Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Udspil til beskæftigelsesreform sætter mennesket før systemet

Regeringen har fremlagt sit bud på en beskæftigelsesreform. Regeringen lægger op til et historisk brud med en bureaukratisk og systemfikseret beskæftigelsesindsats. I stedet vil regeringen skabe en indsats, der bygger på tillid og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov og forudsætninger.
En grundlæggende gentænkning af beskæftigelsesindsatsen har stået højt på den radikale dagsorden siden Folketingsvalget i 2011. Med dagens udspil sætter regeringen nu handling bag ønsket. En central overskrift for reformudspillet er mennesket før systemet:
 
- Mennesker er forskellige. Den forskellighed holder ikke op, fordi man bliver arbejdsløs. Derfor vil vi gøre op med tankegangen om én central løsning, der virker for alle. Fremover skal beskæftigelsesindsatsen tage udgangspunkt i den enkelte arbejdsløses behov og forudsætninger. Midlerne vil være forskellige, men målet altid det samme: At den arbejdsløse hurtigst muligt kommer i varig beskæftigelse, siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq. 
 
En individuel, meningsfuld og effektiv indsats med tidlige profileringssamtaler, intensive samtale- og vejledningsforløb i starten af ledighedsforløbet samt et opgør med den meningsløse aktivering til fordel for mere opkvalificering af de allersvageste arbejdsløse er centrale elementer. Og så får ret og pligt tankegangen et reelt comeback:
 
- Som radikal glæder jeg mig meget over, at vores arbejdsløse får ret til større indflydelse på eget ledighedsforløb. Medansvar og indflydelse er nøglen til at udvikle ejerskab til egen indsats. Men der skal være balance i tingene. Med et styrket kontaktforløb mellem arbejdsløs og jobkonsulent forbedrer vi mulighederne for at følge op på de arbejdsløses rådighedsforpligtigelse. Ret og pligt får igen reel mening i beskæftigelsesindsatsen.     
 
Der har været talt meget om regeringens tillidsreform. Dagens udspil til en beskæftigelsesreform viser i praksis, hvordan flere frihedsgrader – og færre regler kan bidrage til at skabe konkrete resultater for borgerne:
 
- Vi har tillid til, at jobkonsulenterne qua deres faglighed kan hjælpe vores arbejdsløse til et fast og reelt fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi vil fjerne en række procesregler i tillid til, at jobkonsulenterne har det samme mål som os – at få de arbejdsløse i varigt job. Når alle har samme mål og et stærkt fokus på resultaterne er der mindre behov for at styre med detaljerede regler for, hvad der skal gøres – og hvornår, siger Nadeem Farooq.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik