Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Rettigheder skal ikke være noget, man klager sig til

Det er stærkt bekymrende, at der er fejl i næsten hver anden sociale sag hos kommunerne. Særligt fordi nogle borgere slet ikke har ressourcer eller overskud til at klage. Vi har lyttet til juridiske eksperter og organisationer, der mener retssikkerheden kan forbedres og fremlægger 10 forslag til forbedret social retssikkerhed.

Forslag 1 – Mere proaktivt Tilsyn

Med Ankestyrelsens nylige overtagelse af tilsynsfunktioner hos Statsforvaltningen giver det en fornyet mulighed for synergi hos tilsynsfunktionen til at undersøge sagsforhold på baggrund af Ankestyrelsens data. Ankestyrelsens årlige data bør hvert år danne grundlag for en automatiseret henvendelse fra Tilsynet til kommunerne

Derfor foreslår Radikale Venstre, at

·       Tilsynet pr. automatik retter henvendelse til kommuner med en given omgørelsesprocent samlet set eller på en særlig ydelse og herefter på baggrund af kommunal tilbagemelding beslutter, om der skal rettes yderligere henvendelse eller eventuelt indledes en sag.

Forslag 2 – Styrke Ankestyrelsens prøvelsesret

Der sondres mellem Ankestyrelsens mulighed for at prøve den kommunale skønsudøvelse og prøvelse af retlige forhold. I praksis er det således, at Ankestyrelsen er mere tilbageholdende med at prøve det kommunale skøn, kommunerne er overladt i lovgivningen, set i forhold til den retlige prøvelse. Dette er ikke uproblematisk. Der er flere eksempler på, hvorledes en kommune i deres skøn helt har udeladt at lægge vægt på forhold som speciallægeerklæringer.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       Ankestyrelsen skal have fuld adgang til at prøve den kommunale afgørelse og dermed øget adgang til at prøve det kommunale skøn

Forslag 3 – Frist for efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelser

Når Ankestyrelsen træffer afgørelser i en indanket sag er der ikke formelle regler for, hvornår kommunerne skal efterleve disse eller træffe omafgørelser efterfølgende. Der findes derfor tilfælde, hvor dette først sker efter flere måneder. Det er uhensigtsmæssigt, at der sker en uensartet opfølgning fra kommune til kommune. Sagen har allerede varet længe for borgeren, når den har været i Ankestyrelsen.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       Der fastsættes en national frist for efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse på 4 uger for både ændrede og hjemviste sager.

Forslag 4 – Kommunal genbehandling af andre sager, end den af Ankestyrelsen afgjorte

Kommuner har flere tusinde sager på det sociale område hvert år. Flere af dem vil derfor have ligheder og der tilstræbes en ensartet praksis. Fra tid til tid kan en given praksis blive omgjort ved Ankestyrelsen. Dette giver dog ikke kommuner per automatik forpligtelse til at følge op på den pågældende praksis udført over for andre borgere end den, der har klaget. I realiteten kan det betyde, at det forvaltningsretlige lighedsprincip sættes ud af spil, når lige forhold ikke bliver behandlet lige. Loven bør overholdes, uanset om man klager eller ej. Derfor bør andre sager i sådanne tilfælde genoptages. Derfor foreslås en tidsfrist for påbegyndelse af en efterlevelse af Ankestyrelsens hjemviste eller omgjorte sag.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       En kommune forpligtes til at genbehandle andre sager i den pågældende kommune, der måtte have lige karakteristika med en af Ankestyrelsen afgjort sag.

Forslag 5 - Borgeren skal kunne følge egen sag.

En af de største frustrationer for en borger er, hvis sagen opfattes som langtrukken eller det føles som om, der ikke sker fremdrift. Indimellem er det dog borgeren selv, der ventes på hvis der mangler supplerende oplysninger eller der ventes på en tid hos en speciallæge. For at undgå misforståelser og skabe øget gennemsigtighed, bør der derfor skabes en ordning, hvor borgere kan følge med i sin egen sag.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       Der etables en digital ordning, hvor borgere løbende kan følge status på sin sag.

Forslag 6 – Hjælp til borgere der ikke kan klage

En række borgere med funktionsnedsættelse og behov for hjælp har ikke de fornødne kognitive resurser til at klage. Tit og ofte har disse mennesker endog meget velvillige familiemedlemmer, der hjælper i tykt og tyndt. Til gengæld er det væsentligt at være opmærksom på de borgere, der ikke har et sådan netværk samtidig med deres kognitive udfordringer. Disse skal have en udvidet vejledning og assistance til at klage.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       Kommuner forpligtes til at have særlige foranstaltninger om retssikkerhed for personer, der måtte være i ovennævnte målgruppe.

·       Værgemålsloven giver en forpligtelse til værgen om at følge op på sociale afgørelser.

·       Der gives Socialtilsynet en forpligtende kompetence til at vurdere den retssikkerhedsmæssige situation borgere i de tilbud, der er inden for deres kompetence område. Om nødvendigt skal de kunne pålægge botilbuddet at bistå borgerne med eventuelle klagesager.

Forslag 7 – Offentliggørelse af sager per sagsbehandler

Der er stor forskel på mængden af sager den enkelte sagsbehandler har i sin sagsmappe har fra kommune til kommune. I både Sverige og Herning Kommune har man arbejdet målrettet med sagsloft for sagsbehandlere. Det har vist sig succesfuldt, da der har vist sig økonomisk rationale i at give sagsbehandlerne bedre tid til de enkelte sager og bedre mulighed for opfølgning med færre sager. Disse principper bør derfor adresseres.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       Kommuner forpligtes til at offentliggøre det gennemsnitlige antal af sager pr sagsbehandler på kommunens hjemmeside.

Forslag 8 – Forøgede standarder til klagevejledning

Der er i Forvaltningslovens § 25 fastsat en generel betingelse for klagevejledning i sager, hvor borgeren ikke får fuldt medhold. Denne omhandler i grove træk blot det, at der skal gives vejledning om, at der kan klages og hvortil. Herefter er det forskelligt, hvorledes kommuner vejleder borgeren. Mange borgere er i tvivl om, hvordan man klager og kender ikke til diverse organisationers bistand eksempelvis DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet). Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der i samarbejde med Ældre Sagen og Danske Handicaporgansationer udarbejdes en fælles national klagevejledning, der kort og letforståeligt giver borgeren et overblik over og indblik i, hvordan man klager.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       At der udarbejdes en fælles national klagevejlednings onepager.

Forslag 9 – Reaktionsmuligheder mod kommuner med høj omgørelsesprocent

Der har de senere år været en stigning af fejl i sagsbehandlingen, jf. oven for. Udfordringen er, at kommunerne har et økonomisk incitament til at udfordre lovgivningen med grænsesøgende afgørelser. De kan ganske enkelt afgøre en sag i strid med loven og vente på, at Ankestyrelsen vender sagen igen. Uanset omfanget af fejlen af en kommunal sagsafgørelse er den eneste konsekvens, at udgiften udskydes, indtil der er truffet en ny afgørelse i Ankestyrelsen. Der må ikke være en entydig mulighed for at spekulere i at udskyde en udgift til en hjælp, der kan være afgørende for borgeres basale livsførelse. Det er ikke et spørgsmål om at have tillid til kommunerne eller ej. Det er et spørgsmål om at skabe et afbalanceret reaktionssystem.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       Der indføres reaktionsmuligheder mod kommuner med 1) højt antal hjemviste og omgjorte sager og/eller 2) særligt kritisable fejl i enkeltsager. I første omgang ved faglig sparring fra en task force for at øge fagligheden. Herefter mulighed for opfølgende reaktion ved langvarige problemer, hvis dette ikke medfører forbedring.

Forslag 10 – Mulighed for at klage over kvalitetsstandarder

Det er blevet en generel tendens, at kommuner vedtager såkaldte kvalitetsstandarder på diverse paragraffer i Serviceloven. Det er ikke lovpligtigt at have sådanne kvalitetsstandarder, som man kender det på ældreområdet, men det kan være en vejledning for borgere om, hvad man kan søge og ikke søge. Det bemærkes dog, at der uanset vedtagelsen af sådanne kvalitetsstandarder er forudsat i lovgivningen, at der altid skal træffes en individuel afgørelse med udgangspunkt i den enkelte borger. Indimellem kan en kvalitetsstandard være så snævert formuleret, at en sådan kvalitetsstandard ikke lægger op til en individuel vurdering. Imidlertid kan man først klage over en kvalitetsstandard, såfremt der er truffet en konkret afgørelse. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis der for en borger inden for den relevante paragraf, som kvalitetsstandarden vedrører, er mulighed for at klage over en kvalitetsstandard allerede ved dens eksistens, så man ikke behøver vente på en konkret afgørelse.

Derfor foreslår Radikale Venstre, at:

·       At der gives mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kommunale kvalitetsstandarder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik