Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Presse
Webshop

Ungdomskriminaliteten skal længere ned

Forebyggende indsatser skal sørge for, at børn og unge, der er i farezonen for at ende i en kriminel løbebane, får gode alternativer. Sådan lyder det i et nyt udspil fra regeringen og socialminister Manu Sareen.
Af Karoline Graulund Nøhr
 
Ungdomskriminaliteten har været faldende siden 2006. Det er en udvikling, der skal fortsætte.
 
”Det er en succes, at det i så høj grad lykkes os at forebygge, at unge begår kriminalitet. Vi skal fortsætte ad den vej og lære af de gode erfaringer,” siger Radikale Venstres socialordfører, Lotte Rod. Og der er god grund til at gøre endnu mere, understreger Jeppe Mikkelsen, retsordfører for Radikale Venstre.
 
”Der findes stadig unge på kanten af kriminalitet, som vi ikke giver tryghed, fællesskab og fremtidsmuligheder, og så finder de dem andre steder. Jeg tror ikke på, at man bliver født som kriminel, jeg tror på, at man bliver lokket af fællesskaber og af fremtidsmuligheder. Og hvis man ikke kan se dem andre steder i samfundet, så tror jeg, man søger det i et negativt miljø i stedet. Der har vi et ansvar som samfund, og det kan vi blive endnu bedre til at løfte,” siger han. 
 
Og det er ifølge Jeppe Mikkelsen vigtigt for samfundet, at børn og unge ikke ender i kriminalitet.
 
”Hvis vi kan stoppe de unge på et tidligt tidspunkt, så de ikke ryger ind i en serie af kriminelle handlinger, så får de unge en bedre tilværelse. Men frem for alt gavner samfundet, for vi får færre ofre for kriminalitet,” siger han. 
 
Forebyggelse
”Børns baggrund må ikke afgøre deres fremtid, og derfor er det vigtigt, at små brødre ikke vokser op og gøre det samme som deres større brødre. Måske starter de med at holde vagt, og så ender de lige så stille med at blive kriminelle i stedet for at have et liv med uddannelse og job,” siger Lotte Rod.
 
Derfor vil regeringen med det nye udspil blive endnu bedre til at forebygge, at børn og unge, der er i risikozonen for at begå kriminalitet, ender i en kriminel løbebane, forklarer Lotte Rod.  
 
”Dels sætter vi ind ved de familier, som vi er bekymrede for, hvor vi kan se, at storebror eller storesøster er ude i nogle problemer. Her sørger vi også for at hjælpe familien, så lillebror eller lillesøster ikke også ender med at blive kriminelle. Dels skal vi hjælpe de unge, der er i risikozonen for at blive kriminelle, med at få et fritidsarbejde. For det at have et arbejde og kollegaer betyder noget for ens selvværd og for, at man er noget for nogen, og det er jo tit det, den unge også får ved at søge ind i en bande. Det kriminelle miljø bliver en slags fællesskab,” siger Lotte Rod.
 
Regeringen vil også etablere ’Reaktionsråd’, hvor politiet, de sociale myndigheder og kriminalforsorgen samarbejder om at håndtere de børn og unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane.
 
"Det er vigtigt, at de sociale myndigheder snakker sammen med SSP, lærere, pædagoger og kriminalforsorgen, så den unge ikke falder mellem stolene. Derfor skal de samles i et reaktionsråd sammen med den unge og forældrene om at ansvarliggøre den unge og komme med forslag til, hvad kommunen kan gøre, for eksempel bakke op om den unge med en mentor,” siger Lotte Rod.  
 
”Børn er børn”
Med det nye udspil er håndteringen af kriminelle unge fortsat meget anderledes fra, hvordan voksne, der begår kriminalitet, bliver behandlet. Og det er der en god grund til, mener Jeppe Mikkelsen.
 
”Vi skal ikke straffe børn,” siger han og fortsætter:
 
”Børn er børn. Børn skal ikke for en dommer, børn skal ikke puttes i fængsel eller sættes i fodlænke. Børn skal hjælpes. Men børn skal selvfølgelig mærke en konsekvens af de handlinger, de begår,” siger han.
 
Konsekvenserne kan for eksempel være, at den unge, der har begået kriminalitet, selv skal være med til at udbedre de skader, de har forvoldt, ved for eksempel hærværk, forklarer Jeppe Mikkelsen. Med det nye udspil skal det såkaldte ungepålæg styrkes.  
 
Et andet initiativ i planen er, at unge mellem 15 og 18 år, der har begået kriminalitet, kan blive pålagt at mødes med offeret for den gerning, der er begået, som alternativ til straf. De såkaldte konfliktråd har tidligere vist sig succesfulde, og derfor er Jeppe Mikkelsen begejstret for tiltaget.
 
Helt grundlæggende handler det om, at vi skal lære børn at tage ansvar for deres handlinger.
 
”Målet er, at børn lærer at tage ansvar for deres handlinger. De skal lære af det, så de tænker sig om en ekstra gang, og vi skal vise dem vejen til et liv med fritidsjob i stedet for at sælge hash,” siger Lotte Rod. 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få seneste nyt om radikal politik