Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Radikal Ungdom kæmper for stemmer blandt Danmarks folkeskoleelever

Danmark kan sagtens tage flere flygtninge, Danmark kan sagtens blive mere grøn, og Danmark kan sagtens gå amok i uddannelse. Sådan lyder hovedbudskaberne fra Danmark humanistiske, grønne og internationale ungdomsparti under det igangværende skolevalg 2017. Radikal Ungdoms landsnæstformand Jeppe Fransson fortæller her om indsatsen for at få folkeskoleeleverne til at stemme socialliberalt.
Af Jeppe Fransson, politisk landsnæstformand for Radikal Ungdom
 
Lige nu buldrer skolevalget derudad. En masse unge debattører fra Radikal Ungdom rejser Danmark tyndt for at debattere med landets 8., 9., og 10. klasser. Det er kulminationen på flere måneders intens planlægning og forbedring. 
 
Skolevalg er kort forklaret en simuleret valghandling blandt de ældste i landets folkeskoler. De skal igennem et intens politisk forløb på tre uger, hvor de selv skal føre kampagne men også tage stilling til, hvilket parti de vil sætte deres kryds ved. Det hele foregår i et tæt samarbejde mellem Folketinget, Dansk Ungdoms Fællesråd og ungdomspartierne. 
 
I Radikal Ungdom har vi forberedt skolevalg længe. Det startede allerede i sidste foreningsår, hvor vi i vores hovedbestyrelse valgte Radikal Ungdoms tre mærkesager til skolevalget. Det er sådan, at skolevalget indeholder tyve mærkesager, hvor hvert ungdomsparti så skal vælge tre. Radikal Ungdom har valgt mærkesagerne tag imod flere flygtninge, afskaf afgiften på el-biler og tillad aktiv dødshjælp. Tre mærkesager, der på udmærket vis illustrerer det bedste i socialliberalismen og sætter to tykke streger under, at Radikal Ungdom er Danmark humanistiske, grønne og internationale ungdomsparti. 
 
Derudover er en masse RU’ere rundt om i landet blevet undervist i debat. Vores årlige debatkursus var velbesøgt, og jeg har selv rejst land og rige rundt for at undervise medlemmerne. Fyldt op med gode punchlines og argumenter er de klar til at vinde skoleelevernes stemmer. 
 
Og jeg er meget fortrøstningsfuld. Radikal Ungdom er i massiv fremgang. I nyere tid har vi aldrig været større, end vi er i dag. Flere og flere medlemmer strømmer til vores organisation fra alle steder i Danmark. Den optimisme skal vi tage med ud på skolerne til skolevalget. Derfor kommer Radikal Ungdom til at køre en række kampagner på de sociale medier med budskabet om, at Danmark kan sagtens. Danmark kan sagtens tage flere flygtninge, Danmark kan sagtens blive mere grøn, og Danmark kan sagtens gå amok i uddannelse. Med statsminister Lars Løkke Rasmussens illustration af verden som et gråt internationalt bagtæppe, vi skal være meget bange for, er der nødt til at være nogen, der modsætter sig denne her enormt negative bølge, der i denne tid gennemsyrer politik. Den modbølge er vi i den radikale bevægelse. Vi tror på verden og på fremtiden. 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik