
I løbet af året har vi også en række arrangementer, hvor vi drøfter vores fælles samfund og dets fremtid. Nytårsstævnet, politiske værksteder og folkemødet eksempelvis. Ligesom vores dialogfora arrangerer konferencer og møder og Internationalt Udvalg afholder International dag. I alle disse møder mellem mennesker opstår nye tanker og nye ideer.
 
Alle disse veje fører til politik. Og undertiden fører de til formuleret radikal politik.
 
Al god politik begynder med en samtale og i det følgende har vi forsøgt at beskrive, hvor og hvordan samtalen føres i Radikale Venstre og hvilke dokumenter og arbejdsgrupper, der ligger til grund for samtalen.
 
God læselyst!
 
Morten Østergaard og Svend Thorhauge
 
Grundlaget: Det politiske principprogram
Radikale Venstre har sit politiske udgangspunkt i sit politiske principprogram. Det nuværende principprogram blev formuleret i 1997. Principprogrammet gælder, indtil der bliver vedtaget et nyt. Du kan læse principprogrammet her: https://www.radikale.dk/content/principprogram
 
Programmer med særligt fokus
Ved siden af principprogrammet har Radikale Venstre en række politikprogrammer. Udover er præcisere og præsentere Radikale Venstres holdninger inden for et specifikt politikområde, vil programmerne også ofte indeholde forslag til en række tiltag. 
Politikprogrammer bliver til ved en grundig proces. Hovedbestyrelsen nedsætter en skrivegruppe og vedtægterne sikrer mulighed for repræsentation fra hele landet i skrivegruppen. Når programmet har en nogenlunde færdig form drøftes det i hovedbestyrelsen og sendes derefter til alle 98 kommuneforeninger og bydelsforeninger til udtalelse, inden det til sidst kommer tilbage til endelig vedtagelse i hovedbestyrelsen. Til gengæld for den lange tilblivelsesproces gælder de i fem år, og både midtvejs og afslutningsvist gøres der status på, hvor mange af de ideer, der er formuleret i programmet, der er blevet til virkelighed.
 
Resolutioner
Resolutioner er meget kortfattede præciseringer af specifikke politiske spørgsmål, målsætninger og visioner. Medicinsk cannabis, sommerhusregler, ligestilling etc. Resolutionerne vedtages på landsmødet og har en gyldighed på tre år. Mens tilblivelsen af både politikprogrammer og holdningspapirer igangsættes af hovedbestyrelsen på forretningsudvalgets foranledning, bliver resolutionerne formuleret af medlemmer fra hele landet forud for landsmødet hvert år. Der skal kun en god håndfuld medlemmer til for at få en resolution prøvet af landsmødet. 
Når resolutionerne er vedtaget, tager folketingsgruppen, bestik af dem, der retter sig mod folketingsarbejdet, og folketingsgruppen lægger en plan (et såkaldt politisk budget) for, hvilke af resolutionerne de forventer at kunne bringe i spil i den kommende folkestingsforsamling. Ved det næstkommende landsmøde aflægger folketingsgruppen tilsvarende regnskab for det forgange politiske år.
Ligeledes tager kommunalpolitisk netværk og gruppen i Europaparlamentet de relevante resolutioner til efterretning og inddrager dem i deres politiske arbejde.
 
Holdningspapirer
Endelig er der holdningspapirerne. Undertiden er der behov for en hurtigere behandling af et mere specifikt politisk spørgsmål. Det kan især være forud for kommende forhandlinger. Eller fordi der er opstået behov for at afklare den radikale holdning til et dilemmafyldt spørgsmål. Til det brug har vi holdningspapirer, som både er kortere end programmer og også kun har gyldighed i to år. Holdningspapirer vedtages ligeledes af den radikale hovedbestyrelse, men er ikke gennem høring i hele landsforbundet først. På samme måde som politikprogrammerne formuleres holdningspapirerne af skrivegrupper, som alle medlemmer kan stille op til.
 
HB-udtalelser
En sidste mulighed for at få landsforbundet som afsender af et politisk budskab er at få den radikale hovedbestyrelse til at udtale sig om en konkret sag. I de tilfælde vil selve formuleringen være forfattet af et HB-medlem, som bringer det frem for hovedbestyrelsen, som mødes seks gange om året. Disse formuleringer vil som oftest være både meget kortfattede og forholde sig til meget aktualiserede problemstillinger. 
 
Politiske udspil fra de folkevalgte på Christiansborg
Alt det forudgående er landsforbundets (folkevalgte og baglandets) fælles politiske grundlag, som alle led i Radikale Venstre gør deres bedste for at føre frem ved enhver given og relevant lejlighed.
I den politiske hverdag skal holdningerne omsættes til beslutninger. Her skal de omformes til konkret lovgivning eller beslutningsforslag, som kan føres ind i Folketingssalen, i byrådene, Regionsrådene og i Europaparlamentet.
Mens vi selv kan bestemme, hvad vi vil mene noget om, når vi formulerer politik i landsforbundet, står vores folkevalgte altid midt i en dagsorden, som vi nok har indflydelse på, men ikke kan bestemme over. Det gælder både i forhold til tempo og prioritering. Nogle gange kan vi være proaktive, andre gange må vi handle hurtigt og reaktivt på et spørgsmål, som pludselig er blevet akut.
 
Styrken i Radikale Venstres todelte struktur er præcis, som Th Zahle formulerede det i 1905, at landsforbundet udstikker principper og mål, mens de folkevalgte kæmper for at nå målene ’inden for rammerne af det parlamentariske arbejde’.
Når der er god tid og vi kender problemstillingerne i forvejen, vil spørgsmålene blive taget op til dialog med den radikale hovedbestyrelse. Her mødes vi seks gange om året og drøfter aktuel politik.
I forbindelse med politiske udspil eller større aftaler er der et større forarbejde, hvor både relevante folk i og uden for Radikale Venstre inddrages. Samtidig med at udspil og aftaler bliver offentliggjort udsendes der også et detaljeret og begrundet baglandsbrief til alle, der er valgt til en tillidspost i Radikale Venstre.
 
Politiske kompromisser og ansvar for beslutninger
Som hovedregel er der god samklang mellem den politik, vi har formuleret i fællesskab, og de beslutninger de folkevalgte er med til at føre ud i verden. Men der er et spillerum. Det kan være byrådsvalgte og regionsrådsvalgte som pga. lokale forhold og regionale aftale vælger en lidt anden vej end den, der er formuleret i politikpapirerne, og i Europa-Parlamentet kan vores medlemmer være bundet af aftaler i ALDE, som er vores europæiske fællesparti. Ligeledes kan vi sidde i regering og have indgået aftaler med regeringspartnere, som gør, at vi som regeringen er blevet enige om en politik, som er udtryk for et kompromis. Radikale Venstre har også en lang tradition for at være med i forlig, fordi vi mener, det er bedre at være med også i svære beslutninger frem for at disse formes uden radikal indflydelse.
Uenighed kan på den ene side være en udfordring. På den anden side er den også et vilkår i et parti med en toleddet struktur, som både bygger på og forudsætter samtalen. Uenighed er derfor også en mulighed for, at vi alle bliver klogere og en væsentlig drivkraft i et parti, der hele tiden udvikler sin politik.
Radikale Venstre har siden 1905 haft en stærk forbindelse mellem et politikudviklende og politikformulerende landsforbund og en folketingsgruppe som til stadighed har søgt ansvaret og indflydelsen. Ansvar og indflydelse i et folkestyre baserer sig på kompromisser og man får jord på fingrene. Til gengæld er listen af resultater blevet lang. Samtidig opstår holdningerne ikke af ingenting, men tværtimod af den stadig politiske samtale i partiet og den konstante vekselvirkning mellem folkevalgte og landsforbund. 
I Radikale Venstre forsøger vi ikke at skjule uenigheder, men at give rum for gode samtaler om både holdningerne og processerne frem til de politiske beslutninger. 
 
Samspil, tillid og den ærlige samtale
Når Radikale Venstre har regeringsansvar, er det vigtigt at have en fælles forståelse af de vilkår, som samtalen i Radikale Venstre kan fungere under. Hovedbestyrelsen, som mellem landsmøderne er landsforbundets øverste myndighed, er et fortroligt sparringsrum, hvor det er muligt for folkevalgte at føre en ærlig og fordomsfri samtale om de udfordringer, der har været omkring en indgået aftale. Tilsvarende kan hovedbestyrelsen forvente, at de folkevalgte i dette forum fremlægger det radikale syn og ikke regeringens syn på sagen.
 
Den Radikale hovedbestyrelse er på næsten 100 personer og er den største direkte valgte hovedbestyrelse for et politisk parti. Men det er ikke den eneste vej til at få politisk indflydelse. 
Fora, forsamlinger og andre veje til politisk indflydelse
Som beskrevet er landsmødet den årlige forsamling, hvor det er muligt for blot en håndfuld medlemmer at gøre et politiske standpunkt gældende gennem et resolutionsforslag og få tryktestet dets gyldighed. Mellem landsmøderne mødes hovedbestyrelsen. Medlemmer af Radikale Venstre, som ikke er valgt til hovedbestyrelsen, kan også via et HB-medlem få en sag bragt til drøftelse.
Derudover har Radikale Venstre pt. syv dialogfora og et internationalt udvalg. Disse fora er både med til at etablere samtalesaloner, politiske værksteder, konferencer etc inden for deres politikområde, og fungerer som sparringspartnere for både ordførere, MEP'er og folkevalgte i kommuner og regioner. Møderne er åbne og ofte med deltagelse af folkevalgte, så det er et godt sted at være aktiv, hvis du som medlem gerne vil have indflydelse på radikal politik. 
 
Efterskrift
I det forudgående har vi forsøgt at beskrive vejene til indflydelse i Radikale Venstre. Nogle af de politiske processer er rammesat af vedtægter og beslutninger, andre af årtiers traditioner. Alt kan ikke og skal ikke formaliseres, en væsentlig del af politik er også, at ideer opstår i et rum og at nogen tager ejerskab og løber med bolden. 
Vi håber, du vil tage ejerskab og løbe med.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik