Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tale til Naturmødet 2018

Det er tid til forandring. Tid til at udvise reelt lederskab og anerkende, at klimaforandringerne er vor generations største udfordring. Og tid til at finde rigtige løsninger på vores miljøproblemer fremfor mere symbolpolitik.
Det talte ord gælder.
 
Vi tænder for vandhanen og forventer, at der kommer rent vand ud. Vi går igennem skoven og cykler gennem byen og forventer at fylde vores lunger med ren luft. Vi ser dyr af forskellige arter og forventer, at de vil være her for evigt.
 
Hvordan stemmer disse forventninger overens med virkeligheden? Hvor oversvømmelserne bliver hyppigere og voldsommere. Hvor luften vi indånder bliver mere og mere forurenet. Hvor temperaturen stiger. Hvor isen smelter og arter uddør. Hvor millioner bliver gjort til klimaflygtninge.
 
Svaret er klart; vores forventninger stemmer ikke med virkeligheden. Naturen ér under pres over hele kloden. 
 
Vi kan ikke genskabe de arter, vi har udryddet. Når sprøjtegiften først er sivet ned i jorden og blandet med vores grundvand, så kan vi ikke ”afblande” den igen. Når vores børn har indåndet forurenet luft, kan vi ikke gøre det om.
 
Den udvikling der sker lige nu, kan ikke ændres af fremtidige generationer. Derfor skal vi tage ansvar. Derfor skal vi tage beslutninger på vores børns og børnebørns vegne. Det forpligter naturligvis i særlig grad på Christiansborg. 
 
På den baggrund skulle man tro, at gangene på Christiansborg gav genlyd af natur, miljø og klima. At Christiansborg for længst har lagt årtiers symbolpolitik og strammerkapløb på udlændingeområdet på hylden. Og i stedet er fundet sammen om rigtige løsninger på virkelighedens miljø- og klimaproblemer. Men….
 
Sidst vi havde en længere debat i Folketinget lagde Statsministeren ud med at annoncere, at nu skulle vi tale om de store problemer. Det gav mig håb. Men ved I hvad debatten endte med? ..... Ved I hvad debatten endte med: Et burkaforbud.
 
Ja, sgu. Et burkaforbud. For Christiansborg bruger sine vågne timer til at blande sig i, hvilken slags tøj vi må have på. Hvad der skal på frokostmenuen i vores børnehaver. Og hvor vi må bo. Men klimaet, naturen….. Ikke så meget som et pip. 
 
Helt undtagelsesvist har regeringen for nylig forsøgt at relancere sig selv som grøn med et klimaudspil. Som Detektor efterfølgende har taget under ærlig og saglig behandling. Det var måske lidt mere ambitiøst og mere vissengrønt, end regeringen først havde kommunikeret. Så nu har regeringen fået ord for, at man ikke bliver grøn af at skifte farven på sin hjemmeside i to uger.   
 
Og det er kendetegnende for den siddende regering. Der har sandt for dyden ikke været meget bæredygtighed og biodynamik over 3 x L : Løkke, Lunde og Lilleholt.
 
Tværtimod, det er på den cykel-gale statsministers vagt, at vi har mistet den grønne førertrøje i kampen mod klimaforandringerne. Og én ting er stensikkert: 
 
Vi får den ikke tilbage med regeringens landbrugspakke, der bygger på forkerte beregninger. Og tillader MERE kvælstof. Mens naturen har brug for mindre. Eller ved at tillade flere havbrug, der udleder endnu mere kvælstof. Endda også i de områder, hvor havmiljøet lider. Eller drage til Bruxelles for at stemme for round-up og glyfosat. Utroligt nok stemmer Danmark som et af de eneste europæiske lande for et bidræbende pesticid. 
 
Hvis du nu tænker, at ”hvad så, hvis verden har lidt færre bier?” så kan jeg fortælle dig, at skulle vi komme i den situation, at alle bier dør, må vi vinke farvel til produkter som frugt, kakao og kaffe. Siger lidt om, hvilken rolle bierne spiller i vores økosystem.
 
Det kan virke fjernt med kvælstof, ammoniak, glyfosat, pesticider. Eller bierne. Ting som de færreste af os lægger mærke til i hverdagen. Men tro mig, vi kommer til at mærke konsekvenserne. 
 
Selv regeringen har indset, at det er svært at gå til valg på at være grønne med den kulsorte bagage, de bærer rundt på. Derfor har Venstre nu fået en ny minister, der vil sætte miljøet først. Det skal jeg ikke klage over. Men har vi ikke hørt dén sang før? I 00’erne hvor Anders Fogh ikke mente, at klimaet var noget vi skulle bekymre os om, indtil han fandt ud af, at vælgerne mente noget andet. Så skyndte han sig at ændre taktik og ansætte en klimaminister.   
 
Men kære regering, kære Venstre. Vi har gennemskuet jer. Vi ved godt, at indtil for få år siden var I tvivl om, at klimaforandringerne var menneskeskabte. Vi ved godt, at I hellere vil pleje landbruget end naturen. Der er en afgrundsdyb kløft mellem jeres ord og jeres handlinger. Ingen kan være tjent med mere af jeres symbolpolitik og grøn maling.
 
Når sanglærken stopper med at kalde, så kalder virkeligheden. Det er tid til at finde rigtige løsninger på virkelighedens klima- og miljøproblemer. 
 
I dag er vi til Naturmødet. Men vi kan ikke tale om natur uden også at tale om klima. I øjeblikket arbejder politikere i hele verden på at holde temperaturstigningerne på 2 grader. Det er en kæmpe opgave. Og det bliver svært.
 
Imens sænker regeringen afgiften på fossile biler. Imens laver regeringen strategier for, hvordan vi får mere flytrafik. Imens sidder regeringen med korslagte arme, når andre EU-lande kæmper for mere ambitiøse mål for grøn energi i Europa.
 
Imens regeringen nøler, har vi tænkt os at tage fat.
 
For Radikale Venstre er det kommende valg og tiden derhen nemlig helt afgørende for vores fremtid. Skal vi bremse klimaforandringerne – eller lade som om? Skal vi holde skåltaler om natur – eller faktisk skabe bedre og mere sammenhængende natur? Vil vi reelt et grønnere Danmark – eller vil vi ikke? 
 
Reel forandring starter med et nyt energiforlig. Hvorfor her? Fordi kampen for at holde temperaturstigningerne under 2 grader er afgørende for, om vi overhovedet har en jord i fremtiden.
 
Vi har før vist, hvordan et energiforlig kan blive starten på en rivende udvikling. Da vi i 2012 lavede historiens bredest og mest ambitiøse energiforlig, som bragte Danmark helt i front i den grønne udvikling. Jeg tør godt love, at det forlig aldrig var blevet så ambitiøst, hvis det havde været en venstremand (eller en socialdemokrat), som skulle have smedet det sammen.
 
Vi går til forhandlingerne om et nyt energiforlig med 3 prioriteter. Vores varme og el skal være 100 pct. grøn - det kræver tre nye havvindmølleparker. Vi skal have mere grøn gas. Vi skal én million grønne biler på vejene i Danmark.
 
Måden vi har drevet den grønne omstilling de sidste par år har ikke været god for vores natur. Vi er blevet alt for afhængige af biomasse. Biomasse, som kaldes bæredygtig, men måske slet ikke er det. I fremtiden skal vores grønne energi komme fra sol og vind, så vi sparer naturen mest muligt. 
 
Lad mig blive endnu mere konkret. Jeg har taget et helt nyt forslag, en vision med til jer, som jeg håber, at I vil støtte op om. For få årtier siden kørte hele Danmark på olie. For endnu kortere tid siden kom langt det meste el og varme fra kul. Dengang opfattede alle i energibranchen og resten af Danmark det som ren utopi, at man kunne lave en helt ny grøn energisektor, der oven i købet skulle være konkurrencedygtig. Om få år har vi nået det mål og vil have gennemført reel grøn forandring af vores energiforsyning. Til gavn for klima, producenter, forbrugere og den danske økonomi. Fordi vi havde høje ambitioner. Fordi visionære og modige politikere traf de rigtige valg på det rigtige tidspunkt. 
 
Nu er det tid til at gøre det samme for Danmarks natur, som vi har gjort for Danmarks energisystem. Vi skal skabe en reel grøn forandring af vores landbrug og natur. 
 
Det er Radikale Venstres vision, at tage den nuværende landbrugsjord i Danmark og dele den op i 3 lige store bidder inden 2050. 3 dele med hvert sit formål. Den ene del skal være økologisk drevet landbrug. Den anden del skal være konventionelt, ligesom vi kender det i dag. Den sidste del skal tages ud af drift og ændres til ”ekstensiv drift”. Det vil sige jorde, hvor der er skov, hvor der græsarealer. Nogle steder kan man lade køer græsse, andre steder plante vild, urørt skov.
 
Vi skal have mere natur. Og vejen frem er at gør dårlig landbrugsjord til god natur. Der er brug for bedre og mere sammenhængende natur i Danmark. Vi skal selvfølgelig prioritere de områder, der ligger lige ovenpå vores drikkevand. Men vi skal også prioritere sammenhængende naturområder. Nogle steder kunne måske endda blive til nationalparker. 
 
Hvis det skal blive til virkelighed, så har vi brug for at arbejde sammen. Vi skal løse problemerne sammen med dem, det handler om. Og vi skal huske på, at landmænd ikke er modspillere. Danske landmænd er nogle af verdens dygtigste. Men mange har været pressede. Af faldende priser. Af banken. Af en konkurrence på at udpine jorden. Derfor vil jeg sige til de landmænd, som måtte lytte med: ”Det her er ikke en straf. Det her er en håndsrækning”. 
 
Lad os sammen gøre på landbrugsområdet, hvad vi allerede har gjort på energiområdet: Gøre Danmark til en grøn supermagt.
 
Det er vores vision for dansk landbrug. Jeg tror, at det kan blive landbrugets redning, og skabe reel grøn forandring i Danmark på én og samme tid. Vi har afsat pengene til at nå i mål. 100 mio. om året til opkøb af jord. Det lyder ikke af meget, men i samarbejde med landmændene selv, en ændret landbrugsstøtte og med de grønne, private fonde så kan vi lykkes. Hvorfor ik?
 
Er du bekymret for, at vi ikke gør nok for at sikre rent drikkevand, ren luft, og natur – og at vores børn kommer til at betale prisen? Så er du ikke alene.
 
Naturen er under pres som aldrig før. Mens polerne smelter og arter uddør, fortsætter Christiansborg desværre den rituelle udlændingedebat på andet årti. Det er tid til forandring. Tid til at udvise reelt lederskab og anerkende; at klimaforandringerne er vor generations største udfordring. Og tid til at finde rigtige løsninger på vores miljøproblemer fremfor mere symbolpolitik.
 
Hvorfor ikke hæve ambitionerne?
Hvorfor forvandler vi ikke landbruget fra sort til grønt som vi gjorde med energien? 
Hvorfor udvikler vi ikke balancen mellem landbruget og en naturen?
Hvorfor skaber vi ikke en reel grøn forandring i Danmark, kære venner?
Ja … hvorfor ik?
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik