Tillykke, Margrethe! | Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Tillykke, Margrethe!

Morten Østergaards tale i anledning af Margrethe Vestagers 50 års fødselsdag.
- Det talte ord gælder –
 
Som leder af Danmarks internationale parti – er det mig en udsøgt fornøjelse at holde tale for Danmarks største internationale politiske profil.
Men da det jo er en international begivenhed, må vi jo hellere gøre det ordentligt:
 
Kære Gæster, venner, kære Margrethe
And in the honor of our many foreign guest:
Dear Ambassadors, friends, Dear Margrethe
Et en l'honneur de votre bon ami, le président de la République française, M. Macron: 
Chers Amis, Chère Margrethe
Nous sommes, we are, vi er
Very happy, meget glade, trés heureux
For at kunne fejre dig idag, to celebrate you today, pour te célébrer aujourd'hui
..Det bliver lidt tungt.. kan jeg mærke.
Vi gør noget andet. 
 
Har man brug for oversættelse – så står Google klar til at hjælpe. De er, om jeg så må sige, vandt til at lytte med, når snakken falder på Margrethe.
Faktisk har de laver en særlig APP til formålet, så man med det samme kan få oversat, hvad Margrethe siger eller der siges om hende:
I skal bare lige finde søgemaskinen og skrive:
”Vestager: Sådan – er -  det - jo” ”That’s just how it is” ”C’est comme ca”.
 
Der kommer nok en masse bedaget ævl op fra nogle uddøende medieplatforme, men Google har venligt sørget for at deres APP altid ligger som det første søgeresultat. Alt for kommissæren. Eller måske snarere – kun en tåbe frygter ikke kommissæren fra landet højt mod nord. Sådan er det: NEMLIG
 
Men Margrethe – for pokker da – sikke et tiår, der er gået siden vi stod i et lidt mindre lokale i den anden ende af borgen og fejrede din 40 års fødselsdag. Tænk, hvad du har opnået og udrettet. Politisk og personligt.
 
To folketingsvalg er passeret. Fem regeringskonstellationer har været i spidsen for landet. Du satte dit stærke præg på arbejdet i to af dem. Og var medvirkende til, at danskerne i dag har kunne lægge krisen bag sig. Du blev verdensberømt i Danmark for dit politiske mod, udsyn og standhaftighed. Du er nu en verdensberømt dansker, som få, og anerkendt globalt for det samme: dit mod, dit udsyn og din standhaftighed.
 
Og når du nu læser de rørstrømmende anmeldelser, der vil komme, når det i næste uge er din fødselsdag for alvor – så må du love mig ikke at trække fra. Ikke at slå det hen. Du har fortjent hvert et ord. Du har ikke fået noget foræret eller blot sat sejl, hvor vinden i forvejen var stærk. Du har først hjemme og siden ude flyttet bjerge.
 
Men du godeste, hvor har du måtte lægge øre til meget undervejs. Der, for ti år siden, havde du blot været leder af partiet i et års tid.
 
Folketingsvalget i 2007 havde halveret os. I et slags omvendt generationsskifte, hvor kun de mest rutinerede kræfter var tilbage.
 
Jeg husker en togtur hjem fra Nyborg Strand, hvor du og jeg, delte kupé med Niels Helveg, Lone Dybkjær og Marianne Jelved. Den unge konduktør nåede frem til os, og jeg sad pligtskyldigt klar med mit frikort til DSB, som straks blev godkendt. I andre havde ligesom ikke haft rigtig brug for at legitimere jer i en del år, så der var ingen kort fremme. Konduktøren kiggede rundt på de vel henved 100 års sammenlagt parlamentarisk erfaring og adskillige årtiers ministergerning og sagde: ”Arbejder i alle sammen i DSB?”.
 
Ja, et lille vidnedsbyrd om at selv vi heller ikke da, var i tvivl om at vi havde ret. Så var det sådan lidt småt med opbakning fra vælgerne og fremdriften i målingerne.
Og du selv måtte finde dig i skudsmål af en noget andet kaliber end i dag. Folkeligheden var det småt med. Og forventningerne til din og partiets deroute tilgengæld omsiggribende.
 
Og man burde jo ikke. Men jeg kan nu alligevel ikke lade være:
 
Hans Engell fremkom i Ekstrabladet med denne dystre forudsigelse: ”HVIS SPILLET var ludo, ville Margrethe Vestager være slået hjem. Aldrig har de radikale været så nedtrampede. VKO-holdets ringeagt for partiet og dets leder overgås kun af S og SF's hovedrystende bekymring”
 
Og Thomas Larsen var i Berlingske ikke stort mere lystig: ” I betragtning af, hvor meget der er sat over styr på uhyre kort tid, kan det ikke længere udelukkes, at de Radikale kommer meget tæt på spærregrænsen – og endog under de afgørende to procent i vælgertilslutning – ved næste folketingsvalg.” og i en anden analyse under overskriften ”radikal dørmåtte”:”det er svært at finde en situation, hvor de Radikale har befundet sig i en så magtesløs og ydmygende position som i dag… Margrethe Vestager sidder tilbage på Christiansborg som en dronning, der har tabt sit rige.”
 
Jo, det var artige ord. Få år før, du leverede det bedste valgresultat i nyere tid med næsten 10 pct tilslutning. Tilmed afsluttede det 10 års ørkenvandring under VKO-flertallet – og endda på baggrund af en efterlønsaftale, som gennemførte en af dine og partiets mærkesager inden valget – på et tidspunkt, hvor ikke én stemme eller eet mandat, sad anderledes end, da ovenstående analyser blev dig forundt. 
 
Og på trods af, at du kategorisk afviste, at underlægge dig den værdimæssige deroute, som var omsiggribende med pointsystemet for ægtefæller mv. og som bød dig så inderligt imod.
 
En politik og en position, man da kunne sige sig selv ikke kunne vinde valg. Men det kunne det og det kunne du.
 
Hvorfor? Fordi du havde modet og standhaftigheden til at stå ved, hvad du mente. Gav blaffen i analyserne og modspin fra højre og venstre. Du lod holdningerne være kompas. Og det aftvang respekt. Blandt danskerne og siden blandt kollegerne herinde. Du handlede, når andre ævlede. 
 
Indflydelsen er sjældent større end når et regeringsgrundlag skal forhandles på plads. Vi modtog invitationen til Crowne Plaza og gik i gang på blankt papir med at sætte en ny retning for Danmark. Der blev givet og der blev taget, men dørmåtte… det var vi vist ikke. Regeringen kunne dannes, vi var i gang.
 
Og du var den mest magtfulde politiker i Danmark. Det skrev de i selvsamme Berlingske Tidende. 
 
Men der var nok stadig lidt det med folkeligheden og det elitære. Nok så mange historier, om de hang til serieproduceret amerikanske actionfilm, kunne ikke helt veksle den folkelige respekt til et egentlige folkeje. 
 
Det har du fået i dag. Langt udover landets grænser. Og din gerning som kommissær er jo noget, som alle danskere er stolte af.
 
Du er ikke længere den mest magtfulde i Danmark, men en af de 100 mest magtfulde i verden. Du vader i priser for din indsats. Fortjent hver og én.
Men toppen er nu alligevel: at du blev årets dansker. DU ER FOLKEEJE.
 
Og det er gået op for mig, hvad det er som har gjort forskellen. Hvad vi overså den gang.
 
Du er blevet installeret i Berlamont-bygningen – det imposante glaspalæ, hvor kun de aller fineste Bruxelles-bureaukrater har til hus.
 
Du har med ildhu kastet dig over det lettilgængelige og ikke-elitære ressort område, som konkurrenceret med de så umiddelbart kommunikerbare statsstøtteregler udgør.
Det er jo EU som har gjort dig folkelig! 
 
Du har nemlig gjort det igen Margrethe. Det som ingen mente – og for den sags skyld mener – nemlig at EU er en folkesag. Det har du bevist. 
Eller som Berlingske motiverede din pris som årets dansker: ”Når man i det herrens år 2016 er i stand til som højtstående embedsmand i EU-systemets absolutte elite at vinde det, der vel delvist kan betegnes som en slags popularitetskonkurrence, så må man kunne noget helt særligt” ENIG!
 
Da du overdrog økonomiministeriet til mig, fik jeg lyssværdet i gave. Det gør stadig gavn og glæde på drengeværelset hos Emil. Det var jo en Star Wars analogi, der udsprang af en intern proces på det radikale ministerhold, hvor jeg naturligvis var udnævnt til unge Skywalker og Marianne Jelved i øvrigt Yoda (Kid you – I do not”). Og sværdgaven symboliserede ønsket om at kraften til at kæmpe den gode sag skulle gå videre.
 
Men den kraft behøver ikke skifte hænder – den kæmpes bedst arm i arm. Og når du svinger sværdet over lande og virksomheder, som snyder sig fra at betale skat, der hvor skat er skyldig. Så viser du, hvorfor det betaler sig at forpligte sig på tværs af grænser, så det bliver lov og ret og ikke størrelse og magt, der dominerer verden.
 
Og du sidder jo ikke og sender dekreter ud neden fra kontoret. Fra Teatret i Skive til Sillicon Valley, står du klar til at formidle dit budskab – og det du kæmper for. Du vil meget mere end at passe dit job. Du har sat sejl et sted, hvor du er fuldt bevidst om at du også her selv må skabe den opvind, der skal til for at flytte noget.
 
Og derfor er vi så uendeligt stolte af, at hele verdens Vestager, først og fremmest er vores Margrethe. Og derfor er jeg, som din ven, følgesvend og kampfælle, så uendelig glad for at kunne ønske dig tillykke med fødselsdagen og glæde mig over, at ti år nok kan synes som lang tid – men bare vendt at se, hvad vi, du, os kan drive det til de næste 10. Vi er kun lige begyndt. May the force be with you!
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik