Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tid & Sted

09. november 2019 10:45
Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2
5800 Nyborg

Publiceret

Radikale Venstre 17. januar
2018

Efterårsmøde

Efterårsmøde med deltagelse af folketingsmedlemmer, Europa-Parlamentsmedlem, udvalg og dialogfora i landsforbundet.
 
De politiske værksteder på Efterårsmødet i Nyborg giver både nye og gamle medlemmer mulighed for at mødes og deltage i den løbende politikudvikling på konkrete områder, diskutere aktuel politik og blive opdaterede på den politiske situation, som den ser ud netop nu.
 
Fællesskabet, debatterne og de gode ideer er en vigtig del af det brændstof, der driver den politiske motor i Radikale Venstre.
 
Samtidig er de politiske værksteder åbne for alle, også dem der endnu ikke har meldt sig ind i partiet, og er således en chance for at prøve politikudviklingen af, samt et vindue ind i det at være en aktiv del af den radikale bevægelse.
 
Program:
 
10:45 – 12.30: Politiske værksteder:
 
Klimaloven og vores CO2 fodaftryk - hvad betyder de 70 procent?
- med Zenia Stampe og Andreas Steenberg
 
Vi har netop overstået det første klimavalg i danmarkshistorien og overalt på kloden bliver klimaet prioriteret højt på den politiske dagsorden. Danmark kan som et af de første lande få en klimalov, med et mål om at reducere udledningen af CO2 med 70% ift. 1990. Men hvad betyder målet om, at vi skal reducere vores CO2-udledning med 70% egentlig, når det kommer til stykket? Og er vi så i mål? Vi får besøg af Concito, der vil fortælle os om, hvad tallene dækker over og sætte fokus på, hvor langt vi så er nået, hvad vi stadig mangler at gør og hvor vi bør sætte ind.
 
Europa i den digitale tidsalder - hvordan skal en radikal IT-politik se ud?
- med Jens Rohde og Karen Melchior
 
Internettet har bundet verden tættere sammen, end nogensinde før og gjort livet nemmere for os alle sammen. Men forbrugerne betaler for digitale services med deres personlige data og myndighederne betaler for det frie internet med kontrollen over markedet. Jens Rohde vil diskutere med os, hvordan vi sikrer ytringsfrihed og ansvar hos de store tjenester som Google og Facebook, hvordan vi sikrer en markedsstruktur der forhindrer monopoldannelse og sikrer gennemsigtighed med brugen af borgernes data, og hvordan vi sikrer, at digitale virksomheder bidrager til fællesskabet og betaler den nødvendige skat.
 
Retssikkerhed og socialpolitik
- med Kristian Hegaard og Rasmus Helveg Petersen
 
Kristian Heegaard og Rasmus Helveg Petersen diskuterer retspolitik og socialpolitik i forhold til vores børn og unge. Hvordan sikrer vi retssikkerhed i socialpolitikken overfor vores børn og unge? Og sikrer vi det rette fokus i balancen mellem hjælp og konsekvens?
 
12.30 – 13.15: Fælles frokost
 
13.15 – 14.00: Politisk opdatering og ping pong med politisk leder Morten Østergaard.
 
Praktisk:
Der vil være mulighed for at købe buffetfrokost til 100 kr, eller selv medbringe madpakke.
Medlemmer af Radikale Venstre har mulighed for rejserefusion svarende til DSB 2. klasse (med fradrag for 150 kroner). Du søger - efter den 9. november - om rejserefusion via radikale.dk. Efter login klikker du på dit navn øverst til højre, dernæst Indstillinger og vælger Rejserefusion.
 
 
Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik