Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Radikale fra nær og fjern samlet til landsmøde i Nyborg

I dagene 20.-21. september holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde i Nyborg. Mere end 600 var samlet til en weekend med politisk debat, afstemning, taler, networking og fest. Vi var på gulvet til landsmødet for at snakke med nogle af de deltagende om weekendens oplevelser og Morten Østergaards første landsmødetale som politisk leder.
Af Victoria-Louise Tilsted     
 
Maria Baagøe Bove, Skanderborg
 
Hvorfor har du valgt at være med på landsmødet i år? 
Det er min mulighed for at få direkte indflydelse både på politikere og politikken i Radikale Venstre. Og så er det en mulighed for at møde alle radikale fra hele landet.
 
Hvad får du ud af at møde andre radikale fra nær og fjern på denne måde? 
Jeg hører, hvordan det går i andre kommuner – og det er vigtigt for mig som byrådsmedlem. Og så har jeg pludselig mulighed for at tale med alle – også dem jeg ikke kender i forvejen.
 
Hvad synes du om Morten Østergaards tale? 
Det var en kæmpe succes! Han gjorde det tydeligt, hvilket parti vi er, og hvem han er. Morten formåede at skabe sammenhold. Der er i den grad skabt kæmpe tillid til ham. 
 
Hvad har været den bedste oplevelse på landsmødet? 
At mærke sammenholdet. Det er helt tydeligt, hvad vi vil som parti. Og vi står sammen om at opnå det. Man mærker, at alle der er her, vil gøre en forskel – jeg er klar til at gøre en forskel.
 
Amir Taghi Baklou, Frederiksberg
 
Hvorfor har du valgt at være med på landsmødet i år? 
For mig er det vigtigt at være et aktivt medlem! Jeg tænker, at Radikale Venstre går den rigtige vej. Den vej der for mig er korrekt.
 
Hvad får du ud af at møde andre radikale fra nær og fjern på denne måde?
 Jeg er opvokset med et ordsprog, som lyder ”en hånd kan ikke larme alene, der skal flere til”.  Ordsproget fortæller, hvad jeg får ud af at være her. Vi samarbejder og snakker med hinanden. Vi er både enige og uenige – for mig er begge ting godt.
 
Hvad synes du om Morten Østergaards tale? 
Jeg tænker, at Morten er et rigtig, rigtig godt valg. Efter Margrethe er han den bedste. Jeg tror på ham, og jeg vil støtte ham.
 
Hvad har været den bedste oplevelse på landsmødet? 
Festen lørdag aften, det var rigtigt hyggeligt! Men det bedste var, at jeg fik lov at tale med Margrethe. Jeg fik lov at fortælle hende, at jeg kommer til at savne hende. Det var følsomt, for jeg holder meget af hende som politisk leder.
 
Clara Halvorsen, København
 
Hvorfor har du valgt at være med på landsmødet i år? 
Jeg gerne vil kende rammer og visioner for den radikale politik det næste år. Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på Radikal Ungdom – især i forhold til at tage internationalt ansvar.
 
Hvad får du ud af at møde andre radikale fra nær og fjern på denne måde? 
Først og fremmest et kæmpe stort netværk. Jeg får lov at dele erfaringer og sparre.
 
Hvad synes du om Morten Østergaards tale? 
Den var helt vildt god! Den personlige tilgang var vigtigt men også den rigtige måde at holde en første landsmødetale på som ny politisk leder.
 
Hvad har været den bedste oplevelse på landsmødet indtil videre? 
At der er så mange stærke og engageret radikale. Jeg er sikker på med vores ledelse samt styrke som parti, så skal vi nok vinde næste valg. Det er klart den følelse, jeg står tilbage med på landsmødet sidste dag.
 
Anne Grønlund, Dragør
 
Hvorfor har du valgt at være med på landsmødet i år? 
Jeg har valgt at deltage, fordi det er vigtigt for mig at blive hørt.
 
Hvad får du ud af at møde andre radikale fra nær og fjern på denne måde? 
Det er altid sjovt at tale om politik, og her på landsmødet er der i den grad mulighed for at sparre.
 
Hvad synes du om Morten Østergaards tale? 
Den var god. 
 
Hvad har været den bedste oplevelse på landsmødet indtil videre? 
Jeg gik på talestolen og blev hørt.
 
Marianne Madsen, Vejle
 
Hvorfor har du valgt at være med på landsmødet i år? 
Jeg har været med mange år, og nu har jeg tid og mulighed igen. Jeg kan rigtig godt lide at komme. Det er især vigtigt i et valgår. Vi skal tunes til valgkamp!
 
Hvad får du ud af at møde andre radikale fra nær og fjern på denne måde? 
Jeg får snakket med mange folk, som jeg har mødt før. Og det er rigtig dejligt at se alle radikale igen!
 
Hvad synes du om Morten Østergaards tale? 
Den var rigtig god. Jeg var faktisk frivillig i hans første valgkamp. Og det bedste ved talen var, at det er den samme Morten, som blev valgt ind første gang. At jeg kan genkende ham, det er vigtigt for mig!
 
Hvad har været den bedste oplevelse på landsmødet? 
At sige goddag til Morten og på gensyn til Margrethe. I den forbindelse er det rart at se den store opbakning til Morten. Det bekræfter min følelse af, at vi stadig står sammen. Det har været en god start på en valgår. At vi er et samlet parti, der går til valg.
 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik