Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Replik ved Morten Østergaard

Politisk replik ved Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen og Manu Sareen, Radikale Venstres landsmøde 2014.
Det talte ord gælder.
 
Morten Østergaard:
 
I det Radikale principprogram står der, at vi kan og vil påvirke vores fremtid. Vi vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab med plads til og brug for alle. Vi vil arbejde for, at vi lever i balance med naturen. Og at det enkelte menneske har indflydelse på sine egne livsvilkår og på samfundet. I det hele taget vil vi arbejde for et bæredygtigt samfund. Ser man på, hvad der sker rundt omkring i landet, så bliver principperne omsat til virkelighed.
 
Sammen med min familie har jeg slået mig ned på Amager. Vi er flyttet ind i nogle nybyggede rækkehuse. Når et af de hvide huse er til salg, skriver ejendomsmæglerne: ”PERFEKT TIL BØRNEFAMILIE”. Og der er virkelig perfekt for sådan en børnefamilie som min. Vi har legepladser, fælleshuse og babyklub, hvor man kan mødes, hvis man er på barsel med familiens yngste. Vi har faskiner, der kan tage fra, hvis der kommer skybrud. Vognparken består af ladcykler. En radikal stereotyp, vil nogen måske mene.
 
Bag vores bebyggelse ligger Gyldenrisparken. Her var der indtil for nylig knap så perfekt. Mere end hver tredje var på overførselsindkomst. Betonen på blokkene hang i flager, de grå fliser mellem bygningerne flade og kedelige og hele indtrykket var nedslående.
 
Sådan er det ikke længere. Hele kvarteret er blevet bygget om. De nedslidte bygninger har fået nye, hvide facader og er blevet isolerede. Der er anlagt haver mellem husene med bugtede stier, farvestrålende legehuse og så er der kommet en børnehave - et lav energi hus med grønt og klimavenlig tag.
 
Beboerne i Gyldenrisparken har været med hele vejen. Børnene har valgt, hvad der skal være på legepladsen, og fællesskabet blomstrer. Man kommer hinanden ved. På tværs af etnicitet og indkomst. Blandt andet er der kommet en madklub for enlige mænd og en pigeklub for teenagepiger. Beboerne trives og andelen af beboere på overførselsindkomster falder.
 
Under COP15 forbløffede en delegation kinesere standholdere fra Boligselskabernes Landsorganisation ved at udbede sig et besøg i Gyldenrisparken, fordi de havde hørt om en daginstitutionsbyggeri, der ikke brugte energi.
 
Den udvikling, der er sket i vores nabokvarter, står for mig som et mikroeksempel på den retning jeg mener, vi bevæger Danmark i. Jeg ser et land, som hviler på en social, økonomiske og bæredygtig bundlinje. Hvor vi hele tiden tænker i, hvordan vi kan gøre det hele lidt smartere. Både i lokalmiljøet som i Gyldenrisparken og fra regeringskontorerne.
 
Togfonden er et godt eksempel. Vi investerer 28,5 mia. i, at borgerne kan komme hurtigere på tværs af landet. SAMTIDIG med at vi opgraderer togflåden til nye, moderne el-tog, der udleder betydeligt mindre CO2 end de tog, der kører på skinnerne i dag.
 
Vi omlægger vores energiforsyning til grønne energikilder. Derfor er vi godt på vej til at indfri målsætning om, at 35 % af vores energiforsyning om seks år skal være baseret på vedvarende kilder.
 
Og i kommunerne bliver der klimatilpasset. Der bliver bygget skateboardbaner, som også fungerer som afløb for store regnskyl, anlagt parker og grønne tage og opført klimaneutrale plejehjem, børnehaver og boliger.
 
Det er nødvendigt. Om kort tid kommer FNs Klimapanel med en ny gennemgang af verdens tilstand. Og det er ikke opmuntrende læsning, hvis ikke man allerede er i sving med at ændre sin energiforsyning og tilpasse sine huse, veje og byer til fremtidens klima. Men det er vi heldigvis i Danmark.
 
Fordi vi har været forudseende, og fordi vi kan se ideen i, at være på forkant. Det betyder nye arbejdspladser herhjemme, og det betyder, at vi kan være med til at drive udviklingen internationalt.
 
Fordi vi viser, at det godt kan lade sig gøre. Både at have økonomisk vækst, tage hånd om de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.
 
Og fordi vi gør det på en måde så de borgerne her i landet bliver involveret og rent faktisk får omgivelser, der inviterer til samvær og fællesskaber at boltre sig i.
 
Derfor ser jeg også frem til forud for Folketingets åbning sammen med statsministeren endelig, at kunne løfte sløret for den nationale bæredygtighedsstrategi, som vi satte os for at udvirke med regeringsgrundlaget.
 
Vi er en del af en regering, som arbejder med en tredobbelt bundlinje, som omdrejningspunkt for vores politik og ikke er bange for at stå ved det.
 
Det er kernen i radikal politik. At tage ansvar for helheden. At løfte arven fra vores principprogram ind i regeringsarbejdet.
 
Vi kæmper for genvalg til en regering, som udvikler et Danmark i balance både når vi tænker miljø og klima, når vi tænker økonomi og ikke mindst, når vi tænker socialt.
 
Det er derfor vi er her - og det er derfor vi prioriterer som vi gør. Ikke sandt hr. Socialminister:
 
Sofie Carsten Nielsen:
 
Nogle ville måske mene, at Manu og jeg er ministre for to områder, der ikke kunne være længere fra hinanden. Han har ansvar for plejekrævende og udsatte medborgere. Jeg har ansvaret for universiteter, forskere, erhvervsakademier og professionshøjskoler.
 
Så godt nok er jeg ikke socialminister – men jeg står faktisk ved roret på et fartøj, hvor der er en voldsom social slagside:
 
Hør bare de her tal:
 
Hvis du har akademiske forældre – så har du ni – 9! – gange større sandsynlighed for at få en kandidatgrad selv – end hvis dine forældre er ufaglærte.
 
Hjemme i min valgkreds får 4 ud af 5 en videregående uddannelse. Bor du i Emrah Tuncers (eller Rasmus Helvegs) valgkreds i Odsherred, er det kun halvdelen.
 
Siden jeg så de tal, har jeg ærligt talt haft det lidt svært med de der festtaler – hvor vi siger, at vi har ”fri og lige adgang til uddannelse”.
 
Det er jo løgn.
 
Og det må i gerne citere mig for på forsiden, Berlingske.
 
I virkeligheden fødes nogle børn til lavere uddannelser end andre. Også selv om de får de samme studenterhuer på. Det er da ikke det lige og retfærdige samfund, vi socialliberale kæmper for. I det samfund, vi slås for, er uddannelser ikke noget, der er forbeholdt dem fra hjem med klaver og lange bogreoler. Vi vil have ægte social mobilitet – vi vil have at folk skal have chancer for at forfølge deres drømme og udleve dem. Uanset hvor de kommer fra.
 
Jeg har sat mig det enkle og ambitiøse mål, at gøre noget ved det. Som den første uddannelsesminister har jeg bedt institutionerne om at lave mål og planer for, hvordan de arbejder med negativ social arv.
 
Og ja, jeg har hørt fra folk, der siger at det er alt for sent først at gøre noget, når de unge er kommet i nærheden af mit ansvarsområde. Indsatsen skal ske i børnehaver, folkeskoler osv, siger de. Det er fint nok. Gå endeligt i gang der også.
 
Men jeg synes overhovedet ikke, vi skal vente en, to – eller måske tre generationer på at få mere lige adgang til videregående uddannelser.
 
Jeg vil i gang nu. Af flere grunde. Det her handler om social retfærdighed for den enkelte – men også om meget mere end det. Vi skal give plads til de talenter, vi har – uanset hvor de kommer fra. De er en gevinst, og vi bliver bedre og rigere, hvis vi kan få gavn af alle vores talenter.
 
Det er ikke ofte, man kan finde social inspiration i USA – men det kan vi her.
 
På eliteuniversiteterne i USA betragter man folk med en socialt udfordret baggrund, som noget særligt. Når Harvard og Stanford vælger og vrager mellem de klogeste hoveder i en hel generation, går de målrettet efter folk, der foreløbigt har klaret sig godt… på trods af deres baggrund.
 
Men ja, dem der siger vi ikke får brudt hele den sociale arv på mit ressort har jo fuldstændig ret. Derfor er det også vigtigt at vi kæmper for ægte lige adgang. Vi skal forfølge og nedkæmpe negativ social arv over alt hvor vi kan gøre noget.
 
Vi radikale vil måles på vores kamp for dem, der har de sværeste betingelser i vores samfund.
 
Morten Østergaard:
 
Forudsætningen for, at vi kan lave en togfond, få unge fra svagt stillede familier i uddannelse er, at økonomien også er bæredygtig. Det er den, fordi vi i SR-regeringen har ført en ansvarlig, økonomisk politik.
 
Vores ansvarlige politik - og den ansvarlige tilgang til livet, som borgerne i det her land har - betyder at vi med god grund kan tro på fremtiden.
Den "helt almindelige borger" har det godt.
Levestandarden stiger.
Vi har skabt et samfund, hvor vi også har tid til at nyde livet.
Flere og flere har overskud på kontoen, også når måneden går på hæld.
 
Men hvad er al den velstand værd, hvis konsekvensen er at strandene samtidig skyller væk, skovene falmer og jorden tørrer ud?
Og hvordan vil vi have det med al den velstand, hvis prisen bliver, at gadebilledet bliver som vi kender det fra andre lande?
 
Hvor tiggere, misbrugere og alle de andre, der blev tabt i farten, kæmper om de varme fliser i dåråbninger og rundt omkring varmeristene.
For os radikale er det ikke et alternativ - det er det heller ikke for en sr-regering.
 
Vi har klare ambitioner på det grønne, sociale og økonomiske område. Og vil måler os selv op imod dem.
Og vi er godt på vej.
 
Nævn et andet land, som i den økonomiske krise vi har været igennem de seneste år på en og samme tid har:
- lavet reformer, der har skabt balance, holdbarhed og troværdighed i økonomien,
- reduceret antallet af fattige
- og først verdens mest ambitiøse klima og energipolitik Det er unikt. Fordi VI tog ansvar.
 
Når Statsministeren om få uger præsenterer den Danmark Nationale Bæredygtighedsstrategi - sætter vi konkrete mål for, hvor Danmark skal være i 2020 - mål for økonomi, sociale mål og for miljø og klima. Mål som alle kan tage at føle på. Mål som forpligter. Mål som bringer Danmark fremad.
 
Ikke fordi vi skal. Ikke fordi EU siger det. Men fordi vi vil. Fordi vi tør.
 
Det er retningen i SR-regeringsprojektet. Det er det man får med os - og ingen andre. Det er det vi vil kæmpe for dag og nat til den sidste stemme er afgivet.
 
Fordi
 
Vi tror. På fremtiden.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik