Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Publiceret

29. marts
2014

Principprogram 1922

Det Radikale Venstres program. Vedtaget paa Det radikale Venstres 18. Landsmøde i Sønderborg den 20. og 21. Maj 1922.

I 1905 skabte Det radikale Venstre det Program, der blev Grundlaget for dets Arbejde. Mange af de Krav, der dengang fremsattes, er nu gennemført; men samtidig er der ved Samfundets Udvikling og de senere Aars store Begivenheder opstaaet nye Spørgsmaal. Vor Stilling til disse er bestemt ved det Grundsyn, hvorom vort Parti er samlet.

Vort Maal er Folkets politiske, økonomiske og aandelige Frigørelse. Grundlaget herfor er Hævdelsen af Retsprincippet, saavel mellem Staterne indbyrdes som mellem Mand og Mand.

Udadtil tilstræber vi at skabe et Retsforbund mellem Staterne til Fredens Betryggelse, Rustningssystemets Afskaffelse og Forsoning mellem Folkene. Indadtil er vort politiske Maal det ubetingede Folkestyre, der helt og udelt lægger Magten og Ansvaret hos Folkets Flertal, uhindret af Enkeltmand eller Mindretal. Den økonomiske Frigørelse kræver en Lovgivning, hvorved Samfundets Ret til de samfundsskabte Værdier hævdes, og hvorved der gives alle lige Adgang til Natur- og Samfundsgoder, til Arbejde og Erhverv, saaledes at enhver sikres det fulde Udbytte af sit Arbejde, og de faa hindres fra at udbytte de mange. Paa Aandslivets Omraade er vort Krav fuld Kirke- og Skolefrihed og i det hele Hævdelse af den enkeltes ubetingede Frihed, kun begrænset ved Hensynet til andres lige Ret.

Ud fra disse Grundsætninger vil Det radikale Venstre arbejde for at gennemføre følgende Program:

I.
Danmark slutter sig til Bestræbelserne for Grundlæggelse af et Retssamfund, der omfatter alle Stater. Som Medlem af Folkenes Forbund bør Danmark virke for:

* at enhver Stat forpligtes til at lade Tvistigheder med andre Stater afgøre ved Mægling eller Dom af Forbundets dertil bestemte Myndigheder;

* at Forbundet søger den gode Forstaaelse mellem Folkene fremmet ved Ophævelse af Hindrin-gerne for den frie Omsætning mellem Landene og ved Aftaler om en fælles Arbejderlovgivning;

* at der fattes fælles Beslutning om vidtgaaende Indskrænkning af Militærvæsenet med det Maal for øje snarest mulig at gennemføre fuldstændig Afrustning.

Danmark fastholder den ligelige Politik overfor alle Stater, uden Tilslutning til den ene eller den anden Magtgruppe. Et nært Samarbejde med de øvrige nordiske Lande opretholdes.

Danmark har ingen, krigsmæssige Opgaver. Uanset om en international Indskrænkning af Rustnin-gerne gennemføres, nedbringes vort Militærvæsen snarest mulig til det beskedne Maal, som Vare-tagelsen af Danmarks Neutralitets- og Folkeforbundsopgaver kræver. Alle bestaaende Fæstningsværker nedlægges. Den tvungne Værnepligt adskaffes. Oprettelsen af en fast hvervet Hvervet Hær er udelukket. Hærens og: Flaadens Mandskab sammensættes af Frivillige med kort Tjenestetid. De faar en kortvarig Uddannelse under betryggende Forhold med det Formaal at kunne udøve det fornødne Vagthold som Grænse- og Søpoliti.

II
Den. almindelige Valgrets Eneherredømme sikres. Folketingsparlamentarismen fastslaas i Grundloven. Ved Udnævnelse af Ministerier kræves Folketingets Bekræftelse.

Landstinget afskaffes. Saalænge det endnu bestaar, maa Valgretten til begge Ting være ens, og Retten til at opløse Landstinget gælde i fuld Udstrækning. I Tilfælde, hvor Landstinget modsætter sig Folketingets Beslutninger, maa dette have Ret til at lade Sagen afgøre ved Folkeafstemning.

Grundlovsændringer vedtages som almindelige Love, men skal godkendes ved Folkeafstemning. Folkeafstemning finder ligeledes Sted ved andre vigtige Afgørelser.

Der gives Vælgerne Forslagsret. Valgordningen skal sikre enhver politisk Retning Repræsentation i Forhold til dens Vælgertal. Den almindelige Valgret gennemføres fuldtud for alle, der har naaet Fuldmyndighedsalderen.

Det kommunale Selvstyre udvides. Ethvert kommunalt Raa,d vælger selv sin Formand. Vigtige Sager underkastes Kommuneafstemning, og Vælgerne faar Forslagsret.

Rang-, Titel- og Ordensvæsen afskaffes.

III
Ved Tilvejebringelse af de til Fremme af Borgernes fælles Interesser fornødne Midler tilstræbes en Udligning af den bestaaende økonomiske Ulighed, idet Skattesystemet i videst mulig Udstrækning bygges paa de samfundsskabte Værdier.

Statens Ejendomsbeskatning lægges paa Grundværdien efter Principet: lige Skat paa lige Jord.

Formue- og 1ndkomstskatterne ændres ved Forhøjelse af Frigrænsen saaledes, at egentlige Arbejdsindtægter og tilsvarende Smaaformuer i størst muligt Omfang fritages.
Børnefradraget forøges. Arveafgiften øges for Arv, der tilfalder fjernere Slægtninge; Frigrænsen forhøjes, særlig for Slægtsarv i lige Linie. Alle Fideikommiskapitaler overgaar til fri Ejendom.

Ved Toldlovgivningen tilstræbes fuld Virkefiggørelse af Frihandelsprincipet, idet Beskyttelses-tolden nedsættes gradvis saaledes, at den i Løbet af et kortere Aaremaal helt bortfalder;

Finanstoldskatter og indenlandske Vareafgifter ophæves, i første Række saadanne, som rammer almindelige Livsfornødenheder.

Statsvirksomheder maa ikke benyttes som Skattekilde. Omsætnings- og Retsafgifter søges afskaffet.

Kommunernes Ejendomsbeskatning bliver en Grundskyld, der af hver enkelt Kommune kan for-højes indenfor den Grænse, Hensynet til Statsgrundskylden sætter. Kommunerne faar Ret til at paalægge Grundværdistigningsskat.

Bevægelsesfriheden ved Paaligning af personlig Skat forøges. Kommunale Foretagender maa ikke benyttes som Middel til en Forbrugsbeskatning.

Offentlige Laan bør som Regel ikke kunne optages til Dækning af løbende Udgifter, men kun til Erhvervelse af Aktier, navnlig vedrørende produktive Virksomheder af selvstændig Art.

IV
Den sociale Uretfærdighed bekæmpes ved en dybtgaaende Reformlovgivning.

Den enkeltes Ret til det fulde Udbytte af sit Arbejde søges sikret ved at lette Adgangen til jordbrug og anden selvstændig Virksomhed, og ved, at Samfundet griber ind overfor Monopolvirksomheders og kapitalstærke Foretagenders Forsøg paa at udbytte Arbejdere og Forbrugere.

Folkets Ret til Fædrelandets jord hævdes. Ved en Lovgivning, som ikke virker prisfordyrende, skaffes der jord til mindre Landbrug for dem., der ønsker eget Hjem paa Landet (derunder Tillægsjord til bestaaende Brug, der er for smaa til Grundlag for en selvstændig Virksomhed, og om muligt til jordløse Huse). Jorden overlades Brugerne, imod at der ydes fuld Rente af dens Værdi. Staten yder fornøden Støtte til Bygningernes Opførelse.

Haandværket og den lille Industri støttes overfor de store Foretagenders Overmagt ved udvidet Adgang til Dygtiggørelse og ved Laan til Anskaffelse af Driftsmidler.

En frisindet Næringslov gennemføres. Truster underkastes offentligt Tilsyn. Monopol-virksomheder overtages om fornødent af Stat eller Kommune.

Befolkningens Bestræbelser for at skaffe sig eget Hjem støttes. Byggegrunde skal kunne overdrages til Bebyggelse, mod at der ydes fuld Rente af deres Værdi (ligesom ved Oprettelse af mindre Landbrug).

Det ydes Brugerne af lejede Boliger og Erhvervslokaler fornøden Beskyttelse.

Pligten til at skaffe Husvilde passende Bolig maa omfatte baade Land- og Bykommuner.

Adgangsretten til Naturen hævdes overfor alle Forsøg paa at beskære Befolkningens gamle Ret til fri Færdsel, særlig i Skov og ved Strand.

Danmark slutter sig til Forsøget paa at tilvejebringe en international Arbejderlovgivning, der hviler paa ensartede Grundsætninger, men tager Hensyn til hvert Lands særlige Forhold.

Modsætningsforholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere søges udjævnet. Bestræbelserne for at tilvejebringe Interessefællesskab mellem de to Parter støttes. For at almindeligt Lønarbejde ikke, som nu, skal være den eneste Erhvervsmulighed for store Befolkningslag, kan Samfundet støtte Oprettelsen af Virksomheder, der drives som Andelsforetagender af vedkommende Arbejdere selv.

Søfolk stilles i retslig Henseende lige med andre Arbejdere.

Forligs- og Voldgiftsinstitutionernes Virksomhed og Myndighed udvides. Samfundets Ret til Opretholdelse af det for Samfundsmaskineriets Gang nødvendige Arbejde hævdes. Arbejds-stridigheder, der ikke bilægges ved Forlig eller Mægling, kan kræves løst ved Voldgift.

Tjenestemændenes Løn afpasses efter Livsfornødenhedernes Pris.

V.
Gamle, Invalider og Syge har Krav paa Samfundets Støtte som en almen Borgerret.

Alderdomsunderstøttelsen omdannes til en Aldersrente, ydet efter faste Regler.

Saa længe Samfundsforholdene nødvendiggør en Arbejdsløshedsforsikring, støttes denne af det Offentlige.

Værnet for værgeløse Børn udvides og fæstnes. Samfundet træffer saadanne Foranstaltninger, at det økonomiske Grundlag for ethvert Barns Underhold og Opdragelse er sikret. Faderens Forpligtelse overfor Børn født udenfor Ægteskab udvides, og Barnet faar saavel Arveret efter Faderen som Ret til at bære hans Navn. - En Mødreforsikring gennemføres.

Der gives alle Adgang til vederlagsfri Vejledning vedrørende Retsforhold.

Den civile og militære Straffelovgivning bringes ved en gennemgribende Omdannelse i Overens-stemmelse med Nutidens Opfattelse af Forbrydelse og Straf.

Ved Alkoholspørgsmaalets Behandling maa de samfundsmæssige Hensyn være overvejende. Naar Forbudsspørgsmaalet kommer til Behandling, skal det, forinden Rigsdagen tager endelig Stilling dertil, gøres til Genstand for Folkeafstemning.

VI.
Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade. Der gives lige Adgang for alle til at blive delagtige i vort Lands Kultur. Danske Statsborgere, der ikke har Dansk til Modersmaal, har i sproglig Henseende som i andre Forhold, fuld Ligeret.

Befolkningen faar afgørende Indflydelse paa Ansættelse og Afskedigelse af Lærere og Præster, dog saaledes, at disse værnes mod Vilkaarlighed.

Undervisningsvæsenet ordnes med det Formaal at give enhver lettest mulig Adgang til at erhverve sig de Kundskaber, som han har Evner og Trang til. - Folkeskolen. maa havc sit Maal i sig selv. Den videregaaende Undervisning planlægges i saa nær Tilslutning til Folkeskolens afsluttende Undervisning som muligt. Den private Børneskole støttes af det Offentlige.

Det gejstlige Tilsyn erstattes med Udvalg, valgt af Forældrene, og et vejledende fagligt Tilsyn, udgaaet fra Lærernes Kreds. Religionsundervisningen i Børneskolen gøres til et frit Fag, baade for Læreres og Børns Vedkommende.

Der gives Adgang til fortsat Undervisning i Ungdomsskoler. Til Oprettelse og Brug af offentlige Bogsamlinger yder Staten sin Støtte.

Menighedernes Selvstyre og Frihed udvikles til Forberedelse af Overgangen til et frit Menighedsliv uden Statens Indblanding. Ingen Art af kirkelig Repræsentation maa indskydes mellem Lovgivningsmagten og Folket. - De gejstlige Retter ophæves.

Edsaflæggelsen afløses overalt af en højtidelig Erklæring.Der indføres almindelig borgerlig Ægteskabsstiftelse og Folkeregister.

Kvinder sikres paa alle Omraader samme Ret som Mænd og samme Adgang til Embede og Virksomhed. Raadigheden over det fælles Bo bør ikke være tillagt Manden alene, og Mand og Hustru bør have samme Myndighed indenfor Familien.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik