Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Publiceret

26. januar
2016

Uddannet til at vinde næste valg?

Vil du have valgkamp ind under huden i teori- og praksis? Så hop ombord på det nye radikale uddannelsesprogram.
Af Kasper Tingkær, arbejdsgruppen for uddannelsesprogrammet 
 
Uddannelsesprogrammet er for dig, der har en kommunal- eller regionskandidat i maven, brænder for at hjælpe en god lokal kandidat eller blot ønsker at sikre Radikale Venstre gode valg fremover.
Kommune- og regionsvalget i 2017 kan virke langt væk. Men der er ingen tid at spilde. Vi står over for en stor opgave. Med nye partier på stemmesedlen og et vælgerhav og medier i flygtig bevægelse, kræver det bedre forberedelse og endnu hårdere arbejde, hvis vi skal sikre gode valg i 2017. Derfor inviterer vi alle radikale ombord på det nye radikale uddannelsesprogram. Du kan nå det endnu selv om, vi er allerede i gang.
 
Med uddannelsesprogrammet vil du vil få teoretisk og praktisk erfaring med planlægning af en valgkamp. Vi når blandt andet rundt om den radikale identitets- og grundfortælling, frivilligledelse, politikudvikling og pressearbejde. Programmet er bygget op, så det trinvist i takt med undervisningsgangene er muligt at få planlagt og påbegyndt en konkret valgkampagne.  
 
Seks steder i landet er gode lokale folk i disse måneder klar til at afvikle den første af i alt syv uddannelsesgange. Programmet er bygget op, så det veksler mellem åbne lokale og landsdækkende uddannelsesgange, der kræver tilmelding og har et mindre deltagelsesgebyr. De landsdækkende uddannelsesgange er datosat og vil blive afviklet på Nyborg Strand. De lokale bliver planlagt, afviklet og annonceret lokalt og af gode lokale tillidsfolk. Hold øjnene åbne.
 
Vi anbefaler, at du deltager i alle sessioner, så du får fuldt udbytte af programmet og sammenhængen i uddannelsesgangene, men det er ikke et krav. Vi håber at se dig, så vi sammen kan vinde de næste valg. 
 
Praktisk info:
 
Modulerne i uddannelsesprogrammet
  • Den radikale identitet og grundfortælling. Lokalt arrangeret. Januar/februar 2016
  • Kampagneplanlægning. Nyborg Strand 5 marts 2016. Tilmeld dig her
  • Frivilligledelse og rekruttering. Lokalt arrangeret. April/maj 2016
  • Politikudvikling. Nyborg Strand 4. juni 2016 Tilmeld dig her (link kommer snart)
  • Den lokale politikfortælling. Lokalt arrangeret. September 2016 
  • Presse og kommunikation. Nyborg Strand 8. oktober 2016 Tilmeld dig her
  • Det praksisorienterede pressearbejde. Lokalt arrangeret. November 2016 
 
Datoerne for de landsdækkende uddannelsesgange er som nævnt allerede lagt fast som angivet ovenfor og vil som udgangspunkt finde sted på Nyborg Strand. 
Deltagergebyret for de landsdækkende uddannelsesgange er 100 kr. Med i prisen er en let frokost, kaffe/te og rejserefusion af beløb over 150 kr. Opkrævning sendes ud sammen med bekræftelse på tilmelding. 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik