Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tid & Sted

06. januar 2020 18:15
Mødested opdateres løbende Adresse opdateres løbende
3450 Allerød

Publiceret

20. september
2019

Storkredsbesøg i Storkreds Nordsjælland

Kære gode radikale


Det er nu, vi gør håb til handling. Det er nu, vi fortsætter kampen for tilliden til politik. Det er nu, vi kan sætte de politiske aftryk, som eftertiden skal huske Radikale Venstre for.


Radikale Venstres Folketingsgruppe lægger i efteråret sin strategi for denne valgperiode. I samme periode kommer vi derfor rundt i hele landet for at tage bestik af den parlamentariske situation sammen med de radikale medlemmer. Så vi får lagt skinnerne i fællesskab.


Vi vil derfor bede om jeres konkrete medspil til de centrale spørgsmål: hvordan skal man om fire år konkret kunne se, at det gjorde en forskel, at Radikale Venstre havde de afgørende mandater? Hvordan skal vi bedrive og udvikle politik på en måde, som lever op til befolkningens krav om tillidsvækkende forandring? Hvad skal Radikale Venstre kendes på, når denne valgperiode er slut?


I samme forbindelse vil vi gerne trække de bedste erfaringer fra valgkampen til Folketinget og Europa-Parlamentet med videre, så vi fortsat er det lyttende og engagerende parti, vi blev oplevet som af vælgerne. Ikke mindst, fordi vi også nu begynder at sætte form og handling på valgkampen til kommunal- og regionsvalget i 2021.


Turen rundt er tilrettelagt med en række faste elementer, og vi har blandt andet postkort med fra ‘fremtiden’, som vi gerne vil have jeres hjælp til at udfylde. Og så sørger vi selvfølgelig for, at der bliver tid til ‘frie ord’ til sidst. I må gerne tage en ven eller veninde med under armen, de behøver ikke være medlemmer.


Tilmeld dig her: https://podio.com/webforms/23421437/1678743


Vi glæder os til at se jer!


Venlig hilsen


Morten Østergaard og Svend Thorhauge


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik